Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. LINDAAS
■il 407
’Hcrnaland synes efter Stedsforholdene ikke at knnne forklares af
Fællesnavnet horn n., men er vel, ligesom frgd. GN., sms. med
Gaard-navnet Hodne.
41. Ringaas. Kaldes a sen, [(Dat. i å’sæ), ri’ngåsen.] —
Rings-aas 1667. 1723.
Efter de ældre Skriftformer skulde man tro, at Navnet tidligere har lydt
* Ringsaas(en); det første -s- er da bortfaldt ved Dissimilation. lste Led har
udentvivl Hensyn til, at Aasens Omrids danner en omtrent cirkelformet
Runding.
42. Sæveraas. Udt. s&vrås. — [af Sævarase DN. XVI 2, c.
1175.] af Sæuarase DN. XII 223, 1490. Sewaraas NRJ. IV 479.
Seueraas 1563. Seffraas 1567. Seffueraas 1611. 1667. Sæveraas
1723.
S æ v a r á s s, d. e. Aasen ved Søen, af sær m. (Indl. S. 81).
43. Nataas. Udt. natås. — [Natstad (!) NRJ. II 502.]
Nat-aasß NRJ. III 460. Nattaas NRJ. IV 479. 1563. Nadtaas 1611.
Nataas 1620. 1669. 1723.
*Natás s, sms. med not f., Nød (O. R.), hvilket Ord allerede i MA.
optræder i Formen nat-; se Fane GN. 88. Jfr. Bd. XIII S. 161.
44. Skaue. Udt. skauå. — Skauffwar DN. XII 202, 1463.
[Skwie NRJ. II 503.] Skogenn NRJ. III 460. Skouge 1563. 1611.
1620. Nor og Sor Schouge 1667. Nore og Søre Sclioge 1723.
Skau far f. (Indl. S. 12), Flt. af skauf n. Dette Ord forekommer i
Flertalsformen Skauan som Navn i Rennebu og i Børseskogn (af Skaufuom
AB. 56). I Formen Skau bar man det i Leikanger (i Skanfi BK. 49 a),
paa Ytterøen (af Skawfuom AB. 24), i Bodin og i Værø. Desuden findes
Stammen i flere Sammensætninger. I Oldn. bruges skauf n. om Rævens
buskede Hale (hvoraf sk au fli al i, Buskbale, spøgende Navn paa Ræven); i
Angelsachsisk betyder det tilsvarende Ord scéaf (engelsk sheal) et
Korn-baand. O. K. tænker sig derfor, at Stammens Grundbetydning maa være:
noget busket, en Bundt af Straa, Haar eller lign. «Hvis Ordet ogsaa hos os
har havt samme Betydning som i England, kunde dets Brug i Stedsnavne
ialfald tildels forklares deraf, men der kunde ogsaa tænkes paa andre
Muligheder (som at skauf havde været brugt om et Skogsuar. et tæt bevoxet
Sted).» Se Thj. VSS. 1882 S. 43. Bd. XIV S. 168. XV S. 160. XVI S. 203. Da
der imidlertid Andes beslægtede Ord med Betydningerne: Ståk, Kornstak
(oldhøitydsk s c o b a r, tydsk Schober), Hob, Haug, Kam (se Falk og Torp i
Fick, Veigl. "Wörterbuch4 III S. 470. 94 f.), kunde der være en Mulighed for,
at skauf i Stedsnavne egentlig betegnede en Høide eller et Fjeld af en
bestemt Form (jfr. hjal mr, Ståk, stakformet Høide). Her i Lindaas vilde da
Skauf- opr. have betegnet det høie og stærkt fremtrædende Fjeld i V. for
Gaarden «Skausnøien> (udt. skau’snøiæ, til Adj. snauðr, snau, bar). Efter
Karterne synes Skau far, Skauf ogsaa paa de andre Steder, hvor dette
Navn forekommer, at kunne opfattes som opr. Betegnelse for en Høide.
44, 3. Grøvlen. Udt. grøvvle (ø henimod y), i grø’vvlæ (!).
Ved en liden Bæk, som kommer frem af et «Gil». Navnet er
Folkesprogets Gryvle n., «en dyb Hulning i en Bæk eller Elv> (Aasen), «et stenigt,
ujevnt Sted» (Ross), her i Lindaas brugt om «en Bæk, som graver sig igjennem
Sten og Ur». Jfr. Bemærkningerne til Etne GN. 5, samt Bd. IV, 1 S. 174 f.
45. Sletten. Udt. stéttó, [Dat. på sléttne, på slétt’n}. — Sletten
1611. 1620. 1667. 1723.
Ligger paa en Slette (Sletta f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
