Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
SØNDRE BERGENHUS AMT
Former Rims-, Rinns- tør maa ikke lægge synderlig Vægt. De pege vistnok
ikke lien paa en gammel Form *Rimns-, *Rifns-, saaledes at der ved
det under GN. 61 opførte a Rifsnesi BK. 62 b skulde kunne menes denne
Gaard, hvilket O. R. i efterladte Optegnelser synes at have fundet ikke helt
udelukket. Navnet i Masfjorden er paa lignende Maade skr. Rynsnes 1522;
men her maa vistnok -n- ansees for uoprindeligt, da Formen Riisnes
kjendes fra 15de Aarh. Man kunde tænke sig, at Navnet i Masfjorden og her
i Haus en Tid havde havt ved Siden af hinanden de to Udtaleformer
Riss-og Rins-, af hvilke den sidste var opstaaet derved, at -n- i -nes var blevet
forudgrebet i Udtalen; jfr. de under Etne GN. 6 anførte Exempler paa
Indskud af -n- foran -s-.
72,2. Risnestangen. Udt. rissnestånjen.
73. 74. Romsle nedre og øvre. Udt. roxmslå. — Rwmsle
NRJ. II 492. Romslandt [Rams- i Udgaven] NRJ. III 466. Rwmsle
NRJ. IV 478. Romsle 1563. Runnsle 1567. Romslou 1610.
Rom-slahe 1611. Rombslaa 1620. Rombslaae, Øfre Romslaae 1667. Nere
Romsloe, Øfre Romsløe 1723.
Navnet, som er ganske enestaaende og dunkelt, er efter O. R. (Arkiv
Bd. VII S. 256) snarest et usms. Ord i best. Dat. Flt. «Mulig var nok en
Sammensætning med lå f. [Indl. S. 63]. Her er en Elv strax østenfor.» O. R.
Jfr. Fjelberg GN. 62.
75. 76. Songstad indre og ytre. Udt. sangstå. — Samstad
NRJ. III 464. Sangstad og Sangstadnes NRJ. IV 478. Sangstadt
1563. 1567. Sanngstednes 1610. Sangstad 1611. Sangstad og
Sangstadnes 1620. I. og Ytre Songstad 1667. Indre og Yttre
Songstad 1723.
Ved en Elv. «Man maa nærmest tænke paa Elvenavnet Soiiga.
Forklaringen af et andet Elvenavn, Sogn [NE. S. 238], var ogsaa mulig. Den i
seneste Tid brugte Form Sognstad har dog vist alene sin Grund i en gjettet
Sammenhæng med Landskabsnavnet Sogn.» O. R. Det vilde stemme med
Stedsforholdene, om man her forklarede det mulig til Grund liggende
Elve-navn af * S o n d g a, d. e. den sandige; se NE. S. 334, hvor S. B. fremholder
denne Mulighed, medens Elvenavnet Songa (jfr. Sang- NE. S. 207) smst. S.
240 forklares som «den syngende».
77. Helland. Udt. h&rlann. — a Hælghalandi BK. 62 b.
Kiileland (!) NRJ. II 492. HiHelandt NRJ. III 464. Helgelandt 1563.
Hellannd 1567. Helleland 1610. Helgeland 1611. Helleland 1620.
1667. 1723.
Helg a land, se Kvinnherred GN. 142. Udtalen med -r- skyldes
Dissimilation (Indl. 8. 21).
78. Hole. Udt. hölå. — [Hølem (!) NRJ. II 492.] Hollwm
NRJ. III 465. Houle 1563. Hola 1567. Houlle 1610. Houle 1620.
Hoelle 1667. Hole 1723.
Best. Dat. Flt. af h ó 11 m. (Indl. S. 56).
79. 80. Takkvam indre og ytre. Udt. taJcJcvamm. —
Þakkuam-mir, Þakkuamir DN. XII 81. 82, 1371. Þakhwammir DN. XII 161,
1427. Takqvam DN. XII 200, 1463. Takhuamer DN. XII 226, 1490.
Tackquam NRJ. II 492. Tac-kqwann (!), Tacqwam NRJ. III 465 f.
Thaa-quam 1563. Taquam 1563. Thaquamb 1610. 1620. Indre og Ytre
Taquam 1667. Indre og Ytre Taqvam 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
