Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
SØNDRE BERGENHUS AMT
FeSjar f. Flt., Navn paa en Øgruppe. Stammen gjenfindes i det
oftere forekommende Elvenavn F o ð, Faa- (NE. S. 44 f.), der sandsynlig er
samme Ord som gotisk f a ‡> a f., middelhøitydsk vade f., Gjerde. F o ð, d. e.
Gjerdet,, Grændsen, var bl. a. i MA. Navn paa Lysakerelven, som nu danner
Grændsen mellem Aker og Bærum. Videre kan nævnes, at Faaelven paa
Bremangerlandet fra gammel Tid af vistnok har dannet Grændsen mellem to
Landskaber. En Afledning af det nævnte Ord for «Gjerde» er Fedje i
Leikanger (i Fedium BK, 49 b. 50 a), som udentvivl opr. er Elvenavn (* F e ð,
Gen. *Feðjar), da Gaarden ligger ved den Elv, som gjennemstrømmer
Fedjedalen (i Fædiadal e BK. 49 b) og falder ud ved Strandstedet Fedjos;
derimod er Fedjedal i Skaare og Fedjesdal i Gyland sikkert af forskjellig
Oprindelse. Ønavnet F e ð j a r her i Lindaas er efter Formen nøiagtig samme
Ord som F e ö j a r i Leikanger, af * F a ]) j ö -. Elvenavnene Foð og * F e 8
forholde sig til hinanden, som Elvenavnstammen Garð- (NE. S. 64. 76)
forholder sig til det deraf afledede • G e r Ö r (NE. S. 70 f.). Nu kan, som
bekjendt, gar ir ligesom Folkesprogets Gard bruges ikke blot om et Gjerde
eller Hegn, men ogsaa om en Række, som ligner et Gjerde, t. Ex. om en
Ørække; jfr. skergarðr, Skjærgaard, og Folkesprogets Fallgard, en Række
af Skjær eller Smaaklipper i Havet. Denne sidste Anvendelse af g a r ð r har
man i «Øgaarden», der er Betegnelse for den yderste Ørække i Herlø og
Manger (se Herlø GN. 32). Da Fedje danner den nordlige Fortsættelse af
«Øgaarden», ligger det nær at tænke sig, at Stammen *fa‡)- «Gjerde» her i
Ønavnet F e ðj ar paa lignende Maade har været brugt i Betydningen «Øgaard,
Ørække». Naar Feðjar har Flertalsform, er dette vistnok at forklare deraf,
at man har tænkt paa de enkelte Øer, hvoraf Øgruppen bestod. Se om disse
Navne min Udvikling i Arkiv Bd. XXIII S. 90 ff.
168,1. Kopper. Udt. Mppdér. — [Kopperenn NRJ. III 461.]
Kopper 1563. Koppen 1610. 1611. 1620. Kopper 1667. 1723.
Skrives i nyere Tid ofte «Koppen», hvormed Udtaleformen kø’ppen, som
er bleven mig opgiven, stemmer overens. Denne Form er dog maaske en
senere Forvanskning, som er fremkaldt ved Tanken paa en kopformet Poll
paa Stedet (jfr. Bemærkningerne til Austevold GN. 49). Hvis Kopper er den
oprindeligere Form, er Navnet maaske at sammenstille med Kopren, GN. 16
i Jondal.
168, 5. Huse. Udt. hu sa. — Hwss i Fædhiom DN. XII 201,
1463. Huse 1563. 1610. 1611. 1620. 1667. 1723.
Hús n. Flt. eller * Hus ar f. Flt. (Indl. S. 12. 57). Navnet betegner
vel Stedet som den ældste Bebyggelse paa Fedje.
168, 11. Purken. Udt. purJcó.
Purka (egentlig Dyrenavnet Purka f., Hunsvin) findes oftere brugt som
Navn paa Skjær og paa Høider. Her kan Navnet maaske opr. have tilhørt
en liden Holme, nu kaldet smVhålmen, udenfor.
168, 13. Opliaugen. Udt. ó’pphajen (ogsaa hort haíi’en og
ó’pphau). — Hougenn 1563. Ophøyen 1667. Ophougen 1723.
168, 14. Uthaugen. Udt. uthajen. — Vdhougen 1667.
Ud-hougen 1723.
168, 15. Eidet. Udt. ei’e. — Eide 1667. 1723.
168, 16. Braatet og Blaastakken. Udt. bråte. Blaastakken
rigtigt efter Lensmanden; Bønderne opgav blaståkfeinn. — Blastack
NBJ. III 461. Blaastachen 1667. 1723.
Braatet betyder vel: Brinken (brot n., Indl. S. 45). — Blaastakken
kunde passe godt som Navn paa en Høide; jfr. Manger GN. 8. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
