Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. AUSTEVOLD
255
58. Kolbensvik. Udt. JcalbésviJc, \-mlc,æ\. — Hualbeinauik BK.
70 a’? Colbensuig 1610. Kolbervigen 1668. Colbensvig 1723.
Hvis Formen i BK. ikke er forvansket, er et opr. Hvalbeinavik,
sms. med Gen. Fit. af h v a 1 b e i n n., Hvalben, senere omtydet ved
Indvirkning fra det alm. Mandsnavn Kolbein (jfr. GN. 46, 3). Fritzner (Bd. II S. 110)
antyder Muligheden af, at Stedet har faaet Navn efter Hvalben, som fandtes
paa Stedet, da det først ryddedes; efter Stedsforholdene er det ikke
utænkeligt, at en Hval kan have gaaet ind her.
58,6. Nauthellen. Udt. nauthdédlö.
Af Naut n. (jfr. GN. 52) og Hella f. (hella, Indl. S. 55).
FORSVUNDNE NAVNE.
i Knutzhelle i Sandtrodru BK. 32 b.
Knútshellir (af Mandsnavnet K n ú t r, PnSt. S. 162) er vel ikke
rigtig overleveret, men er kanske en Forvanskning af *Knausshellir
(GN. 52), fremkaldt ved en lignende Indvirkning fra et Personnavn som den,
der mulig foreligger ved GN. 58.
[Vernd i Huft DN. XII 162, 1427. aff Værnd i Huptenne DN.
XII 199, 1463.]
Vernd f., samme Navn som Ønavnet Vernd i Tysnes (GN. 77).
Gaarden behøver, uagtet den tilføiede Stedsbestemmelse med Præpositionen i,
ikke at have ligget paa Huften, men kan have været en liden 0 nær denne.
I saa Fald tør man kanske snarest forstaa Vernd (d. e. Værn,
Beskjær-raelse) som det gamle Navn paa den lille 0 «Busøen», paa hvilken GN. 57
ligger. Denne 0, indenfor hvilken der er Skibsliavn, kan siges at yde Værn
mod Storhavet, som her staar lige ind.
GAMLE BYGDENAVNE.
[Salbjçrn Snorra-Edda II 492. suðr i Salbirni (Akk.) Fornm. S.
VIII 346. jfr. Salbjarnarsund Fornm. S. IX 43. Nu Selbjørn, udt.
sælbjødn eller (ifølge O. B.) scellbjødn, Navn paa den 0, paa hvilken
Fitjar GN. 8—12 og Austevold GN. 1—13 ligge. Fjorden S. for Øen
kaldes nu Selbjornsfjorden.]
S a 1 b j o r n, Gen. Salbjarnar. «Salbirni (Akk.) maa være en
islandsk Misforstaaelse af Navneformen, som om Nom. var Salbirni». O. K.
Af nvis Oprindelse. Efter Sprogformen kan Navnet betyde: Sal-Bjørn, sms.
af s al r m., Sal, og Dyrenavnet bjorn; men hvorledes dette videre skal
opfattes, er ikke ganske klart. Nutidsformen synes ved sit -æ- i lste Stavelse
at bero paa Omtydning.
[Stolm Snorra-Edda II 492. Stolmar (Gen.) smst. II 491. Nu
Stolmen, udt. sta’lmen eller stø’lmen, den 0, paa hvilken GN. 14—
20 ligge.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
