Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
SØNDRE BERGENHUS AMT
40.3. Haalen. Udt. hald (hølo).
41. Birkeland. Udt. børlçelann (burJçe-). — i Birkilande BK.
54 b. Birchelandt 1563. Bircheland 1610. 1667. 1723.
B i r k i 1 a n d, se Vikebygd GN. 10.
42. Floen. Udt. fló’næ. — Flouden 1610. 1620. Floen 1667.
Fløen 1723.
En meget smal, langstrakt 0 mellem GN. 43 og Radøen. Det kan ikke
sikkert afgjøres, om Navnets gamle Form er * F 1 ó ð f. eller * F1 ó f. 0. R.
sammenstiller det med Gaardnavnet Flo i Stryn (i F 1 o BK. 10 b. 11 b), som
han anser for opr. Elvenavn (til flóa, at flyde over?, jfr. NE. S. 63). Han
nævner dog, at man kanske bør tænke paa fló f., Folkesprogets Flo f., et
Lag, en Masse, som ligger jevnt udbredt i en Række eller Flade (som
Stedsnavn da maaske brugt om en laget Bergart).
43. Toske. Udt. tøKss1ca. — Torskenn OE. 145. Thoskenn
1563. Toscha 1567. Thoskenn 1610. Toschen 1667. Toschem
1723.
*Þo(r)skar Flt.? «Er en større 0. Udtalen tyder paa ubest.
Fler-tal8form. Det er vel . sandsynligt, at det er samme Navn som det i DN. III
og VII paa flere Steder omtalte forskar, der vistnok er Torsken, [Gaard
og Herred] i Senjen. Det tør være muligt, at Øens [langstrakte] Form har givet
Anledning til at sammenligne den med en Torsk.» O. R. Jfr. Herlø GN. 14.
44. Mangersneset. Kaldes næ’se. — Mangersnæss BK. 33 b.
[i Nesse NRJ. II 507. Ness NRJ. III 438.] Mangersnes 1610. 1667.
Mangersnæs 1723.
Mangrsnes, sms. med flg. GN.
45. Præstegaarden. Kaldes manger. — Se Oplysningerne om
Sognets Navn S. 393. Efter DN. I 544 (1435) skjænkede Aslak Bolt
en Halvdel af Nedre Manger og Berg til Aabøle for Præsten. (Berg,
liggende indengjerdes med Manger Præstegaard, omtales DN. IX 824,
1568). Mangers Præstegaard (med Rydningspladsen Kidøen) 1723.
Mangr (Mángr?). Synes at være sms. med angr m., Fjord, Vik
(Indl. S. 42), og opr. Navn paa den lille Mangersvaag (mangersvdjen). Sproglig
ligger det nærmest at tænke paa en Sammendragning af*Má-angr, sms.
med mår m., Maage. Naar Silden, som ofte sker, gaar ind i Vaagen, holde
ogsaa Maager til her i stor Mængde.
46. Manger øvre. — Manger NRJ. II 507. Mongher NRJ. III
440. Manger 1563. Øfre Manger 1667. 1723.
47. 48. Solend nordre og søndre. Udt. solen, [so’len]. —
Solander BK. 55 b. [Sollam (!) NRJ. II 507.] Solemde, Solende NRJ.
III 437. 440. Solunde 1563. Soleim 1567. Solomm 1567. Sollum
1610. Nør og Sør Sollem 1667. Nore og Søre Solem 1723.
*Sólundir, Flt. af*Sólund f., vel samme Navn som det bekjendte
Ønavn S ó 1 u n d i r (Indre og Ytre Sulen) ved Sognsjøen. Findes som
Gaardnavn ogsaa i Lindaas (GN. 139). O. R. S ó 1 ir n d er, ligesom talrige Ønavne
(jfr. Borgund ovenfor S. 99) og ikke faa Elvenavne, dannet ved
Afledningsendelsen -und. Stammeordet kan ialfald i de to Gaardnavne være
s ó 1 f., Sol, da begge Gaarde ligge aabent mod Solen. — Formen Solander i
BK. tilhører en senere Tid, da Navnets Entalsform *Sólond(-und), efterat -o-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
