Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
SØNDRE BERGENHUS AMT
66,6. Rinden. Udt. r^nrin.
66,8. Hullet. Udt. hø’le.
67. Nantyeit. Udt. nanntveit. — Namfnaþuæit
m- udtrykt
ved Streg over første -a-j BK. 55 a. Namnetbuedt 1563. [-Nammend-thued 1567. Naffntuedt 1610. 1620. Nafntuedt 1667. Namtvedt
1723.
®Nafna|>veit, sms. med ]) v e i t f. (Indl. S. 83). Iste Led er «vel
rimeligst [at opfatte som] Mandsnavnet Nafni» (O. R.), der var alm. i
Danmark. men ikke sikkert kan paavises brugt i Norge; se PnSt. S. 184 f. Bd. I
S. 358. Om en forskjellig Stamme Namn- i Stedsnavne se Bd. III S. 250.
68. Askeland. Udt. asskelann. — Askeland NRJ. II 508.
Askelandt NRJ. III 438. 1563. 1610. 1667. Ascheland 1723.
Se Haus GN. 58.
68,4. Olshaugen. Udt. olshaujen.
Iste Led er det samme som i GN. 74.
68,10. Bruknapsundsholmen. Kaldes bruknappshålmen.
Se Lindaas GN. 68.
69. Yaagstaule. Udt. vakkstel. — Vougsthoull 1563.
Wogs-thoull 1567. Waxtiøll 1610, Wagstøell, Vagstoull 1620. Wagstiol
1667. Waxtiol 1723.
*Vágs|>aull m., se GN. 65. Ved den inderste Vik af Taulevaagen.
70. Lunde. Udt. ló’nne. — Lwn [Lwm i Udgaven] NRJ. II
508. Lunnd 1567. 1611. Lunde 1667. 1723.
* L u n d r m., Dat. * L u n d i, Lund (Indl. S. 66).
71. Taule indre. Kaldes innste taule. — Tulle, Twlle NRJ.
II 508. Toffle, Tafflæ, Togle NRJ. III 438—440. Thoull 1563.
Thiøell 1610. Toull, Tøull 1620. Indre Toule med Klonger 1667.
Indre Tougle 1723.
Se GN. 65. Ligger noget ovenfor Taulevaagens Bund. — «Klonger» er
Folkesprogets Klunger m., Nypetorn.
71,1. Asperhaugen. Udt. assparhaujen.
Sms. med Trænavnet Osp f. (Gen. Ospar-).
72. Dale. Udt. dalé. — Dall 1610. Dahle 1667. 1723.
•Dalr m., Dat. *Dali (hvorfra Nåtidsformen stammer).
73. Tollesliaug. Udt. tø dies. — Tolleshug NRJ. III 440.
Thollisbug (!) 1563. Tolliishough 1567. Tholleshoug 1567.
Tollis-hough 1611. 1620. Thølleshoug 1610. Toleshoug 1667.
Tolles-houg 1723.
Vel ®]?orleifshaugr, af Mandsnavnet Þorleifr; se PnSt. S. 262.
Navnets sidste Led er nu sløifet i Udtalen. Dette Slags Afkortning er ikke
ganske ualmindelig i Gaardnavne. Af andre Exempler kan nævnes Vandraas
i Vestby (af Vandráðsruð), Baankall i Aker, opr. Barnakarlsruð
(jfr. Bd. II S. 19), Sveine i Lom, opr. Sveinagarðr (Bd. IV, 1, S. 59),
Skas i Klep (for Skaseim), Sundfær (Sundfaarhus 1559) og Kroks (af
Kroks-h ú s) paa Inderøen (Bd. XV S. 175 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
