Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. LINDAAS
■il 421
133,4. Lamholmen. Udt. la’mhålmen.
Udentvivl sms. med Dyrenavnet 1 a m b n., Lam.
134. Kolhaugen. Kaldes straumsta.
Af Kol n., Kul, eller af Koll m. i den af Aasen anførte Betydning: en
rund Top paa Jorden. Stedet har Navn efter en Haug, paa hvilken der er
tiere mindre Hauger. Jfr. GN. 154, 7. — Daglignavnet, som har Hensyn til
Gaardens Beliggenhed ved Bakkøstrømmen, er neppe gammelt.
135. Bakke. Udt. bdUa. — Bakke DN. XII 153, 1427.
Backe NRJ. II 504. [Backæ NRJ. II 509.] Backe NRJ. III 463. 1563.
1611. Bache 1667. 1723.
Bakki m., Dat. Bakka (hvorfra Nutidsformen stammer).
136. Monslaup. Udt. må’ngslaupen. — Moensløup 1563.
Moensløp 1567. Mogennsløb 1611. Monslop 1667. Monsløb 1723.
Navnet betegner vel en Eiendom, hvis Skyld var en «Laup», oldn.
laupr smjors (se Aasen og Fritzner); jfr. Spandsteigen, GN. 53, 7 i
Strandebarm. Paa Grund af Sammensætningen med Mandsnavnet M a g n ú s (som
er meget alm. i Lindaas, nu i Formen mångs) bør man vel ikke her som
oftere andensteds forklare -laupen som Fjeldnavn; jfr. Indl. S. 64. Bd.
XIII S. 30.
137. Njøten søndre. Udt. [sø"re] njø’tæ, Dat. njø’tene. —
[Miøn (!) NRJ. II 504?] Nottwnn NRJ. III 460. Niødenn 1563.
Niøtthenn 1567. Niødenn 1610. Nødøenn 1611. Niøtenn 1620.
Niøten 1667. 1723.
*Nj ót f., opr. Navn paa den 0, hvor GN. 137. 138 ligge. Dette Ønavn
har man ogsaa som lste Led i Nj ó t a r ø y, Nøtterø, hvis ældre, usms. Navn
*Njót ligeledes indeholdes i Gaardnavnet Njótarin (Nøtterø GN. 124).
Samme Stamme haves vel ogsaa i de svenske Stedsnavne Njöte og Njutånger i
Gefleborgs Län, det sidste skr. Nyutanger 1363. Njót- maa være dannet
til njóta, nyde, bruge, have Fordel af, og Navnets Betydning er vel omtrent
«den fordelagtige», sigtende til indbringende Jordbrug eller Fiskeri; i det
sidste Tilfælde (som snarest foreligger her i Lindaas) har S. B. sammenlignet
med gotisk nata m., Fisker. Se Bd. VI S. 23’3.
138. Njøten nordre. [Kaldes nore njø’tæ.] — Lille Hopland
1667. 1723.
Det ældre Navn er maaske Opkaldelse efter GN. 155. Her er en
liden Hop.
138. 4. Nyhavn. Paastodes kaldet bøsro, [Dat. bø’rne].
En liden 0 med et Eid mellem to Høider. Er vel Dialektens bø’ra f.,
en Kornkasse, oldn. b y r ð a, der ofte findes brugt som Ønavn (Bd. XIV S. 78).
139. Solend. Udt. sfrlén. — Sollem NRJ. II 504. Sollenndende(!)
NRJ. III 459. Solende NRJ. III 460. Solunde 1563. Solannd 1567.
Sollum 1611. Sollem 1667. Solem 1723.
* S ó 1 u n d, se Manger GN. 47. — GN. 139—161 ligge paa Fosnøen (se
«Gamle Bygdenavne») og omliggende Øer (GN. 154 paa Badøen).
139,9. Rabhen. Udt. rabben.
Best. Form af r a b b r m., langstrakt Banke (Indl. S. 69).
140. Lekvold. Udt. læhkvådl, [længere inde leilcvMl}. —
Leck-uold 1611. 1620. 1667. Lechvold 1723.
•Leikvollr m., Legevold, se Indl. S. 64 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
