Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. MANGER
399
74. Olsvold. Udt. o’lsvådl (-vdldl). — Ollesual NRJ. II 508.
Alisuoll, [Alesuoll] NRJ. III 440. Olugsuoldt, Oßuold 1567. Ulßuold
1610. Oelßuold 1611. 1620. Oelswold 1667. Olsvold 1723.
•ÓlafsvQllr, af Mandsnavnet Ó 1 a f r og v o 11 r m., Vold; se PnSt.
S. 189. Jfr. GN. 68, 4.
74,8. Slaattet. Udt. slø’tte.
Se Indl. S. 76 under sl attr. Stedet er omtalt for mig som en liden
rund «Nakke» eller en stor Sten.
75. 76. Titland nordre og søndre. Udt. tittlann, [ti’ttlann],
— Titland NRJ. II 499. Titlandt NRJ. III 445. Thyttland NRJ. IV
476. Thidlandt 1563. Tidlannd, Tidtlannd 1567. Thidland 1610.
X. og S. Titland 1667. Nore og Søre Titland 1723.
Navnet falder i Lyd sammen med Titland i Kvinesdal og i Lyngdal,
hvilket «tidligere maa have lydt Tisland, som en Gaard i Øislebø endnu
kaldes; det kunde gjettes at være *Teitsland, af Mandsnavnet T e i t r»
(0. R. i L. Daae, En Krønike om Kvinesdal, S. 107, jfr. PnSt. S. 246).
Titland i Manger synes dog efter Formen i Vincents Lunges Jordebog at have
havt opr. y i Iste Stavelse. Der kan da vel neppe være Tvivl om, at Navnet
har baade sproglig og lokal Forbindelse med det under Sæbø K. anførte
Gaardnavn i l’ y s s u BK. 55 a, hvilket efter Formen er et Elvenavn, i
Nom. Þ y s s a, se Skaanevik GN. 63. Titland i Manger kommer da
sandsynlig af * I? y s s u 1 a n d og er sms. med det nævnte Elvenavn. Efter DK.
kan dette kun have tilhørt den Elv, som udspringer lige ved Gaarden og
felder i Radøsundet strax nordenfor Bruknappen i Lindaas (GN. 68). —
Titland er den eneste Gaard i Herredet, som ligger paa Fastlandet.
77. 78. Soleim vestre og østre. Udt. so’leim. — Solem NRJ.
II 508. [Sulenn, Solenn NRJ. III 441.] Solum 1563. Soleim 1567.
Solim DN. VI 833, 1570. Sollum 1610. Wester og Øster Soelem
1667. Westre og Østre Solem 1723.
* S ó 1 e i m r (eller * S ó 1 e i m a r Flt.), se Vikebygd GN. 37.
79. Tjore nedre. Kaldes bdJçJçinn, [n&slçorå]. — Þiorar BK.
55 a. Thior 1563. Thiora 1567. Thiøre 1610. 1620. Nørste Tiøre
1667. Nedre Tiore 1723.
Þjórar Flt. (nu i best. Dat.). Navnet findes ogsaa i Landvig (GN. 1
Tjore og GN. 23 Indtjore, skr. I n J> i o r a r 1427) og i Haaland (a Þ i o r o m).
Det kan efter Formen være Flt. af fjórr m., Tyr, der vel maatte kunne
bruges om en Høide ligesom O x i, GN. 62 i Alversund. K. Rygh gjør
opmærksom paa, at det paa de Steder, hvor Navnet forekommer, synes at kunne
passe, om man antager Betydningen: Fjeldknauser, Knatter. Se Bd. VIII
S. 126.
80. Tjore midtre. Kaldes leprå, [mittk/jrå). — Mit Tiore
1667. Mittiore 1723.
81. Tjore indre. [Kaldes stfnnstørå.} — Indste Tiøre 1667.
Indre Tiore 1723.
82. Storeim. Udt. sto reim. — Storem NRJ. II 508. Styrenn
(Streg over -nn) NRJ. III 441. Storem 1563. Storum 1610. Storem
1611. Stoerem 1667. Storeim 1723.
•Sto r ei mr, se Os GN. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
