Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. HAUS
299
32. Skistad. Udt. sp stå. — Skiðastaðer BK. 63 b.
Skede-staid 1567 (da øde). Skiestad 1610. 1620. 1667. Sehistad 1723.
Skiðastaöir, sms. med Mandsnavnet S k i ð i, der findes brugt en
enkelt Gang i Norge (8de eller 9de Aarh.) og oftere paa Island. Se PnSt
S. 222.
33. Præsttun. Udt. pr&sstü. — Prestwn NRJ. II 493. Prestwnn
NRJ. III 451. Presthun 1563. Prestthun 1610. Prestun 1667.
Præstun 1723.
«Udentvivl Præsteresidents, da her endnu var egen Præst» (O. R.). Om
Navnets 2det Led se GN. 28
34. Hartveit. Udt. kartveit. — Hafraþuæit BK. 62 b. 63 b
Hauertwet NRJ. II 493. Haffretwet NRJ. III 451. Haffrethuedt 1563.
Haffretueid 1567. Haffrethuedt 1610. Harretuedt 1611. Haffuertuedt
1611. Hartved 1667. Hartvet 1723.
Hafraþveit, sms. med p v e i t f. (Indl. S 83). 1ste Led er vel
snarere hafri m., Havre, end hafr m., Buk; jfr. Gaardnavnet Rugtveit
(Etne GN. 64). I 1ste Led er Læbelyden svunden ved Dissimilation (Indl.
S. 21); jfr. t. Ex. Fjeld GN. 41.
35. Litun. Udt. litú. — Liethun 1563. Lithun 1567. Liithun
1610. 1620. Lytunn 1611. Litun 1667. Littun 1723.
»Liðartún, af 1 í ð (hlíð) f., Li, og tún n. (Indl. S. 82). 2det Led
tyder paa, at Gaarden opr. har været «Tun» eller Brug i en af Nabogaardene.
36. Skjerping. Udt. sjæ’rping. — Skerpinger NRJ. IV 478.
Skierping 1563. Scherpinngh 1567. ’ Skierping 1610. 1620.
Schier-ping 1667. Scherping 1723.
* Skerpingr m., afledet af Adj. s kar pr, skarp. Skjerping(en)
<findes ellers i N. Aurdal (GN. 50, 1)," i Aal (GN. 12 Torpe S.), i Vik (under
Fyli) og i Nes S. i Bjugn (under Heliem). Tildels synes det at gjælde Støler
og lign.; det forekommer ogsaa som Navn paa Holmer. Maa have Hensyn
enten til stenig eller til skrind Jord». O. R.
37. Yeaa. Udt. veå. — pa Veddwm NRJ. II 493. Wediæ
NRJ. III 452. Vedaa 1563. 1567. Vede 1610. 1620. Weedahe 1611.
Wedaa 1667. Weaa 1723.
Vel * V i ð i r, Flt. af v i ð r m., Skov. Nutidsformen er best. Dat. Flt
Jfr Etne GN. 20. Maa efter de forhaandenværende Kilder være forskjellig
fra Veaa, GN. 34 i Bruvik.
37. 4. Midttun. Udt. mfttú.
38. Tveiteraas. Udt. tvei’tarås. — Thuederaas 1610. 1620.
Tveteraas 1667. 1723.
Se Fane GN. 9.
39. Tjelland. Udt. Jçæddlann. — Tiellannd 1567. Tielland
1563. 1611. 1620. Thidtland 1610. Tielland 1667. 1723.
«Navnet findes ellers i Bjelland. Der kunde Tj- være fremkommet ved
forhærdet Udtale af Hj-.» O. R. Da der ved Gaarden i Haus er et lidet
Tjern, kunde man forklare Navnet af *Tjarnarland. Snarere kommer
det dog vel af *Tjalgland, hvorpaa ogsaa O. R. har tænkt. Dette er da
sms med *tjalg- (Folkesprogets Tjelg), Sideform til ’telgr m., hvoraf
det i dette Amt alm. Gaardnavn Teigland er at forklare; se Tegland,
GN. 33 i Strandebarm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
