Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. LINDAAS
■il 425
Vel Ber old f., dannet af den Stamme *berald-, som haves i
Folkesprogets Børald, Børild (Nordfjord), Sideform til Folkesprogets Byrel m. (med
aabent y), Hank at bære med, t. Ex. paa en Kiste (af oldn. * by r i 11 snarere
end af * b y r ð i 11, som Aasen og Koss antage). Er en egen 0, som er
langstrakt og har en eiendommelig tvedelt Form, idet en lang og smal Vaag
(«Kløften») gjennemskjærer den næsten i hele dens Længde. Øen har
saaledes stor Lighed med en «Byrel», og dens Navn forklares af Egnens
Befolkning ligefrem som «Byrelen». Man tor vel da antage, at B e r o 1 d f.
(som med Hensyn til Afledning kan sammenlignes med oldn. h a g 1 d i r f.
Flt., Folkesprogets Hogold f., Bøile, Hank) har faaet Hankjønsform ved
Indvirkning fra «Byrel». For Betydningen kan sammenlignes Hankø (H a n k i)
i Onsø. — Jfr. GN. 168, 24.
163. Langøen. Udt. langøinæ. — Underbrug til GN. 164 1667.
164. Krossøen. Udt. Tcrassøinæ. — Krossøy BK. 56 a. i
Korswra NRJ. II 504. Krossødenn NRJ. III 460. Korßøenn 1563.
Korsøe 1611. Korsøen 1620. Korsøen med Langøen og Sitartholm
1667. Kaarsøen 1723.
Krossøy, afkross m., Kors, hvorom se Indl. S. 62.
165. Rongevær. Udt .rangevære.—Ronnguer 1567. Ranngnuer
1610. Rongewer med Buchholmb 1667. Rongevær 1723.
Se Herlø GN. 38. — «Buchholmb» er vel den Holme mellem GN. 159
og GN. 160, hvorefter «Bukholmsund» (Kystkartet) har Navn.
166. Sæverøen. Udt. s&vrøinæ. — Sefføe 1611. Seffuereidt
1610. Seffuerøen 1620. Sefuerøen 1667. Sæverøen 1723.
*Sævarøy, af sær m. (Gen. s æ v a r), Sø (Indl. S. 81). Udenfor
Nordvestspidsen af Fosnøen, dog dækket mod Havet af endel mindre Øer.
FEDJE SOGN.
Sognets Navn: Fedje. Udt. fete.
Ældre Navneformer: Se GN. 68.
Fedje Kapel (nu Sognekirke) har mulig ikke været til i katholsk Tid.
Efter Kraft1 IV S. 958 f. skal Kapellet være opført i Midten af 17de Aarh.
paa Bekostning af en udenlandsk Skipper efter et i Havsnød gjort Løfte. O. R.
Gaardenes Navne: 167. Rongsvaag. Kaldes va ren.
Rangs-våjinn bruges om Vaagen.
Se Herlø GN. 38. Det kunde ligge nær at formode, at den Høide, som
forudsættes af Daglignavnet «Varden», engang har hedet *Rogn. Er en
Vaag nordligst paa Fedje.
168. Fedje. Udt. feie (? 0. R.). — i Fediom DN. XII 107,
1405. Fedhiar DN. XII 154, 1427. Ffediæ wærdt NRJ. I 123. Fiet
NRJ. II 504. Fedie 1563. Fædie 1610.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
