Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
547
156. Tverberg-. Udt. tvørrbærg. — Tuerberg 1611. 1630.
1695. Tverberg 1723.
*I>verberg, se Finnaas GN. 128. Har Navn efter et Berg nedenfor
Gaardstunet (Bru S. 27).
157. Skjerve. Udt. sjcé’rve, [-é,] Gen. sjærs. — Skerfuar DN.
XII 161, 1427. af Skærff DN. XII 201, 1463. Skærff (Nom.) DN.
225, 1490. Skeriienn 1563. Skerffue 1611. Schierffuen 1695.
Schierven 1723.
Skerfr (mindre opr. * S k e r f) f., til ’skarf n., nøgen Fjeldgrund.
Ordet haves ligesom her i Ental i Geitaskerf i Strand (DN. V 162,
1349), i Skjerven (udt. skje’rva) i Lunner og i Skjær i Lærdal (Skerffue 1520).
Navnet er her ogsaa overleveret i Flertalsformen S k e r f a r, der ellers oftere
forekommer som Gaardnavn. Se Bd. III S. 132. IV, 1 S. 196, jfr. XIV S. 396.
Nutidsformen er udgaaet fra Dat. f. *Skerfi. Den nu brugte Gen. paa -s
er sandsynlig dannet i forholdsvis sen Tid (jfr. Gen. paa -s af Navne, sms.
med -vin) og beviser ikke, at Navnet er et gammelt Intetkjønsord; det af
Aasen fra Søndmør anførte Skjerv n. (= Skarv) er vistnok egentlig det
nævnte Hunkjønsord. Jfr. Skjerven, Ævanger GN. 53, og Skjerveim,
Vossestranden GN. 22.
158. Bjørke. Udt. ljå rio. — Biarka BK. 32 a. Bireke 1563.
1611. Biørcke 1630. 1695.’ 1723.
Ogsaa her synes Stedsforholdene at forbyde at antage en opr. Nom.
Bjarka, da der ikke er nogen Elv, som kan have baaret et saadant Navn;
jfr. ovenfor S. 42. Man maa vel derfor tænke sig, at Nom. Bj arka i BK. er
dannet temmelig sent til Dat. (å, i) B j q r k u, mulig af en Skriver, som ikke
kjendte Navnets levende Form. Nutidsformen gaar tilbage paa Bjorku,
som kan være Dat. af Trænavnet bj Qrk f.
159. Møn. Udt. møn, Gen. møns. — Mæns (Gen.) DN. III 218.
1348. Mønn 1563. Møenn 1611. 1695. Møen 1723.
Mœn, af *Mó-vin (jfr. GN. 62), sms. af vin med mór m., Mo. Se
Bd. II S. 270.
/—v
160. Yeisen. Udt. vai so, Dat. vai"sene.
Best. Form af Veisa f., Dynd, Sump.
161. Stuarjo. Udt. stíiarjó. — i Stufariodhe DN. XII 58,
1330. Stufuariodh DN. XII 161, 1427. Stufworiodher DN. XII 201,
1463. Stuwarioder DN. XII 225, 1490. Sturiord 1695. Stuerrjiord 1723.
Stúfarjóðr, af stúfr m., antagelig i Betydningen «Træstubbe»
(Indl. S. 79), og r j ó ð r n., aabent Kum i Skov, Grønning (Indl. S. 71). Jfr.
GN. 220.
162. Oyeland. Udt. aplancl. —- a Opalande BK. 75 b. a
Hopalandi BK. 76 b. Opland 1611. Apland 1695. Oppeland 1723.
Mulig *Opuland (* Hop uland?), sms. med Elvenavnet *Opa
(•Hopa?), hvorom se Ullensvang GN. 74.
163. Brurestolen. Udt. bru rastólen. Kaldes ogsaa stolen,
Dat. stö’læ. — Brudestohlen 1723 (ryddet fra Opeland).
Er at sammenstille med de oftere forekommende Navne Brudeberget,
Brurberg (jfr. a Brudarbærge DN. III 30, 1291, Pladsen Bruberget i
Vaagan), Brudestenen, Brudebakken, Brudehaug. Forledet, som er Ordet
briíðr f., Brud, kan paa de forskjellige Steder have forskjellig
Foranledning; se Bd. V S. 303 f. Bru (S. 28) kjender intet Sagn, som kan oplyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
