Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
* S 011 gu), Gen. *S(}ngular, maatte kunne tænkes i den senere MA. at
have faaet en Bøining * S q n g u 1, Gen. *Sangalar, hvortil derpaa var
dannet en Nom. * S a n g a 1, efter nordhordlandske Lydregler udt. med ä
foran ng. Fra Meningens Side kunde det ogsaa synes tiltalende, at man
efter denne Forklaring fik ved Siden af hinanden to Elve med de modsatte
Betydninger «den stumme» (* D u m b a, se frgd. GN.) og «den syngende».
Imidlertid henvise de stærkt afvigende ældre Skriftformer snarere til et sms.
Navn, hvis 1ste Led kunde være Elvenavnet *Sqngva, Gen. *S<jngu. Sidste
Leds opr. Form kan dog vanskelig fastslaaes. Efter den ene af Formerne
fra 1563 kunde man tænke paa -dalr; dog vilde Bortfaldet af -d- i * S q n g
u-d a 1 r, saavidt vides, være uden Sidestykke i norske Stedsnavne. Efter
Sprogformen vilde det kanske være tilstedeligt at forklare Navnet af
*Songu-hváll, sms. med hváll’m., isoleret, helst rundagtig Høide (Indl. S. 56
under ho 11); sidste Led kunde da have Hensyn til en af de Høider, som
opfylde Strækningen mellem den lille Elv og Fjorden. Heller ikke denne
sidste Forklaring er dog uden Betænkelighed.
49. Skage. Udt- slaga. — Skaffwem NRJ. II 512. Skagwm
NRJ. III 425. Skagenn [NRJ. III 428?] 1563. Skage 1567. 1620.
Schage 1667. 1723.
* S k a g a r, Flt. af s k a gi m., fremstikkende Land (Indl. S. 74). Navnet
har Hensyn til et eller flere spidst udstikkende Nes paa Halvøen mellem
Kvalevaag og Fjorden. Formen fra 1522 Skagwm gaar vel tilbage paa Dat.
Flt. *Skogum. Jfr. Kvinnherred GN. 35 og Fane GN. 115. — Formen i
NRJ. II 512 gjælder efter Sammenhængen Fane GN. 115
50. Skoge. Udt. sJcf/je. — a Skoghe BK. 53 a. Skwe NRJ.
II 512. Skoge NRJ. III 427. Skouge 1610. Sehouge 1667. Schoge
1723.
Dat. af skogr m., Skov (Indl. S. 75). Navnet findes ogsaa i Fjeld
(GN. 10). — Formen i NRJ. III 427 gjælder mulig Skoge i Fjeld.
51. Angskots Lakseverp. Udt. angsTcåte.
Sidste Led er skot n. (Indl. S. 75) i best. Form. Da ældre
Skriftformer mangle, kan intet siges om Navnets 1ste Led.
52. Skrotholmens Lakseverp. Udt. sicrø’tthølmen.
Er vel Karternes «Skratholmen» i V. for Risøen (udenfor Toftøen). Vel
sms. med Skrott m., Krop, Legeme, hvilket synes at passe til Holmens Form.
FORSVUNDNE NAVNE.
Kerrewogh (Fiskevaag) NRJ. IV 475.
*Keravágr, sms. med ker n., Laxekar. Jfr. Kjærefjord, GN. 104 i
Tysnes. — Denne Vaag siges at tilhøre GN. 37—40, som alle ligge ved
Tæle-vaagen. Er derfor «Kerrewogh», uagtet Udtrykket i NRJ. IV 475 «en vogh
heder K.», at forstaa som Fællesord, idet derved menes Tælevaagen
(«Telle-wog» smst. S. 474) ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
