Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•490
SONDRE BERGENHUS AMT
FORSVUNDNE NAVNE.
i Spertadale DN. XII 39, 1314 (jfr. ovenfor S. 465).
Synes at være sms. med et Elvenavn, det samme eller væsentlig det
samme som det, der ligger til Grund for Sperte i Botne (i S p e r t u RB. 77).
Efter S. B. er dette mulig beslægtet med Verbet spärta, i svensk Dialekt i
Finland = spritta, sprattla; se NE. S. 241. 335. Bd. VI S. 75.
[Orws NRJ. III 135. Orus NRJ. III 156.]
*Arhús(ar), se Ullensvang GN. 75. I NRJ. III 135 nævnes
Folkedal, «Orws» og «Offuerdall> først blandt Herredets Gaarde umiddelbart foran
GN. 120. Der kan da ikke være Tvivl om, at der ved de to sidste Navne
menes Gaarde i Folkedal, nemlig de nuv. «Tun» Elvatun og Øvstbus. Efter
et Sagn, som er mig meddelt af Lærer J. Haukanes, lied Elvatun tidligere
Aarhus, Framitun bed Nesthus, Brekke (GN. 128) Mehus og Øvre Folkedal
Øvstbus. I 1603 nævnes «Øffredall» først i Herredet umiddelbart foran
Folkedal.
Hoffled NRJ. III 137 [anført mellem GN. 107 og GN. 93].
Anførte under Granvin K.:
Ækra og Hale, Engeteiger under Seim (GN. 94) BK. 77 a.
Ekra f., gjenlagt Ager. — 2) Hali m., d. e. Halen (Indl. S. 52. Bd.
III S. 142, jfr. VI S. 85), betegner vistnok en i Seimselven udstikkende Tange,
da der i BK. tales om «alt Fiske udenfor Hale».
Æiðstrond BK. 77 b (med Teigerne Skiphellistæighr,
Gillðastaða-tæigr [«og den yderste, som er nærmest Haukenes»]).
E i ð(s)s t r o n d, sms. med GN. 123, er stranclæ, Strækningen fra Eide
ud til Skiftet med Haukenes. Af Teigerne kjendes endnu sjí’phœdlesteijen
(benævnt efter en «Heller», hvor Skibe kunne lægge til, ret overfor Skjæret
viVssasjær paa Røinestrands Grund, sms. med Folkenavnet Voss, en Mand
fra Voss; jfr. det af Haukenæs, Granvins saga I S. 65 meddelte Sagn), som
ved en smal Teig præ’ssteijen (kaldet efter en Fjeldknaus præ’sten) er skilt
fra ré’ravik)€B (d. e. * Vet» r ar vik, sms. med vé’ren, Navn paa et Skjær). I
denne Vik synes der tidligere at have været dyrket Mark, og her kan en
Gaard Ei8(s)strQnd have ligget. — *Gildi(s)staðateigr, vistnok sms.
med *gildi(s)staðr, Sted, hvor der er en Gildeskaale eller Gildestue;
jfr. de forsvundne Navne Gildisvollr i Ringebu og *Gildisvangr i
Nærø (Bd. IV, 1 S. 158. XV S. 358).
af Uinðille BK. 77 a.
Maaske Feil for «af U in Ö ale», GN. 104.
af UeSolum BK. 77 a.
Vistnok Védalir Flt., sms. enten med vé n., Helligdom, eller med
Adj. *vé-, hellig (jfr. Tysnes GN. 118). Védalir findes ellers som
Bygdenavn i Skjeberg og som Gaardnavn i Aasen (Bd. I S. 257. XV S. 79).
Fjernere ligger udentvivl deu Mulighed, at Védalir er opstaaet ved
Dissimila-tion af *Véldalir, d. e. en Dal, hvor (v e i ð i) v é 1 i r, Redskaber til
Dyrefangst eller Fiskeri, ere anvendte (jfr. Herfangsdalr, GN. 26 i Bruvik).
Hvis Navnet her har Hensyn til hedensk Gudsdyrkelse, har Gaarden rimelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
