Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•546
SONDRE BERGENHUS AMT
147. Eggereir. Udt. æjjarair, Gen, -rairs. — Egereid 1695.
Eggereid 1723.
Navnet kan efter Formen forstaaes som »Ægge-Rede» og sammenlignes
med de ikke sjeldne Gaardnavne Reir og *Krákureiðr, d. e. Kraakeredet
(Bd. I S. 116. VI S. 253). En saadan overflødig Sammensætning maa dog
synes paafaldende, og det er vel derfor rimeligere at opfatte Navnet som
Omtydning af *Eggjar-eið, af egg f., skarp Fjeldryg (Indl. S. 48), og
eið n, hvorpaa Bru (S. 26) har tænkt. Bru fremhæver, at lignende lokale
Situationer (Sænkninger, hvorigjennem Veien fører over Høider, som skvder
frem tvers over Dalen) paa andre Steder her i Raundaleu kunne kaldes «Eid»
(jfr. t. Ex. Skipleseidet ved GN. 139).
148. Ny gry ten. Kaldes grý’testödl. — Nyg Røtten (!) 1695.
Nere Grytten 1723.
Forudsætter mulig et Elvenavn *Grýta (se Røldal GN. 21).
Matrikelformen er maaske egentlig *Niðr-Grýta, sms. med Adv. niðr, ned
(A. Kjær).
149. Almenningen. Udt. a Ilmæningjinn, [Gen. -inga,] Dat.
-ingjce. — Alminden 1695. Almendingen 1723.
Oftere brugt som Gaardnavn, antagelig fordi Jorden engang har været
Fælleseiendom for flere Gaarde eller for en hel Bygd.
150. Hellene. Udt, h&ddlena, Dat. h&ddlb.
Best. Flt. af hella f., Helle, «Hellestein» (Indl. S. 55).
151. Klevene. Udt. Matvane, Dat. klaivó.
152. Hagen. Udt. hajinn, [Gen. og] Dat. ha ga. — Hagge
1695. Hage 1723.
153. Limberg. Udt. linnbærg. ■— Limberg 1695. 1723.
Maaske af lim n., lim ar f. Flt., der bruges om et Træs Besætning
af Kviste og Løv (her vel med Tanke paa Anvendelse til Kreaturfoder). Den
af Bru (S. 27) opgivne sædvanlige Udtale IVnn- viser ikke med Sikkerhed, at
Limberg er opstaaet af Linberg. Af Trænavnet Lind skal Gaardnavnet elter
Stedsforholdene vanskelig kunne forklares.
154. Mæringen. Udt. mceringjinn, Dat. -ingjæ, [mæringjæ,
Gen. -inga, Dat. -ingjene]. — Meningen (!) 1695. Mæringen 1723.
Mulig beslægtet med Mæringsdalen i Vaage, som har Navn efter Sjøen
® M e r i n g r, dannet til Elvenavnet * M a r a, nu Muru (af m a r r m., Hest ?).
Se Bd. IV, 1 S. 221, hvor Mæringen paa Voss formodes at have Navn efter et
Fjeld («Mæringefjeldet» DK.); jfr. Bd. IV, 1 S. 82. 83. XIII S. 260. NE. S. 154 f.
165. Rimeligere er det dog maaske at formode en opr. Form Mær in g (r)
(m. eller f?), at sammenstille med landamæri (ogsaa -mæri) n.,
Grændse-skjel mellem - Lande eller Eiendomme; ved Mæringen begynder Raundalen
(se til Slutning under <Aattinginddelingen»), som efter et Sagn (Natur,
Folkeliv og Folketro i Hardanger, udg. af Haukenæs, III S. 90) tidligere skal have
tilhørt Ulvik S. Bru (S. 27) tænker derimod paa en Afledning at’ m e r ð f..
Ruse (nu mest brugt om en Notpose, der smalner jevnt af i en trang Snip),
idet Navnet da opr. skulde have tilhørt det Parti af Raundalen, der
indsnevres til det trange og dybe Klyvsgil nedenfor Gaarden.
155. Sæleim. Udt. scelaim. — i Selhæimi BK. 74 b. i Sæleem
DN. IV 627, 1435. Selem 1723.
Sel(h)eimr, sms. af heim r antagelig med Trænavnet selja f.;
se ovenfor S. 147. Jfr. Seiland, Vossestranden GN. 87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
