Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
SØNDRE BERGENHUS AMT
111. 5. Skarpen. Udt. skarpen.
111,16. Traaen. Udt. traæ.
112. Yines. Udt. vVnes. — Viðrness DN. II 69, 1306.
[Vide-nes Cod. AM. 880.] Vines NRJ. III 147. Venes 1563. Windenes
1567. Weienes 1603. 1614. Wienes 1667. Wieness 1723.
Vel *Víðanes, sms. med Adj. v í ð r, vid, efter Gaardens Beliggenhed
paa et bredt og lavt Nes. Gaardnavnet Vines kan forøvrigt være af anden
Oprindelse (sms. med viðr m„ Skov, eller med víðir m., Vidjepil); se
t. Ex. Bd. V S. 305. Jfr. Vihovde, GN. 18 i Valestrand.
113. 114. Alsaaker indre og ytre. Udt. dllsaoker. — Almsakr
DN. II 70, 1306. i Aalsmakre DN. X 35, 1338. Almsakir DN. XII
76, 1348. Aisager NRJ. III 146. Alffsager 1563. Alsaager 1563.
Alsager 1603. 1614. Indre og Yttre Alsager 1667. 1723.
Almsakr, se Skaanevik GN. 46.
115. 116. Kvalvik indre og ytre. Udt. kvalvikane. —
Kual-uigh 1563. Hualuigh 1567. Qualluig 1603. Qualuig 1614. Indre
og Yttre Qualuigh 1667. Indre og Yttre Qualvig 1723.
*Hvalvik, sms. med h v a 1 r m., Hval.
117. Lussand. Udt. lussand (ogsaa hørt Wssand). — a
Lut-sande DN. IV 9, 1293. Lutzen 1603. 1614. Lusand 1667.
Lussand 1723.
Da Gaarden ligger ligeoverfor Lote (GN. 111), kunde man tænke sig, at
dens Navn var at forstaa som: Sandstrækningen (paa den anden Side af
Fjorden) tilhørende Lote. Med denne Opfatning stemmer dog ikke den
ældste Skriftform overens. Elter Formen kunde Navnet forklares som
*Lútssandr, sms. med et Mandstilnavn 1 ú t r (jfr. Kvinnherred GN. 4),
eller som * L u t r (s) s a n d r, iudeholdende det Ord *lutr-, som man har i
GN. 151 Lutre; men dette er kun usikre Gjetninger. Da der ved Gaarden
falder ud en Elv, bør man ogsaa regne med den temmelig nærliggende
Mulighed, at Iste Led er et ellers ukjendt Elvenavn Lut-. — GN. 117—128
ligge paa Nordsiden af Hardangerfjorden.
118. Beggevik. Udt. bæggevtk. — Begeuigh 1614. Becheuig
1667. Bekevig 1723.
Iste Led er Kvindenavnet Begga (egentlig Kjælenavn for Bergljot, se
PnSt. S. 32), som endnu skal bruges i Ullensvang.
119. Naustvik. Udt. nausvik. •— Nødtzuig 1614. Nøsuig
1667. Nøsvig 1723.
Navnet, som er sms. med Naust n., Nøst, sigter sandsynlig til, at Stedet
opr. har været Landingsplads for flg. GN.
120. Haastabbe. Udt. hao" stabba (ogsaa hørt -ståba). — af
Halfr stafa BK. 78 b. Hastebøe 1603. Haastabe 1667. 1723.
Jeg kan kun forklare Navnet under den Forudsætning, at Formen i BK.
er stærkt forvansket. Udtalen lader formode en oldn. Form *Hástabbi,
Dat. * H á s t a bSb a (hvorfra Nutidsformen stammer), af Adj. hår, høi, og
Subst, s tab bi m., Stabbe, kort Stok. «Stabben» findes ofte brugt som Navn
paa Fjelde og paa Skjær (Bd. XIII S. 456). «Den høie Stabbe» passer godt
som Navn paa det høie og svære Nes, paa hvilket Gaarden ligger. Jfr.
Stolpenes strax udenfor, GN. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
