Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. AASENE
359
1490. af Birkelande DN. XII 224, 1490. Berkeland NRJ. II 492.
Birckelandt NRJ. III 467. Birkeland 1563. 1610. Bircheland 1667.
1723.
Birkiland, se Vikebygd GN. 10.
104. Blinde. Udt. blinné. — Blindernar DN. XII 153, 1427.
af Blindemire (!) DN. XII 199, 1463. af Blindærnum DN. XII 224,
1490. Blindernar DN. XII 227, 1490. Blinden NRJ. II 492. Blimdre
’(Streg over -md-), i Udgaven Blundre] NRJ. III 464. Blundene [Blindene
i Udgaven] NRJ. III 466. Blindern 1563. Blindum 1610. Blindern
1620. Blindemb 1667. Blindern 1723.
Blindernar f. (Indl. S. 11 f.), Flt. af Blinderni n., fra hvilken
sidste Form den nuv. Udtale synes at stamme; Blinderni er gjennem
* Blinnenne blevet til den nuv. tostavelses Form. Navnet kan tænkes afledet
af Adj. blind r, blind, utydelig, uforstaaelig, som nu ogsaa kan betyde:
skjult, ikke synlig (jfr. t. Ex. et »blindt» Skjær). I denne sidste Betydning
har man Adj. i Blindaaen i Bindalen (NE. S. 19) og i Blindeleden (blVnneleia),
som er Navn paa den indre Led V. for Lillesand. Gaarden Blinde ligger i
en bortgjemt Dal, saaledes at ogsaa dette Navn kan have Hensyn til skjult
Beliggenhed. Den samme Adjektivstamme Blind- har man vistnok
fremdeles i Blindeimr, som findes paa 3 Steder paa Søndmør (Bd. XIII S.
143), og i Blindarin, Blinderen i Aker (se Bd. II S. 101).
104,4. Erlien. Udt. cérlice.
Vel *Elrilíð, sms. med e 1 r i n„ Sted, bevoxet med Older (Indl. S.
31. 87). Her voxer nu Older. Jfr. GN. 111.
105. Hjorteland. Udt. jortlann. — i Hiortulondum BK. 58 b.
Hiorteland NRJ. II 492. Hiortthelandt NRJ. III 466. Hiorteland 1563.
1567. 1610. 1620. Hiortlann 1667. Hiorteland 1723.
Hj (jrtulond (-lan dir?, jfr. Indl. S. 12) Flt., se Kvinnherred GN.
30. Ved "en Tverelv til den Elv, som falder ud ved Haukedal (GN. 87).
105, 4. Dalen. Kaldes jo rtlannsdalen.
106. Flaktveit. Udt. fla’hhtveit. — Flækiaþuæit BK. 59 a.
Flekaþueit DN. XII 155, 1427.’ Flokatweit DN. XII 199, 1463.
Fløka-tweit DN. XII 227, 1490. Flagethuedt 1563. Flackietued 1567.
Flacketuedt 1610. 1620. Flachtved 1667. Flactvet 1723.
Flekajveit, sms. med ]> v e i t f. (Indl. S. 83). 1ste Led er fleki
m., som i Oldn. kun kjendes i Betydningen: Værn, sammensat af Bord og
andre Træmaterialier, men som i Folkesproget har en udstrakt Anvendelse;
det kan saaledes efter Koss bruges om en Skive eller Flade (t. Ex. af en
Ager). Dette Ord har Sideformen flak i m., i Folkesproget Flake, som efter
Ross i Nordhordland bruges om en vid Flade eller Vidde. Der kan neppe
være Tvivl om, at denne Betydning maa søges i Navnets 1ste Led, da Gaarden
ligger paa en flad liden Afsats nær en stor Myrflade. Flekajveit er ikke
lydret blevet til Flaktveit; men 1ste Led fleki er ved Overgangen til nyere
Tid blevet afløst af Flake, der, som nævnt, endnu er i Brug i denne Egn.
Paa samme Maade erFlekastaðir i Vaaler Sml. nu blevet til Flakestad
(Bd. I S. 361). Med fleki er ogsaa Flækemarken i Froland sms. (Bd. VIII
S. 79 f.). En Flertalsform til flak i m., Flade, har man i * Flaknar,
Flaknan i Selbu og i Soknedalen (jfr. Setnar, Flt. af *seti m., se
Auste-vold GN. 49); Gaarden i Selbu ligger, hvor Elvedalen efter en lang, trang
Sammenknibning igjen bliver bredere og Dalbunden fladere. Jfr. Fløksand,
GN. 5 i Alversund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
