Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•480
SONDRE BERGENHUS AMT
63. Byrseim. Udt. byrrsæ (andre: byrrseini). — Mulig =
Byssin DN. II 97, 1312. Byssem OE. Í45. Børßemb 1603. Børsen
1613. 1667. Børsem 1723.
Vel * By r sin, sms. med vin, som det synes at fremgaa baade af
Udtalen og af Formen fra 1312, der er nævnt sammen med flere andre Navne i
Ulvik og derfor rimeligvis gjælder denne Gaard. Byrseim (som vel altsaa
rigtigere vilde være skrevet «Byrsen») ligger paa selve Brynet, hvor en høitliggende
Flade begynder at skraane ned mod Ulvikbngten. Skjønt det vilde passe
godt til denne Beliggenhed, tør man dog af sproglige Grunde neppe forklare
Navnet af *Byrstvin, sms. med b u r s t f., Tagryg, da man i saa Fald
snarest skolde vente, at -t- var bevaret i Udtalen (jfr. GN. 73; Sideformen
Buss m. i Folkesproget —jfr. Bd. VI S. 56 — er neppe saa gammel, at den her
kan komme i Betragtning). Mulig kan *Byrsin komme af ®Birsin (jfr.
GN. 68) og være sms. med bers i, bessi m., Hanbjørn; jfr. for Betydningen
Bidne, Vossestranden GN. 1. Af forskjellig Oprindelse er udentvivl Byseim,
GN. 10 i Hosanger, og Børseim, GN. 45 i Strandebarm.
64. Lindebrekke. Udt. Wndébrceklce. — Lindibrekka DN. II
96, 1312. Lindabrekka DN. III 571, 1446. Lindebrecke 1603. 1614.
1667. 1723.
Lindibrekka, aflindi n., Sted, bevoxet med Lind (Indl. S. 31. 65),
og brekka f., Brink, Bakke.
65. Audneland. Udt. augnalånd (en sagde au dna-). —
Handeland NRJ. III 144. Oudeneland 1563. Undeland 1603. 1614. 1667.
1723.
*Auðnarl<jnd? Flt., sms. med land. Iste Led kan være et
Elvenavn * A u ð n, Sideform til * A u ö n a, hvoraf Unneland i Haus (GN. 92)
synes at maatte forklares. Se NE. S. 6. Ved en Tverelv til den Elv, som
falder ud ved GN. 70. — Audna i Hardangre DN. II 553, 1438 kunde
vel ligesaa godt være denne Gaard som Utne i Ullensvang (GN. 108).
66. Spaaneim. Udt. spao’neim. — af Spánheimi Fornm. S.
IX 319. a Spannæimi DN. IV 9, 1293. a Spanæimi DN. II 57, 1301.
IV 81, 1310. a Spanhæimi DN. XII 42, 1316. a Spaanhæimi DN.
X 40, 1340. [Sponin NRJ. III 143.] Spaanem 1567. 1614. Spanumb
1667. Spaanumb 1723.
Spán(h)eimr, sms. med heim r. Iste Led er spann m., som i
Oldn. bruges i mange forskjellige Betydninger: Spaan, Tagspaan, en af
Træ-skiverne i Sværdskeden (jfr. om slíðr i Navne Masfjorden GN. 9), Ske.
Det har vistnok Hensyn til noget ved den lokale Situation; men dets
Anvendelse her kan ikke nærmere angives. Gaarden, som naar ned til
Vambeims-elven, ligger i en Bakkehælding og tildels paa en Afsats; der er ingen
Hulninger i Terrainet. Navnet findes ogsaa i Tinn (Spaanem, ældre Former
ukjendte). En Sammensætning af spann med vin er Spone i Modum
(Bd. V S. 221, jfr. XV S. 82).
67. Hjelmevold. Udt. jælmavådl. — a Hialmarvollum DN. X
40, 1340. Helmewal NRJ. Ill 144. Hielmeuold 1567. 1603. 1614.
1667. Hielmevold 1723.
Vel *Hjalmavellir Flt., af h j a 1 m r m. (Indl. S. 55) og v q 11 r m.
Synes her ab maatte forklares af hjal mr i Betydningen «Ståk», idet der
kan henvises til etpar Breve fra Jæderen fra 1522 (DN. IV 795), hvor der
tales om «Rum til Hjelme» og «Hjelmegard» som hørende til en Gaard (jfr.
Bd. IV, 1 S. 174). Hvis Iste Led havde Hensyn til stakformede Hauger eller
Tuer, vilde disse nu være forsvundne ved Dyrkning. Efter Stedsforholdene
synes Iste Led neppe at kunne være et Elvenavn, saaledes som antaget NE.
S. 102 paa Grundlag af Skriftformen Hjalmar-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
