Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
SØNDRE BERGENHUS AMT
Plettr(inn) m. synes at være samme Ord som vort «Plet», der altsaa
viser sig at være gammelt, skjønt det ikke ellers kjendes fra Oldn. {islandsk
bl ett r). Her er vel Ordet hrngt i omtrent samme Betydning som det
beslægtede angelsacbsiske plott (engelsk plot), en Jordflæk.
73. Instebø. Udt. innstebø. — Instabø DN. XII 157, 1427.
af Inzstabø DN. XII 201, 1463. [Instebø NRJ. II 508.] Instebøø
NRJ. III 439 f. Indstebø 1563. 1567. 1610. 1667. Instebøe 1723.
Innstibær, den inderste Gaard. Se GN 71.
74. Meltingen. Kaldes rå’ssgaren. — i Midlinghi BK. 55 b.
Midlingir DN. XII 158, 1427. af Midhlinge DN. XII 201, 1463. af
Midiinge DN. XII 223, 1490. Nelling (!) NRJ. II 508. Meling NRJ. III
438. [MeIling NRJ. III 440.] Melingenn 1563. Melling 1610. Meling
1667. Mælingen 1723.
M i ð 1 i n g r m., «cl. e. Mellemgaarden (se Finnaas GN. 101), benævnt efter
sin Beliggenhed mellem GN. 73 og GN. 75. Se GN. 71. — Dagiignavnet (som
i Matrikelen tilhører Brugene 1—3. 5. 6 Kossgaarden) kan efter O. R. mulig
forklares af Familienavnet Ross. Det er dog snarere at forstaa som *
Raads-gaarden, sigtende til, at en Raadmand har boet her. Efter en Meddelelse har
Mellingen tilhørt en Raadmand; jfr. GN. 79.
74. 7. Mellingen. Udt. m&dlingjen, [mce’llingjen].
75. Ystebø. Udt. fsstébø. — a Ystabø DN. XII 162, 1427.
af Ysstabø DN. XII 201, 1463. [Istebo NRJ. II 508.] Ydstebø 1563.
1610. 1667. Ystebøe 1723.
Yztibcer, den yderste Gaard. Se GN. 71.
76. Gjerde. Udt. jære. — Gerdhe DN. XII 155, 1427. Gærde
DN. XII 201, 1463. Gierde NRJ. II 508. Gerde NRJ. III 441.
Gierde 1563. 1610. 1667. Giære 1723.
Gerði n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51).
[77. Skjelvik.]
«Vel af skel n., [Bløddyrskjel].» O. R.
78. Vallersnes. Udt. vallersnes, [va’Uersnese].
Af uvis Oprindelse. Det er lidet rimeligt, at Stedet skulde have faaet
Navn efter en indflyttet Valdris, en Mand fra Valdres. — To Brug af
Vallersnes tilhøre Soltveit i Manger (GN. 14, 5).
79. Raadmandsøen. Udt. rå’ dmannsøinæ. — Raadmandsøen
1723 (ei før skyldsat, ryddet under Utlygren).
«Har vel engang tilhørt en Raadmand i Bergen.» (O. R.). Jfr. GN. 74.
80. Dragøen. Udt. drägøinæ. — i Dragoy BK. 59 b.
Drag-øenn 1611. 1620. Dragøen 1667. 1723 (øde i over 26 Aar).
D r a g ø y, af drag n., Dragning, her brugt om et Sund, der er for
grundt til at kunne roes; se Indl. S. 47.
81. Risøen. Udt. risøinæ. — Rvssar NRJ. IV 476. Risødenn
NRJ. III 463. Rißøenn 1620. Risøen Í667. 1723.
Risøy, af ris (hr i s) n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
