Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. MANGER
397
SÆBÖ SOGN.
Sognets Navn: Sæbø. Udt. sæbé.
Ældre Navneformer: (Præst) i Søbø, i Sæbø BK. 54 b. 55 a. i
Sæbæ DN. IV 167, 1329. I 169, 1329. Sæbeiar S. NRJ. IV 476.
Seby S. DN. IX 824, 1568.
Sæbœjar (Sæbjár) sókn, efter Kirkestedet GN. 87.
Gaardenes Navne: 63. Maraas. Udt. marås. — i Marrase
BK. 55 a1. Maraas 1567 (øde). 1610. 1620. 1667. 1723.
*Maráss, d. e. Hestaasen (jfr. GN. 23)? O. R. Navnet findes ogsaa
i Lindaas (GN. 88).
64. Haugstad. Udt. haustå. — Hagesta [Huge- i Udgaven]
NRJ. II 508. Hagestede NRJ. III 438. Hougestadt 1563. Hougstad,
Boustad 1610. Hougstad 1667. 1723.
*Hugastaðir?, sms. med Mandsnavnet H u g i. Dette var meget
alm. i den senere MA., men kjendes fra den ældste historiske Tid hverken fra
Norge eller fra Island; dog skal nævnes, at Skalden Illugi Bryndœlaskáld én
Gang (Fagrsk. 108) er kaldet Hugi. Navnet synes derfor, som Lind S. 595 f.
fremholder, at være optaget i MA. Det kan dog engang have været norsk,
ligesom Hnghi forekommer i Sverige og i Danmark. Med Hensyn til Udtalen
med Tvelyd i Iste Stavelse kan man sammenligne Baugtveit, GN. 80 i Aasene.
65. Frotaule. Kaldes noWtaule. (Mon -taula? 0. R.). —
Yttber Tagle NRJ. III 438. Fretiøell 1610. Fredtiøll 1620. Froetiol
1667. Frøtiold 1723.
* Þ a u 11 m. (eller * Þ a u 1 n.), Dat. * Þ a u 1 i (hvorfra Nutidsformen
stammer), var det gamle Navn paa GN. 65. 66. 69. 71, som alle ligge i Bunden
af den meget lange og yderst smale Vaag, der gaar ind fra Lygrefjorden ved
Lygrekalven. Denne Vaag kan man, naar man kommer seilende sydover, let
forvexle med et Sund. Beliggenheden passer saaledes godt til den
Ordstamme, man har i þaularvágr, indelukket Vaag, hvor man let kan blive
stængt inde (cul-de-sac); jfr. Talemaaden mælask i Jaular, snakke sig
fast, saa at man ikke kan komme videre. Det samme eller væsentlig samme
Navn har man utvivlsomt i Taul i S. Odalen (i Þauli RB. 470. 471), Taule
i Fjære (urigtig skr. Taulaa, Taulov) og Taulen, GN. 52 i Vossestranden;
paa Karterne anføres ’Taulevand» i Ævanger. Ogsaa Gaarden i Fjære ligger
ved en trang, dybt indskaaret Vik. Se Bd. III S. 177 f. En lignende
Betydning har vistnok Villanger, GN. 18; jfr. ogsaa Tæle, GN. 39 i Sund. «Iste
Led i «Frotaule® lader sig ikke bestemme efter de afvigende ældre
Former.» O. R. — Udtalen -taule har jeg faaet bekræftet.
66. Brattaule. Kaldes sø’rtaule, brattaule (det sidste efter
Lensmanden), [bratte-]. — Brathetiøll 1610. 1620. Brattetøull 1611.
Bratetiol 1667. Brattougle 1723.
Se frgd. GN. — Samme Forled, sigtende til bråt Beliggenhed, har
Brattespen, GN. 89 i Ullensvang.
66,5. Toftene. Udt. tøpptena.
’ [Udgaven har feilagtig «i marrale».]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
