Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. ULVIK
•479
489, nu Jonsjön i Herjedalen. Se Bd. III S. 219. Navnet er vistnok
beslægtet med en Eække Ord med Betydningen «Lys, lysende» (t. Ex. oldn.
ljómi m., Straaleglands, ljóss, lys) og saaledes efter Formen væsentlig
samme Ord som Folkesprogets Ljon n., Lyn, ældre dansk ljun. Navnet
kan da betyde: lyst, solrigt Sted, hvilket passer fortrinlig til Gaardens
Beliggenhed øverst i den mod S. vendende Ulvikbygd.
55. Oppeim. Udt. ó’ppeim. — i Vpphæimi BK. 75 a. Oppim
NRJ. III 144. Vpem 1563. Oppenn 1613. Opemb 1614. Opemb
Nedretun og Øffretun 1667. Opemb nedre thunet og øfre thun 1723.
U p p(h) e i m r, se Fjelberg GN. 76.
56. Langvasstølen. Udt. langvassstølen.
Denne Støl ligger ved et langstrakt Vand strax søndenfor GN. 49,11.
57. Vestreim. Udt. sstreim. — i Væstræim BK. 78 a.
Westrim NRJ. III 144. Vestrem 1563. Vestrimb 1614. Vestremb
1667. Westrimb 1723.
Vestreim r, Vestgaarden, efter Beliggenhed i Forhold til GN. 55.
57,4. Hestestaaene. Udt. héKsstaståna.
Sms. med s t q ð f. (Indl. S. 80) i best. Form i Flt.
58. Aurdal. Udt. au r dal. — i Ogardale BK. 77 b. Vrdall
1603. Vredall 1613. Vrredall 1614. Ourdal 1667. Ourdall 1723.
Formen i BK. kan man vistnok kun forene med Nutidsformen, om man
antager, at O- her er skrevet istedenfor Au-; i gamle Skrifter sammenblandes
jo ofte au og o (jfr. t. Ex. Oggudalr, Auggudalr, sms. med det
strax nedenfor nævnte Elvenavn Augga). Af *Augardalr maa Aurdal
have kunnet udvikle sig. Gaarden ligger ved en Elv, ty SSÖ (se
Skaane-vik GN. 63), som i sit øverste Løb gaar forbi «Tyssedal Sæter» (AK.) og
falder ud nær Kirken i ty ssevilçff!. I *Augardalr tør man derfor ikke
søge et Navn paa denne Elv i dens Helhed, men vel paa en kortere
Strækning af denne, neppe paa det ubetydelige Tilløb fra S., som Hovedelven efter
AK. her modtager. Hvis * A u g - engang har betegnet Hovedelvens Løb
nærmest Gaarden, øiner man en Mulighed for at forklare Navnet sproglig.
’Aug- kan efter en ældgammel Lydregel være opstaaet af *Awug-, *Abug-,
hvilket er den Stamme, som man har i Adj. q f u g r, bagvendt, som gaar
baglænds; af dette Adjektiv tør flere andre Elvenavne (t. Ex. Augga i V.
Gausdal) antages at være dannede, idet de kunne have Hensyn til, at
vedkommende Elv gaar i Krumninger og derved ligesom kommer til at gaa
baglænds (Bd. IV, 1 S. 210. NE. S. 6). Saaledes forholder det sig ogsaa med den
Elv, som i myrede Omgivelser flyder stille forbi Aurdal; lige ovenfor Gaarden
forandrer den efter AK. fuldstændig Ketning for et kortere Stykke.
59. Solbjørg. Udt. solbjørgo. — i Solbiorghum DN. XII 68,
1340. BK. 88 a. Soelberg 1613." Sollberg 1614. Soelberg 1667.
Solberg 1723.
Sólbjargir, Dat. Solbjqrgum (nu i best. Form), se
Strandebarm GN. 64.
60—62. Berge lille, midtre og store. Udt. b&rgó. — i
minna Berghi BK. 77 b. Berge 1613. Lilleberg 1614 (øde).
Lelle-berg, Miidberg og Stoerberge 1667. Lille, Mid- og Store Berg 1723.
Berg n., Flt. ® B e r g a r (Indl. S. 12), nu i best. Dat. Af det
kompara-tiviske Udtryk med minna, mindre, kan sluttes, at Berg i 14de Aarh.
bestod af 2, ikke 3, Gaarde (Lille og Store Berg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
