Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
SØNDRE BERGENHUS AMT
Bvsem 1563. Bysßemb 1610. Byesemb 1611. 1620. Indre og Yttre
Bysem 1667. Søre og Nore Bysem 1723.
Maa paa Grund af Udtalen skilles fra Byrseim, GN. 63 i Ulvik, idet
man henvises til en ældre Form *Býseimr, sms. med h e i m r. lste Led
er af uvis Oprindelse. Man kunde, hvis -s- ikke er Genitivmærke, tænke
paa Sammenhæng med østfrisisk büsen, at bruse, storme (om Vind og Hav),
büsig, vindig, urolig, hvormed mulig Navnet paa den af Havet ødelagte
frisiske 0 B ü s e ved Borkum er beslægtet; jfr. tydsk Baus, Fylde, bausen,
at svulme, samt oldn. bysja, strømme med voldsom Fart, Busiltjçrn,
Navn paa en Elv i Volsunga saga, busilkinna f., Kvinde med tykke
Kinder. *Býseimr kunde indeholde et Ord * b ý s -, veirhaardt Sted, eller
det kunde være sammendraget af et ældre * Býsisheimr, sms. med
* B ý s i r, et gammelt Navn paa Lonevaagen ; jfr. GN. 4 samt Hammer GN. 33.
10,4. Myren. Udt. mý’ræ.
12. Litland. Udt. Ij’ttlann [lé’tt-]. — Litleland NRJ. II 495.
Litlelandt NRJ. III 446. Lillelandt 1563. 1611. 1620. Liland 1610.
Litland 1667. 1723.
♦Litlaland, d. e. den lille Jordeiendom, sms. med Adj. litill.
13. 14. Røsland søndre og nordre. Udt. røsslann,
rass-lann. — Rosland, [Rosenland] NRJ. II 495. Rosseland [-landenn i [-Udgaven]-] {+Ud-
gaven]+} NRJ. III 446. [Rysselandh NRJ. III 447.] Roseland NRJ. IV
478. Rosland 1563. Røscheland 1610. Røßeland 1620. Sør og Nor
Røßland 1667. Søre og Nore Rosland 1723.
"Rossalan d, sms. med ross (h r o s s) n., Hest. Findes her i Amtet
ogsaa i Strandvik (forsvunden Gaard), i Herlø (GN. 6) og i Vikør (GN. 22).
Derimod er Røsland i Kvinnlierred (GN. 145) et forskjelligt Navn.
15. Fjeldskaal. Udt. fjellsMl. — i Fiallskala BK. 30 b.
Fielskor NRJ. II 495. Fielskaar, [Fieldskaar] NRJ. III 447.
Fieldtz-skalle 1610. Fieldschaal 1611. 1620. 1667. 1723.
Fj aliskål i, af fjall n., Fjeld, og skáli m. (Indl. S. 74). Navnet
har i 2den Stavelse den Vokal, som pleier at komme af oldn. o, men som i
Stavelse med Bitone maa have kunnet udvikle sig af oldn. å. Ved Begyndelsen
af 16de Aarh. synes Navnet, efter Skriftformerne fra denne Tid at dømme, at
have havt en ved Dissimilation fremkommen Sideform med -skor.
16. Fjeldskaalnes. Udt. fjéllsTcålnæs,
næse, Dat. -næsæ; [-forbindes med Præpositionerne i og ör\. — Fieldschaalnes 1611. 1620.
1667. Fieldschaalnæs 1723.
17. Heldal. Udt. hatlldal. — i Hælludall BK. 60 a. Heldal
NRJ. II 495. Hilledall NRJ. III 447. Helledall NRJ. IV 478.
Heldal 1610. Hildall 1611. Heldal 1620. 1667. 1723.
Helludalr, se Fane GN. 6.
18. Hosliovde. Udt. hå’såvd, hø’søvd. — Hwsobde NRJ. III
447. Hoshoffde 1563. Horßhoffde 1610. Hoshoffde 1620. Horshofde
1667. Hoshofde 1723.
*Hoshofði, sms. med hqfði m., Hovde, høi og bråt Fjeldpynt
(Indl. S. 68 under hofuð). Om lste Led se Forklaringen af Sognets Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
