Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
SØNDRE BERGENHUS AMT
Navnet kan efter Udtalen komme enten af Morvik eller af * M o r
ð-vík (jfr. Horvik af Horðavík, Hammer GN. 73). I sidste Tilfælde kan
det efter O. R. høre sammen med M o r ð a n f j o r ð r, Morljord i Hadsel, og
med Mordalmsdaler (vel Feil for *Morðans) i Stadsbygden, hvori
S. B. (Bd. XVI S. 360) har antaget et Intetkjønsord *morðan, afledet af
mor 8 n., stor Mængde, t. Ex. morð f j á r. Se Bd. XIII S. 304 Navnet
kunde efter denue Forklaring, ligesom M o r ð a n f j o r ð r, have Hensyn til
Fiskerigdom; der fiskes her ikke lidet Lax. Samme Betydning kunde man
søge i en opr. Form Morvik, jfr. islandsk mor n., Støv, Mængde. I Iste
Led kunde dog foreligge en oprindeligere, konkret Betydning af m o r ð eller
mor; se Bemærkuingerne til Austevold GN. 23. Gaarden har nede ved Søen
sandholdig lordbund Uagtet Formen Morvik fra 1490 synes O. R. at
finde det ikke helt udelukket, at Iste Led kan være Plantenavnet maðra f.
ligesom i Mortveit, GN. 109 i Skaanevik, og mulig i Morvik i Leka.
86. Terknes. Udt. t&rknes, [tærtnes], — Terness NRJ. II
491. Thorcknes 1563. Terthnnes 1567. Thertenes 1610. Tertnes
1667 (da Avlsgaard for Hospitalet i Bergen).
Navnet har vist egentlig tilhørt det brede Nes NV. for Gaarden, som
nu kaldes Danmarksnes. Udenfor dette fiskes meget Lax og «Tart» (ung
Lax). Derfor staar vel Terknes, som er opgivet udtalt tært-, paa en eller
anden Maade i Forbindelse med dette Fiskenavn, som i Bergen har en
Sideform med aabent e, Tert. Navnet kan da sammenlignes med Laksenes
i Polmak S., Nesseby. Medens Overgangen fra -rkn- til -rtn- er alm. i
Navne (jfr. Bjertnes af Bjarknes), ved jeg ikke andre Exempler paa den
omveudte Lydovergang, som man har i den først anførte Udtaleform af
dette Navn.
87. Haukedal. Udt. haukedal (ogsaa hørt hake-). — af
Hauca-dale DN. XII 224, 1490. Houekedall 1563. Houckdall 1567.
Hugge-dall 1610. Huchedal 1667. Houchedal 1723.
Vel * H a u k u d a 1 r, af Elvenavnet ’Hanka. Ved en Elv, som falder
i Byfjorden. Paa den anden Side af Elven er Pladsen Haukeberg. Se NE.
S. 95. Om Udtalen med Enkeltvokal jfr. GN. 80.
87,3. Kverneviken. Udt. kv&dnavtyce.
88. Myrdal. Udt. møWrdal. — Midhdalir DN. XII 158, 1427.
Mydall DN. XII 200, 1463. af Myrdale DN. XII 224, 1490.
Myrdaler DN. XII 227, 1490. Myrdall 1563. 1567. 1610. Myrdal 1667.
1723.
Mi ð dalr (senere My(ð)dalr), d. e. Midtdalen, har efter de ældste
Skriftformer været Navnets opr. Form. Gaarden ligger i en liden Dal i
Haukedalselvens Dalføre, paa begge Sider omgiven af parallele Tværdale.
For Udtalen med ø, som skyldes den forangaaende Læbelyd M-, kan henvises
til Forklaringen af Fane GN. 38. Overgangen fra -ð- til -r- er dog
temmelig paafaldende; i mjoðm f., Hofte, som nu i flere Dialekter udtales
Mjørm, Mjerm, ere Lydforholdene ikke ganske de samme. Ved denne
Betænkelighed tvinges man derfor maaske til at anse Formen fra 1427 for
feilagtig og forklare Navnet som Myrdal r, d. e. den myrede Dal; en saadan
Forklaring vilde passe udmærket til Stedsforholdene. I det hele taget ere
Formerne fra 1490 i Munkelivs Brevbog paalideligere end de ældre
Skrive-maader fra 1427 og 1463 i samme Kilde.
89. Ulsæter. Udt. ullsæt. — af Aluildarsætre DN. XII 224,
1490. Wlueset NRJ. II 492. Wlffwesetther NRJ. III 465.
Vlue-setter 1563. 1610. 1620. Wluildesetter 1567. Ulsetter 1667.
Ulve-setter 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
