Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HAMMER
347
Rachnes 1563. Rackenes 1610. Rachnes 1620. Nedre og Øfre
Rachnes 1667. Nedre og Øfre Rachnæs 1723.
Gaarden ligger paa et Nes ved Indløbet til den store Lonevaag (benævnt
efter Hans GN. 13). Raknes findes ogsaa i Akerø (Raknes AB. 78. paa
den Halvø, som paa Udsiden begiændser den lange Bngt Rakvaagen
(Rake-wogh OE.), og i Stangvik er der en Gaard Rakanes ved Mundingen af den
indre smalere Del af Todalsfjorden. Ö. R. har for Navnene i Hammer og i
Akerø formodet Sammensætning med et Fjordnavn ’Rak-, d. e. den lige,
rette (af Adj r a k r). Dette har da tilhørt den lange og lige Lonevaag
Ogsaa de nævnte Fjorde i Akerø og i Stangvik kunne efter Stedsforholdene
have havt Navne med denne Betydning. Se Bd. XIII S. 309. 403. Efter
denne Forklaring er Raknes sms. med Fjordnavnets Stammeform ; det
sædvanlige er dog, at Stedsnavne, sms. af et Fjordnavn og nes, indeholde
Fjordnavnet i Genitivform (jfr t. Ex. GN. 31). K. Rygh tør efter Stedsforholdene
ikke forklare Raknes i Akerø og Rakanes i Stangvik af Rak n„ Drivgods.
Derimod passer en saadan Forklaring godt ved Raknes i Hammer, idet Neset
udenfor Gaarden har en bred, ud mod Fjorden vendende Vik, hvor «Rak»
ofte driver ind. Det er vel ikke helt udelukket, at Raknes paa de to
Steder kan være af forskjellig Oprindelse. Raknes i Hammer er vel neppe
direkte sms. med Adj. r ak r. — GN. 33—69 ligge paa Osterøen.
35. Dale. Udt. dale. — ðaler BK. 59 b. Dall 1610. 1620.
Dahle 1667. Dale 1723.
Dalr m. Nutidsformen er ubest. Dat. Ent.
36. Fugledal. Kaldes dale. — Fugeldal 1667. Fugledal 1723.
Sandsynlig sms. med Fugl, hvorved her vel maa menes Storfugl; jfr.
flg. GN. Navnet er under stærk Tvivl af O. R. (PnSt. S. 77) opført under
Mandsnavnet F u g 1 i.
37. Tirevold. Udt. tVrevådl [å henimod ø}. — Thøreuold
1610. Thyrreuold 1611. Tyreuold 1620. Tirewold 1667. Tirevold
1723.
«*Þiðravollr. af Fuglenavnet p i ð u r r m., [Tiur]. Med Hensyn til
Udtalen med lukt i sammenlign den østlandske Udtale af Fuglenavnet.»
O. R. Der er Sagn om, at man har skudt Tiur paa Tirevold; nu voxer der
her kun Birk.
38. Børtveit. Udt. børtveit (ogsaa hørt hurr-). — Børethuedt
1563. Børtued 1610. Børretuedt 1611. Berretued 1620. Biørtved
1667. Biørtvedt 1723.
De ældre Kilder give ingen sikker Veiledning med Hensyn til Navnets
Oprindelse. O. R. formoder i 1ste Led et Elvenavn, hvis opr. Form ikke kan
bestemmes. Ligesaa nær ligger det dog at søge et stærkt sammendraget
Personnavn i 1ste Led.
39. 40. Haaland søndre og nordre. Udt. hå’lann. —
Haa-landt 1563. 1610. Søre og Nore Haaland 1667. 1723.
* H á( v a)l a n d, se Etne GN. 52.
41. Hjelvik. Udt. jæ’llvilçce, [Dat. i jcéUvilçene, ogsaa jå [-jce’U-vik].-] {+jce’U-
vik].+} — Hielnwig NRJ. II 495. Helwig NRJ. III 447. Jeluith 1563.
Jeltuitt 1563. Jeluig 1611. Jellevig 1620. Jelwig 1667. Gielvig
1723.
«Skrivemaaden Hielnwig bekræfter, at den opr. Form er ’Hjalmvík
eller *Hjalmavik, sms. med hjalmr, hvorom se under GN. 19].» O. R.
Navnet har vistnok Hensyn til nogle saateformede Høider paa Gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
