Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. HAUS
305
67. Blom. Udt. blom. — a Blom BK. 62 b. DN. XII 25, 1303.
Bloar DN. XII 153, 1427. af Blom DN. XII 200, 1463. Blomer DN.
XII 226, 1490. i Blom NRJ. II 493. III 450 f., [627.] Blom 1563.
1610. 1611. 1620. Blomb 1667. Blom 1723.
Blóar, Dat. Blom. Findes ellers i Herlø (GN. 40). En Omlydsform
af samme Stamme har man efter O. R. i Blø i Akerø og mulig ogsaa i
Blø-dalen, GN. 13 i Bruvik. Se Bd. XIII S. 307. Stammens Betydning kan ikke
sikkert forklares. Kun som en Gjetning nævner jeg, at Blóar kunde være
Flt. af et Ord * b 1 ó f. (Stamme * b 1 a u h ö -), Brænding, Sted ryddet ved
Brænding (jfr. br and r, brenna, sviða osv. i Navne), beslægtet med det
stærke Verbum *bliuhan, at brænde, middelhøitydsk verblohen
(Parti-cip), udbrændt; jfr. ogsaa oldhøitydsk bluhhen, at brænde (af *bluhjan).
68. Havre. Udt. ha vrå. — [Bafra (Nom.) DN. XII 29, 1303.]
i Hafra DN. XII 25. 27. 29. 30, 1303. Haure NRJ. II 493. [Hoffræ (!)
NRJ. III 450.] Haffre 1563. 1567. 1610. 1611. 1667. Hawre 1723.
Kunde efter den nuv. Udtaleform svnes at være best. Dat. Flt., «og i
Overensstemmelse dermed kunde man forklare i Hafra af Nom. Hafri m.
Rimeligere er det dog vel at opfatte denne Form som Hafra, Bukke-Elven,
[af Dyrenavnet hafr m. og á f.]; der kommer her en Bæk styrtende ned
over den bratte Li. Denne Opfatning bestyrkes derved, at Hafra findes
brugt ogsaa som Nominativform i DN. XII 29.» O. R. Se NE. S. 89 f.
69. Yemmalvik. Udt. vemmalvikjce. — Vimboldauik DN. XII
224, 1490. Vimbaldewigh NRJ. IV 478. Vimeluik NRJ. II 493.
Winnboluieh 1567. Wemmeluig 1610. 1620. Vedmeluig 1611.
Wem-melwig 1667. 1723.
Vimboldavik, sms. med det ellers ikke paaviselige Mandsnavn
V i m b o 1 d i, hvilket synes i temmelig sen Tid at være optaget fra Tydsk
(nedertydsk W i n b o 1 d). En Sideform Vimboldr kan mulig foreligge i
Vemmaalsvik i Daviken. Se PnSt. S. 283.
70. Skulstad. Udt. sJcullstå. — Skolestadt 1563. Schulstaid
1567. Skullestad 1610. 1620. Schullestad 1667. Schulestad 1723.
«Sandsynlig *Skúlastaðir« (O. R.), sms. med Mandsnavnet Skúli,
ligesom Skulstad i Vatne, der ogsaa udtales med forkortet Vokal i 1ste
Stavelse. Bliver da at skille fra Skullestad i Sandsvær (i Skullastaudum
DN. V 182, 1360). Se PnSt. S. 226. Bd. V S. 386. XIII S. 167. — GN. 70 ff.
ligge paa Sydsiden af Sørfjorden.
70,9. Kraaen. Udt. lcranæ.
Best. Form af Kraa f, Vraa, Krog.
71. Trengereid. Udt. trä’ngri. — Trengred NRJ. II 492.
Threngereidt 1563. 1567. Thregereidt 1610. Trengereid 1620. 1667.
1723.
Se Samnanger GN. 89.
72. Risnes. Udt. rissnes. — Rimsnes 1563. Rinnsnes 1567.
Risnes 1620. 1667. Risnæs 1723.
Navnet findes her i Amtet ogsaa i Manger (GN. 19) og i Masfjorden
(GN. 5). Det naturligste er vel at antage paa alle disse Steder en opr. Form
* R isne 8, sms. med ris (hr i s) n., Ris, Kratskov, selv om der ved Navnet
i Manger efter Stedsforholdene nok kunde være en Mulighed for
Sammensætning med ris n., Forhøining, Høidekam (Indl. S. 70 f.). Paa de ældste
Kygh. Gaardnavne XI.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
