Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36. ULLENSVANG
•459
’í’róndarnes. Da denne Sammensætning er ganske hyppig, er det
lidet rimeligt, at den skulde indeholde Mandsnavnet Dr ónd r. Der maa
have været et Høidenavn Þrónd-, som endnu er bevaret i Tronn i Tønset
og Tronfj eldet i Opdal. Dette kan mulig være samme Ord som det a f
Snorra-Edda kjendte ]) r ó n d r, Galt (se PnSt. S. 264, jfr. Bd. XV S. 119). Ogsaa
g o 11 r, Galt, kan anvendes som Høidenavn. Jfr. Trondeim, GN. 40 i
Skaanevik.
106. Reisæter nordre. Udt. rei’sœtó. — Røyrsætr BK. 79 a.
Resetter 1603. 1613. 1614. Rosetter 1667. 1723.
Røyrsetr, se Alversund GN. 13. Navnet er vel her i Ullensvang at
forklare af r ø y r r m., Stendynge, mulig sigtende til saadanne, som var
fremkomne ved Gaardens Rydning. Jfr. Bd. XIII S. 309. — Navnet er vistnok
opr. forskjelligt fra Reisæter søndre (GN. 53).
107. Raaen ytre. Udt. raae.
Jfr. GN. 100.
108. Utne. Udt. uttne. — a Wtne DN. I 472, 1417. Audna
i Hardanger DN. II 553. 1438? [jfr. Ulvik GN. 65], Vdim NRJ. III
147. Wtnne 1567. Vtne (Parten Graff) NRJ. IV 471. Wtne 1614.
Vttne 1667. Utne 1723.
Er efter Formen Dat. Ent., af et ellers ukjendt Ord * U t n eller * U t n
(m. eller n.) af uvis Betydning. S. B. har gjettet paa en opr. Form * Ut-tún,
d. e. Ud-Tunet, den ude i Fjorden (i Modsætning til Kinservik eller
Ullensvang) liggende Gaard (t ú n n., Indl. S. 82). Den stærke Sammendragning har
maaske et Sidestykke i Ønavnet Kvolmen, se Manger GN. 27. — Hvis Formen
fra 1438 gjælder denne Gaard, synes den ikke at kunne være rigtig. -— Graff,
d. e. * G r o f f., Grav, Fordybning (Indl. S. 62), kjendes endnu som Navn paa
et af Gaardens Brug (udt. gravæ); jfr. «Forsvundne Navne».
109. Svartveit. Udt. svartveit. — Suerdþueit DN. IV 359,
1367. Swartetwed NRJ. III 147. Sortthuedt 1563. Suartued 1603.
1614. Suartuedt 1667. Svartvedt 1723.
Sverðjveit, sms. med J v e i t f. (Indl. S. 83). Iste Led er efter
den ældste Skriftform s v e r ð n., Sverd, om hvis Anvendelse i dette Navn
jeg forøvrigt intet kan oplyse; Sverðþveit kunde maaske i Betydning
sammenlignes med Geir])veit GN. 49. Der findes ogsaa andre Exempler
paa, at e er gaaet over til a mellem v og r (jfr. Noreen, Altisl. Gramm.3
§ 104 Anm. 2); saaledes er Gaardnavnet S v e r ð (s) s t a ð i r, Sverstad, som
findes paa flere Steder i Egnen om Kristianiafjorden, en Gang skrevet
Suard z-. Det turde være meget tvivlsomt, om Sverstad indeholder samme
Navneled som Svartveit; jfr. Bd. I S. 100. VI S. 4.
110. Hestliaimner. Udt. hæsståmar. — Hæsthamar DN. II
70, 1306. Hesthammer NRJ. III 147. 1563. 1614. 1723 (da
Soren-skrivergaard).
Hesthamar r, af Dyrenavnet h e s t r m. og li a m a r r m. (Indl. S.
53). Navnet findes ogsaa i Hof Jb., Egersund, Skjold og Tysvær (Bd. VI S. 50).
111. Lote. Udt. W te. — i Lote DN. II 133, 1324. Lot NRJ.
III 147. Ladt 1563. Lodtt 1567. Loett 1613. Loutte 1614. Loute
1667. 1723.
Navnet er efter Formen Dat. Ent. af et Hankjønsord eller
Intetkjøns-ord Lot- af uvis Betydning. Det findes ogsaa i Gloppen (á Ló ti, jfr. det
dermed sms. Lotsberg) og mulig i Nærbø (Lode). Af forskjellig Oprindelse
er derimod GN. 12 Laate. Jfr. GN. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
