Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
SØNDRE BERGENHUS AMT
40. Austad. Udt. au stå. — Ousstad 1610. Oustad 1611.
Oudestad 1620. Ovdestad 1667. Oudestad 1723.
Vel * A u ð a s t a Ö i r, se Etne GN. 45. Jfr. Fuse GN. 24.
41. Mæle. Udt. mæle. — [Meduelle NRJ. II 493.] Mele NRJ.
III 450. Melemb 1611. 1620. Melle 1667. Mæhle 1723.
Dat. af mel r m. find]. S. 67). Gaarden har Navn efter nogle store,
fordetmeste rundagtige Sandbakker; her er kun en liden Bæk og følgelig
ingen Elvemæl. «Formen Meduelle 1519 er mærkelig, men giver ingen rimelig
Mening og maa vel bero paa Knnstleri med Navnet» (O. R.).
41,5. Austleitet. Udt. austleite.
41. 7. Haugen. Udt. hajen.
42. Espevold. Udt. æsspevådl.— Espeuoldt 1563. 1610.
Espevold 1667. 1723.
•Espivçllr, sms. med espi n., Sted, bevoxet med Asp (Indl. S. 31
og S. 88 under o s p).
43. Rongve. Udt. rangve. — i Raunuin BK. 63 b. Rwnduedt
[-nedt i Udgaven] NRJ. II 494. Romwit [Rontwit i Udgaven], Røm
wenn, [Rontwenn] NRJ. III 451 f. Ronguenn 1563. Romeguer (!)
1567. Ranguen 1610. Rangue, Ranguenn 1611. Rongue 1620
Rongwe 1667. Rongved 1723.
R aun vin, sms. med vin. 1ste Led er efter Stedsforholdene snarere
Trænavnet raun f., Rogn (Indl. S. 70), end raun (h r a u n) n., nøgen
Fjeldgrund (Indl. S. 69). Samme Navn i omlydt Form har man vistnok i R øyn in
i Østre Slidre (Bd. IV, 2 S. 300). I Rongve er -aun- gaaet over til
-ong(n)-som t. Ex. i Frogner, af F r a u n a r (Bd. I S. 28). Jfr. Ronve. Voss GN. 197.
44. 45. Yevle søndre og nordre. Udt vø’vvle. — i Viflini
BK. 32 b. Veffle NRJ. II 494. Vifflenn NRJ. III 450 f. Vefflenn
1563. Wiffle 1567. Veffle 1610. Søer og Noer Wefle 1667. Søre
og Nore Wefle 1723.
Vi flin, sms. med vin. Navnet findes ogsaa i ld, i Stange Hdm. og
i Vang V. Se Bd. III S. 151. Jfr. Bd. XIII S. 229. O. R. har ingen
Forklaring givet af Navnet. Det kan være muligt, at 1ste Led er et Insektnavn
* v i f i 11 m., der i Oldn. kun kjendes i det sms. tordýfill, Tordivel,
Toi dyvel, Skarnbasse, men findes usms. i andre germanske Sprog:
angelsachsisk w i f e 1, gammelhøitydsk w i b i 1, tydsk Wiebel, svensk vifvel (Snude
bille, curculio). A. Kjær, som Bd. IV, 2 S. 321 fremholder denne Mulighed,
minder om, at der i Tydskland findes Stedsnavne, som ere sms. med Käfer.
Ogsaa S. B. har tænkt sig den anførte Forklaring mulig. Navnets
forholdsvis store Udbredelse gjør det dog kanske mindre rimeligt at søge et
Insektnavn i lste Led. Mulig er Vi fl- samme Ord som angelsachsisk wifel, Pil,
Kastespyd, der er nær beslægtet med oldn. vifl f., Banketræ. Ogsaa de i
Betydning nærstaaende Ord stafr, staurr og stokkr optræde i
Sammensætninger med vin. Her i Haus kunde Navnet have Hensyn til Gaardene
Beliggenhed paa en retløbende Aasryg mellem to Elve.
44,2. Kollitræet. Udt. Jcadlitræe.
lste Led er vistnok sms. af Kol n., Kul, og Li.
46. Koppen. Udt. kappenn (ogsaa hørt Jcapp-). ■— Koppenn
1563. Kappenn 1567. Koppenn 1610. 1611. Koppen 1667. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
