Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. HERLØ
381
16. Skandsen. Udt. skannsen, [ska’nnsen].
I en Dal bag en Ryg, hvis ydre Side gaar bråt ned i Søen, saaledes at
Stedet faar Lighed med en Skandse. — GN. 16. 19—31 ligge paa Askøen.
17. Haapaalden. Udt. hapaldó, [hapådløinæ, ogsaa opg.
liapåløinæ].
En egen liden 0 strax nordenfor flg. GN. «Formodentlig af ap al dr m.
[(Indl. S. 42), idet man her kan have] «Halvemaal» [jfr. GN. 8].» O. R.
Æbletræ heder dog nn i Herlø-Dialekten a pall. Den med -øinæ sms.
Navneform forklares paa Stedet af hå’pådlen (sms. med Fiskenavnet Haa m.), en
Poll paa øen.
18. Gtulbrandsøen. Udt. guUbrannsøinæ. — Guldbrandtsøen
1667. Guldbrandsøen 1723.
Sms. med Mandsnavnet Gudbrand (Guðbrandr); se PnSt. S. 99.
19. Oksneset. Udt. ó’kksnese. — Oxnes 1667. Oxnæs 1723.
Har Navn efter to Holmer, Store og Lille Oksen, udenfor. Jfr. Fjeld
GN. 41.
20. Skraamestø. Udt. skramestø. — i Skramastodum,
Skrama-stadum BK. 54 a. Schramstad 1667. 1723.
Efter Udtalen kunde man være tilbøjelig til at opfatte sidste Led som
s t o ð f., Baadstø (Indl. S. 80). Iste Led kunde da passende være
Folkesprogets Skraama f., Tare, bredbladet Tang, som bruges i Stedets Dialekt.
Herimod kan dog iudvendes, at Gaarden ligger temmelig langt fra
Landingspladsen, samt at de gamle Former snarest antyde en Sammensætning med
-sta ð ir (jfr. for Udtalen Hofstø, GN. 50 i Fitjar). Gaarden ligger ved et
Tjern, hvorfra en liden Bæk gaar ned i Søen. Derfor har O. R. (NE. S.
226) fundet det muligt, at Navnet er sms. med Elvenavnet ’Skråma, som
endnu er bevaret i Lesje (Skraama, Tværelv til Jora). Det vilde da være
samme Navn som Skramstad i Vang Hdm., i Løiten, i Aamot og i 0. Toten.
En Gaard Skramstad, uvist hvilken, skrives i DN. I 13 Scramustadir
og Skramstad i Løiten S kr a mo- i DN. VI 446. Navnet her i Herlø
maatte efter denne Forklaring være feilskrevet i BK. for * Skram u-.
Elve-navnet Skråma hænger maaske sammen med Oldnorskens og
Folkesprogets skråma, at lyse, dæmre. Ogsaa paa Island har en Elv hedet
Skråma (Bd. III S. 94).
21. Abbedissen. Udt. abbedísó.
«Kan vel ikke forklares anderledes, end at Stedet engang har tilhørt et
Nonnekloster; jfr. Aabotenes, GN. 125 i Strandvik» (O. R.), og mulig Nynnaas,
GN. 7 i Hosanger.
22. Aatllandsvik. Udt. adlannsvik,æ. — Aalandswig 1667.
Aalandsvig 1723.
«[Her er] ingen Gaard Aadland nogenledes nær; [desuden vilde
’Ar-land (se Stord GN. 28) passe mindre godt paa dette Sted, hvor der] kun
er en ganske ubetydelig Bæk. Kunde vel have faaet sit Navn efter en
tidligere Afhængighed af en Gaard Aadland, f. Ex. GN. 36 i Alversund, der dog
ligger paa den anden Side af den ligeoverfor liggende Holsno.» O. R.
23. Berland. Udt. bæ’rlann. — [Berkeland (1) NRJ. II 501]
Berelandt NRJ. III 433. Berrelandt 1563. Bierglannd 1567. Berland
1610. Bereland 1611. Berland 1667. 1723.
Kan være samme Navn som Berland i Haalandsdalen (GN. 69). «Her
kan ikke tænkes paa Elvenavn» (O. R.), saaledes som ved Bernes, GN. 36 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
