Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. HOSANGER
329
19. Præstegaarden. [Kaldes halme, hø’lme.} — Holmer BK.
59 b. Hwlm NRJ. II 495. Holmæ NRJ. III 446. Holm 1563. 1611.
1620. 1667. Holme 1723 (beneficeret Hammer Præstebord).
H o 1 m r m., Dat. H o 1 m i (Indl. S. 66), her maaske brugt om den
isolerede Høide paa Gaardens Grund, hvor Kirken staar.
20. Mjøs. Udt. møs. — i Miðhusum BK. 59 b. 60 a.
[Med-husz NRJ. II 495.] Midhuss NRJ. III 446. Midhus NRJ. IV 478.
Medhuus 1563. 1610. Mehuß 1620. Mies 1667. 1723.
Miðhús(ar) Flt., se Kvinnherred GN. 51. Samme Udtale har Mjøs
i Manger (GN. 16); jfr. GN. 52. — GN. 20—22 ere efter O. R. vel opr. Parter
af den gamle Gaard Hosangrar, se under Forklaringen af Sognets Navn.
21. 22. Øfsthus nordre og søndre. Udt. ø’ffstüs. —
[Høsthus NRJ. II 495.] Østhuss, [Høsthuss] NRJ. III 447 f. Øffsthuus
1563. 1610. Nøre Øfsthus, Søre Øfsthuus 1667. Nore og Søre
Øfsthus 1723.
Øfstuhüs(ar) Flt., se Varaldsø GN. 17. Jfr. frgd. GN.
23. Hole. Udt. Wlå. — Holle NRJ. II 495. Holæ NRJ. III
446. Houle 1563. 1610, Hoele 1667. Hole 1723.
♦Ho lar, Flt. af hóll m. (Indl. S. 56). Nutidsformen er best. Dat.
Ligger paa en liden Haug eller Knaus.
24. Tveiten. Udt. tvei’ten (J). — Twet NRJ. II 496. III 446.
1610. Tveiten 1667. 1723.
•Þveit f. (Indl. S. 83). — Der er opgivet forskjellige Udtaleformer af
dette Navn: (opp te, jå, frå) tvei’ten, idet det altsaa efter Præpositionsbrugen
er behandlet som artikelløst Navn (se ovenfor S. 325). Desuden skulle gamle
Folk sige: (jå, frå) tvei’tå (udtrykkelig opg. med Enstavelsestone). Den
første af disse Former har stor Udbredelse i Nordhordland (se Fane GN.
47. 69, Haus GN. 81, Hammer GN. 24. 48, Alversund GN. 11. 50, Manger GN.
26. 39, Lindaas GN. 46; jfr. Fane GN. 88). Den kan derfor neppe være
opstaaet af Skriftformen, men gaar vel tilbage paa den best. Dat. *I>veitinni,
ligesom tvei’tå efter Endelsen kun kan være best. Dat. Flt. *Pveitunum.
Dette bestyrkes derved, at Tveiten i Hammer (skr. Þuæitinn BK. 59 a)
nn baade kaldes (jå) tvei’ten og (Jå) tvei’tå; den sidste Form er altsaa best.
Dat. Flt. med regelmæssig Tostavelsestone, medens tvei’tå i Hosanger med
Hensyn til Betoning har rettet sig efter Entalsformen tvei’ten. Den gamle
Form I’ v e i t i n n i maa vel tænkes at være stivnet til en tostavelses Form
paa -en(n), som i Endelse faldt sammen med best. Hankjøn (jfr. Fjelberg
GN. 3), førend de nuv. Regler for Præpositionsbrugen ved Stedsnavne i best.
Form havde fæstet sig; thi ellers vilde Tveiten være blevet bøiet paa samme
Maade som GN. 60 og GN. 73 (Nævneform tvei’tæ, Dat. tvei’tne).
25. Aaseim. Udt. aseim. — [Hissem (!) NRJ. II 496.] Aasenn
NRJ. III 446. Asseem NRJ. IV 478. Ossem 1563. Aasßemb 1610.
1620. Aaßem 1667. Aasem 1723.
Aseimr, se Skaanevik GN. 101.
26. Galteland. Udt. gattlann. — i Galltalande BK. 32 b.
Galthelandt 1563. 1610. 1620.’ Galteland 1667. 1723.
Galtaland kunde efter Formen være sms. med Dyrenavnet goltr
m., meu er vistnok snarere at forklare af Mandsnavnet G a 11 i; se PnSt. S.
79. Her er det efter Stedsforholdene udelukket, at man i 1ste Led kan have
Skjærnavnet «Galten». — Det første 1 er svundet ved Dissimilation; jfr.
Strandebarm GN. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
