Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
SØNDRE BERGENHUS AMT
42. Birkeland. Udt. burJçelann. [bø’rJçe-]. — i Birkilanði BK.
59 a. Berkeland NRJ. II 495. Birckellandt NRJ. III 447.
Bircke-landt 1563. Bircheland 1667. 1723.
B i r k i 1 a n d, se Vikebygd GN. 10.
42,4. Teigen. Udt. tei’jen.
43. Tepstad. Udt. tee ff stå. — Tibestad NRJ. II 495.
Tebe-stede NRJ. III 447. Thepestadt 1563. Thebstad 1610. Theppestad
1611. Tepestad 1620. Teppestad 1667. Tepstad 1723.
Ved samme Elv som den høiere liggende Gaard Mjelstad (GN. 44). O. R.
formoder derfor, at enten Tepstad eller Mjelstad er sms. med et Elvenavn.
Han er mest tilbøielig til at søge dette i Mjelstad, skjønt et Elvenavn Teppa
ellers virkelig forekommer (i Øier. se NE. S. 267). Kanske er 1ste Led et
gammelt Navn paa Fjeldet tæ’ffstånük/en ret ovenfor Gaarden. Dette kunde
hænge sammen med Tipp m., Spids, smal Top. og fjernere med t o p p r m.
(jfr. Toppe, GN. 83 i Aasene). Man vilde da her have en lignende
Lydbehandling som i Nepstad (GN. 8), der sandsynlig er sms. med et Fjeldnavn.
44. 45. Mjelstad nordre og søndre. Udt. mj<ÉKllstå. —
Miel-stede NRJ. II 495. Mildstade NRJ. III 449. Mielstadt 1563. 1610.
Miellstad 1620. Nord og Sør Mieldstad 1667. Nore og Søre
Miel-stad 1723.
Bd. IV, 2 S. 32 er der mindet om dette Navn ved Forklaringen af det
dunkle Gaardnavn Mjølstad i Vardal (a Miolæstadu m), hvormed Mølstad
i Nes Hdm. (Melstadt 1520) kunde hænge sammen (Bd. III S. 51). De ældste
Skriftformer af Navnet i Hammer ere dog for unge til, at man kan slutte
noget sikkert om dets Oprindelse. Sammenhæng med Mjelde i Haus (GN.
52) er, som O. R. har antydet, ikke udelukket. Den under frgd. GN.
foreslaaede Forklaring af et Elvenavn er høist usikker, om den end kan støttes
ved Elvenavnet Mjælla i Sauland; se NE. S. 160.
46. Mosevold. Udt. masevådl [å henimod ø\. — Mußeuold
1610. Moßevold 1611. 1620. 1667. Mossevold 1723.
* M o s (a) v q 11 r, se Haalandsdalen GN. 62. Gaarden, som ikke er myret,
ligger i en Bakkeskraaning.
47. Horsaas. Udt. harsås, og harså. — Harsaas 1610.
Har-resaas 1611. Horßaas 1620. Horsaas 1667. 1723.
•Háreksáss?, sms. med Mandsnavnet Hárekr; se PnSt. S. 117.
Angaaende Iste Led kan man dog være i en lignende Tvivl som ved Horsøen,
GN. 14, 2 i Askøeu. Hvis Navnet er sms. med et Ord for «Hoppe», kan for
Betydningen sammenlignes Russaas, GN. 103 i Strandvik. I Udtalen kan det
andet s falde bort ved Dissimilation (Indl. S. 21).
48. Tveiten. Udt. tvei’ten, [jå t., ogsaa jå tveitå\. — Þuæitinn
BK. 59 a. Twet NRJ. II 495. [III 448.] Thuedt 1563. Tueden 1611.
Tved 1667. Tvedt 1723.
* Þ v e i t(i n) f. (Indl. S. 83), se Hosanger GN. 24. Tveit i Fane (GN. 13)
forekommer i BK. i en lignende Form, her dog efter Præpositionen i: «i
I* u æ i t e n n».
49. Bleikeli. Udt. bleikliæ, [Dat. i biet Mine], — Bleckeliidt
1563. Blegelid 1610. Blegelj 1667. Blegelie 1723. "
Denne og de to flg. Gaarde ligge i samme Dalføre. Hvis man i et af
Gaardnavnene vil søge et gammelt Navn paa Dalens Elv, bør man snarest
formode, at dette foreligger som Iste Led i Bleikeli; jfr. Blekaaen i Selbu
(NE. S. 19). Dog kan Bleikeli være direkte sms. med Adj. bl ei kr, bleg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
