Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
SØNDRE BERGENHUS AMT
156, 16. Træsbakken. Udt. træ sbakkinn.
156. 17. Neset (Lagmandsneset). Kaldes næ’se, lamannsnæse.
Maa have været eiet af en Lagmand; jfr. Kvinnherred GN. 26.
157. Bergsvik. Udt. bæ’rrsvfyæ. — Bærghagvik BK. 56 a?
Berolfswig [Berols- i Udgaven] NRJ. II 504. Bierrisuigenn 1563.
Berrisuig 1611. 1620. Beridtzwig 1667. Bersviig 1723.
*Berulfsvik (* B e r g u 1 f s v i k ’?), af Mandsnavnet Berulfi, der
forekommer ikke sjelden, dog ikke før henimod 1400. Det er maaske blot en
yngre Sideform af det temmelig almindelige Bergulfr (i DN. IV 561
findes samme Kvinde kaldet baade Berulfsdottir og
Bergulfs-dottir, og en Mand, som i DN. I 472 heder Bergulfr, heder I 509
Berulfi) og dette igjen af Bjorgulfr. Se PnSt. S. 36. Jfr. Bd. I
S. 284.
157,4. Præstsætet. Udt. pr&ssæte.
158. Lerøen. Udt. lærøinæ. — Lerøenn 1563. Leerenn 1567.
Leerøen 1667. Lerøen 1723.
*Leörøy, se Sund GN. 4. Øen kan siges at danne ligesom et Gjerde
foran Bergsvik.
159. Dyrnes. Udt. dý’rnæse. — Dyrnæs 1723.
Sms. med dýr n., se GN. 5; jfr. GN. 150.
160. Rebnor. Udt. rebbnör. — [Renør NRJ. II 504. Rymner
NRJ. III 460.] Rinnor 1563. Riinndnor 1567. Rebnnor 1610. Reffnnor
1611. Rebnore 1620. Rebnor 1667. Rembnor 1723.
*Rifnör?, af r i f n., Rev, langstrakt Grund i Vand, og n ó r n.,
Sammenknibning af Fjord eller Vandløb (Indl. S. 69). Ogsaa O. R. har formodet
denne Oprindelse, men synes at være mest tilbøielig til at opfatte r i f i den
ved Haus GN. 7 formodede Betydning: Rift, Revne. Gaarden ligger nær en
ganske trang Vaag, ved hvis Indløb der er store Grunder. Her paa
Nordvestspidsen af Fosnøen ude imod Havet er Landet stærkt sønderrevet.
160. 1. Under Haugen. Udt. ö*nna hajæ.
160,6. Bøneset. Udt. bø’næse.
161. Øksnes. Udt. økksnæse (åleks-). — Øxness NRJ. I 122.
Oxenes NRJ. II 504. Oxness NRJ. III 462. Oxnes, Øxness 1563.
Oxnes 1610. 1620. Oxnnes 1611. Oxnes 1667. Oxnæs 1723.
* O x a n e s, af Dyrenavnet o x i, her sandsynlig brugt som Skjærnavn ;
jfr. Oksneset, GN. 19 i Herlø. Udenfor Neset ligger et Skjær, som paa
Kystkartet er skr. «Øksøskj.» (rigtigere vistnok Okse-, da Skjæret ikke synes at
kunne være benævnt efter nogen nærliggende 0).
161,2. Rongstølen. Udt. rangstølen.
Synes ikke at have nogen lokal Forbindelse med Rongevær, GN. 165.
Om Rong- i Navne se Herlø GN. 38.
161,4. Neset. Udt. næ’se.
162. Børillen. Udt. børfilen, Dat. børjllæ. [Efter O. R. ogsaa
opg. bø"ridlen.] — af Bærold BK. 56 a. Baroldenn 1563. Borallen
1567. Berrildt 1610. Børrilde 1611. Børrild 1620. Børild 1667.
Børilde 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
