Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
529
Væt in, af Adj. vátr, vaad, og vin. Jfr. for Betydningen * Vek k in,
* Vek vin (Vekke i Lom og Vekve i Opdal), af Adj. v øk r, vandrig (Bd. IV, 1
S. 241. XIV S. 190). — Sammensætningerne med -vin i dette Herred
(undtagen GN. 93. 94. 96) udtales med en aabnere e-Lyd end t. Ex. GN. 7.
11. 12. Flage ytre og indre. Udt. flaqö, Gen. flaga. — a
Flogum DN. I 375. 1389. i Flaghom DN. XII 225, 1490.’ i Flaganne
(Elven der) DN. IV 540, 1403. i Flagaa aa DN. I 408, 1398. i
Flagaranne DN. IV 712, 1472. i Flaga anne DN. V 299, 1402.
Flowe NRJ. II 585. Flage NRJ. II 595. Flage 1563. 1611. Flagge
1695. Flage, Indre Flage 1723.
* F1 a g a r eller *Flagir f. (jfr. Indl. S. 11 f.), Dat. Flogum (nu i
best. Form), Flt. af * f 1 a g, Folkesprogets Flag n., Bjergvæg, nøgen Klippe.
Samme Navn er Flaagan i Sigdal (undir Flogum c. 1370), under det
bratte Fjeld Flaaganflaget (Bd. V S. 188). Lige nedenfor Gaardstunet findes
nogle svagt skraanende Svadberg og «Skarv» (Bru S. 7). Gaardnavnet
behøver ikke at være opr. Elvenavn, som antydet NE. S. 52. Bd. III S 86.
Elven, som kommer fra Vangsvandet og gaar forbi Gaarden, kaldes i MA.
F 1 a g (a) á (i n), sms. med Gaardnavnet. Formen fra 1472 beviser intet for
et gammelt Elvenavn *Flog, Gen. * F 1 a g a r, men er vel at forstaa som
en dobbelt Sammensætning med á, altsaa í Flagáránni.
13. Haga. Udt. haga. — Haffue 1611. Hagge 1695. Hage
1723.
* H a g i m., Dat. «Haga, se Indl. S. 52.
14. Vassenden øvre. Udt. vassænden, Dat. -ænda. —
Vadz-ænden DN. IV 540, 1403. 0. Wadsende 1695. Øfre Wasenden 1723.
Vatzendinn. Ved Vangsvandets nedre Ende. Kaldes «øvre» til
Adskillelse fra Ævanger GN. 64.
15 — 17. Rekve øvre, mellem og nedre. Udt. rcélckvé, [-e], —
a Rækkuen DN. I 164, 1328. a Rcekkuæn I 89, 1303. a Rækkuen
DN. VI 186, 1343. a Rækken DN. II 62, c. 1303. Reckqwit NRJ. II
583. Recqwem NRJ. II 587. Røquenn 1563. Reque 1611. 1630.
1695 (øvre, østre og nedre). Reque øfre, mellem og nedre thun 1723.
Røk kvin, sms. med vin. Iste Led Røkk-, som maa være opstaaet
af *Rekk-, er flertydigt. Rekken i Brandbu (Rekkin) kan efter Formen
være samme Navn (Bd. IV, 2 S. 175). Beslægtet er mulig Rokvam i 0.
Gausdal (Røkkveimr), ved hvis 1ste Led man efter O. R. kan tænke paa en
af de Stammer, man har i røk kr n., Tusmørke, og i (h)røkkva, vige
tilbage, krumme sig, krølle sig. Se Bd. IV, 1 S. 194 f. Gaarden ligger paa
Nordsiden af Vangsvandet ved en jevn Indbøining af Stranden, nær et bredt,
jevnt buet Nes.
18. 19. Røte store og lille. Udt. røte, Gen. rørtes. — i Rotin
BK. 72 a. i Røtenn BK. 74 a. i Rætene DN. I 134, 1317. a Rott (I)
DN. VI 313. 1365. a Røthena DN. IX 315, 1462. i Ræten DN.
VIII 415, 1472. Røthen DN. VIII 440, 1490. Røytin DN. XII 225,
1490. Rødenn NRJ. II 596. Røthenn 1563. Rødtte 1611. Røtten
1630. Stoer og Lille Røtte 1695. Store og Lille Røten 1723.
R æt in, se Ullensvang GN. 143.
20. Sæve. Udt. se ve. — Sewenn NRJ. II 593. Seffuenn
1563. 1611. Søffuen 1611. Seffue 1620. Sæfue 1695. Sæve 1723.
*Sæðvin?, sms. af vin med sáð n., Udsæd. Jfr. for Betydningen
Fjelberg GN. 72 og Os GN. 54.
Rygh. Gaardnavne XI. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
