Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30. ALVERSUND
373
* H j a 1 m a þ v e i t, af hjalmr rn., Hjelm, Ståk, stakformet Haug eller
Hoide (Indl. S. 55), og þ v e i t f. (Indl. S. 83). Gaarden bestaar af smaa
Afsatser og Hauger.
)H
78. 79. Kapperdal søndre og nordre. Kaldes dalen, Dat.
[på] da’læ. — Kabrethedall 1563. Kabrettedall 1567. Kappredall
1610. 1620. Kapredall 1611. Sør og Nor Capperdal 1667. Søre og
Nore Capperdal 1723.
«Formerne fra 16de Aarh. tyde paa kakbretta f.» (O. R.),
Folkesprogets Kabbretta, tynd Ost eller Ostevælling, som tillaves ved stærk
Ind-kogning af Valle. I Iste Led kan efter Stedsforholdene søges et Elvenavn
(se NE. S. 125). vel * Kabbretteaaen, der i Sammensætning kan være blevet
forkortet til * Kabbrette- (for det logisk fuldstændige * Kabbretteaa-dal). Den
Elv, hvorefter Dalen har Navn, skal have grumset, leret Vand. der ser
fuldstændig ud som «Kabbretta» og derfor ikke kan bruges til Madvand. Med
Hensyn til Betydning kan hermed sammenstilles en Række Elvenavne, som
ere at forklare af skvr n.. Surmelk (* S k v r a NE. S. 231 f., jfr. Fuse GN.
40), af Gumbe m., Sødost (* G y m b a ?, se Fane GN. 61), af Kvæda, Koda f.,
Raamelk (se Bruvik GN. 54) og af mj ólk f., (se Aasene GN. 82). —
Daglignavnet Dalen forekommer mulig allerede i 1519; se «Forsvundne Navne» i
Hammer.
80. 81. Ikeland søndre og nordre. Udt. tlcelann. — [af
Icornalande DN. XVI 2, c. 1175 \ aff Leornalande (I) DN. XII 223,
1490. Eekerland NRJ. II 500.] Eckormlandt(l) NRJ. III 442.
Ikonne-landt 1563. Ekornnlannd 1567. Ickornland 1610. Egeland 1611.
Eiehornland 1620. Sør og Nor Eicheland 1667. Søre og Nore
Eche-land 1723.
Ikornaland, sms. med Dyrenavnet i k o r n i (til en Form med
i-henviser Udtalen). Man har her et Exempel paa, hvor godt et Navns
oldnorske Former i Skrift kan holde sig langt ned i nyere Tid.
81,2. Dalen. Udt. dalen.
82. Votne. Udt. vattnå. — a Votnum BK. 58 a. Vatne NRJ.
II 500. Watne NRJ. III 444. [Vatnæ NRJ. III 445], Vatne 1563.
1610. 1667. Watne 1723.
* V a t n a r f. (Indl. S. 12), Dat. Votnum (nu i best. Dat.), Flt. af
vatn n., Vand, Indsjø. Har Navn efter et enkelt Vand, det lille Seimsvand.
83. Seim. Udt. seim. — a Sæheimi Fornm. S. I 47. IV 18.
Flatøb. I 45. 62. II 521. a Sæim i Lvgrisfirdi Fagrsk. 27. a Sæhæime
BK. 57 b. a Sæheime Egils saga Kap. 36. Sem NRJ. II 499. III
442. [Seim NRJ. III 443.] Sem 1563. Seimb 1610. Semb 1667.
Seim 1723.
S(æh)eimr, se Kvinnherred GN. 91. Navnet har ikke Hensyn til det
lille Seimsvand ovenfor Gaarden (jfr. frgd. GN.), men til Beliggenhed
nælden inderste Vik af Seimsvaagen; Forledet Sæ-, brugt om Vaagen, danner
Modsætning til den Betegnelse for en Indsjø, som Iste Led i GN. 93
indeholder. — Om Lygrisfjorðr se «Gamle Bygdenavne» i Lindaas.
83,2. Treskallen. Udt. treslcadlen.
Er en liden «Skalle» eller «Skolt», bevoxet med Træer (Furu).
[* I Udgaven «Leornalande». Se herom M. Hægstad, Vestnorske maalføre I S. 32.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
