Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. HERLØ
385
47. Heggliolmen. Udt. hæ’gghålmen, [hæjjehålmen. Kaldes
ogsaa hå’lmen.}
Forledet Hegg- i dette og flg. GN. er Dialektens Form af Ordet «Æg» ;
se om «Halvemaal» under GN. 8. Mulig forkortet Sammensætning for
*(H)eggø-holmen. — Jfr. under «Forsvundne Navne».
48. Heggøen. Udt. hæggøinæ, [hcejjøinæ]. — Hegoen 1667.
Heggøen 1723.
Er samme Navn som Eggøen, GN. 23 i Fitjar.
49. Daavøen. Udt. davøinæ (ogsaa hørt dø’v-). — Daføen
1723 (ei skyldsat før, ryddet under Tjelstø).
Paa Grund af øens Form synes Navnet, som anført ved Askøen GN. 21,
ikke at kunne være sms. med d q f f., Spyd. Snarere kunde det retløbende,
men temmelig korte Sund mellem denne 0 og Alvøen (som er langt smalere,
end det synes paa DK.) være blevet sammenlignet med et Spyd. Eller man
bør i Iste Led søge Folkesprogets Dov f. (i Herlø Dove m.), blød, bævende
Grund, eller Mandsnavnet David. Vistnok udtales dette sidste nu i Stedets
Dialekt < Dave»; men i et Stedsnavn kan den ældre Form med opr. á (nu paa
Voss daoe, jfr. Voss GN. 125) være bevaret.
49. 2. Sainmelneset. sammeløinæ, [sa mel-} kjendtes.
Af Mandsnavnet Samuel, som for Tiden ikke skal være i Brug i dette
Herred. Jfr. Samuelshaugen i Lille Elvedalen, udt. sammels- (Bd. III S. 382,
jfr. XVI S. 186).
50. Eide. Udt. eiKe. [Kaldes stcétøen] — Eide 1667. 1723.
* E i ð n., Dat. * E i ð i (Indl. S. 48). Herfra kan man følge en
forholdsvis kort Dalsænkning til GN. 53. — Om Daglignavnet se Askøen GN. 1,27. —
Denne og de følgende Gaarde ligge paa Alvøen, hvis nordlige Del tilhører
Manger.
51. Harkestad. Udt. harhesta. — Harckestød 1611. 1620.
Harchestad 1667. 1723.
Der gives Antydninger til, at der har været Elvenavne af Stammen h a r
k-(kunde forklares enten af hark n., Støi, Uro, eller mulig af h a r ð r, haard);
hertil kan henføres Harkerud i Urskog, Harkenes i S. Land, Harkavand paa
Voss og Elven Horka i Skage Sogn i Overhallen (Bd. II S. 173. NE. S. 91 f.).
Om Elvenavn kan der imidlertid her efter Stedsforholdene ikke være Tale.
Vanskelighederne ved dette Navns Forklaring øges derved, at H- kan være
uoprindeligt (jfr. Bemærkningerne til GN. 8), og det ikke sikkert kan afgjøres,
om 2det Led er stoð eller staðir (jfr. GN. 20).
52. Tjelstø. Udt. lçcéllsté. — Tielstad NRJ. II 502.
Tiælle-stedt NRJ. III 434. Thielstadt 1563. Tielstaid 1567. Tielstad 1610.
Tiellstød 1611. 1620. Tieldstad 1667. Tielstad 1723.
*Tjaldst(jð, [af tjald n., Telt, og s to ð f., Baadstø (Indl. S. 80),]
synes at give rimelig Forklaring» (O. R.): en Havn, hvor man lægger til og
opfører Telte paa Land. Jfr. Telstø, GN. 69 i Vikør.
52,2. Neset. Udt. næ’se..
53. Alveim. Udt. dlveim. — Aluen, [Alluen] NRJ. II 502. pa
Alffwenne NRJ. III 433. Ollføenn 1563. Alfføenn 1567. 1611. 1620.
Alffuenn 1610. Alføen 1667. Alvem 1723.
*Alfeimr, se Askøen GN. 30.
54. Naustdalen. Udt. naustdalen.
Rygh. Gaardnavne XI.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
