Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. ULVIK
•477
39. Sævertveit. Udt. sævartveit. — Sertuedt 1603.
Seuer-thued 1613. Seffuertued 1614. Seffuertuedt 1667. Sefvertveedt
1723.
*Sævar]jveit, af sær m. (Gen. s æ v a r), Sø, og |> v e i t f. Ligger
ved Osefjordens Bund lidt nedenfor GN. 37.
40. Rondestveit. Udt. randestveit. — Randolfsþuæit BK. 77 b.
Rannistuedt 1603. Randistued 1613. 1614. Randestuedt 1667.
Randes-tvet 1723.
Bondulfs|)veit, af Mandsnavnet Kondulfr og ])veit f.; se
PnSt. S." 198.
41. Vattetveit. Udt. vattatveit. — Vattetuedt 1603. 1614.
1667. Wattetvedt 1723.
Om andre Navne, der have et lignende Forled, se Tysnes GN. 141. Det
er uvist, hvortil Iste Led har Hensyn. Gaarden ligger midt oppe paa den
Halvø, som skiller Ulvikfjorden fra Osefjorden; her er ingen Elv.
42. Yiknes. Udt. vi’leienes. — Viknes BK. 77 b. i Viknæse
DN. XII 166, 1430. Viickenes 1563. Vieknes 1603. 1614. Vichnes
1667. Wicknes, Wichenæs yttre og indre thun 1723.
Yiknes, benævnt efter et Nes ved en Vik paa Vestsiden af den ved
frgd. GN. omtalte Halvø.
43. Hjeltnes. Udt. jceltnes. — Hialtnes BK. 77 b. Jeldtnes
1603. Hieltnes 1614. Jeltnes 1667. Jeltness 1723.
Hjalt nes. Iste Led er jce’lten, en jevnt langstrakt Sten et Stykke
udenfor Neset, som undertiden er synlig over Vandet og har nogen Lighed
med et af Tverstykkerne paa et Sværds Haandtag (hjalt n.). Vistnok
samme Ord er Hj elten, GN. 1,6 i Hammer. Paa Sammenligning af en lokal
Situation med disse Tverstykkers Form bero efter O. B. (Bd. IV, 1 S. 38)
maaske Gaardnavnene Hjeltar (Hjal tar fr) i Skiaaker og Hjelten i
Brunlanes (Hioltin BB. 30, sms. med vin).
44. Holmen. Udt. halmen.
Har Navn efter en Holme ret udenfor, som alm. kaldes snauholmen,
men dog nu er skovbevoxet.
45. Kvaale. Udt. Jcvaole. — Quall 1603. 1614. Qualle 1667.
Quale 1723.
* H v á 11 m., Dat. * H v á 1 i, isoleret, helst rundagtig Høide (Indl. S. 56).
46. Haaeim. Udt. haoeim. — i Haæimi BK. 77 b. a Haæimi
DN. III 156, 1333. a Haeme DN. XII 167, 1430. af Haeimi og af
Haeimsdale DN. XII 225, 1490. Hadim NRJ. III 145. Haaem 1563.
Haaimb 1603. 1614. Haimb 1667. Haaimb 1723.
Häeimr, se Etne GN. 67.
47. Øidven. Udt. oiäve. — a Œyduin DN. VIII 71, 1314. i
Øydin BK. 77 b. Øduen DN. IX 822, 1567. Eiduenn, Oduenn 1563.
Øduen 1603. 1613. 1614. 1667. Ødven 1723.
Øyövin, af * E i ð v i n, sms. af e i ð n. (Indl. S. 48) og vin. Har
Navn efter Beliggenheden paa Eidet mellem Ulvikfjorden og Osefjorden. Se
Indl. S. 86. — Navnene paa -vin udtales i Ulvik med -æ (samme Vokal som
t. Ex. i by’gd.ee, Bygden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
