Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•550
SONDRE BERGENHUS AMT
i Vive (Vi fin, sms. med vin) i Ogndalen. Med Hensyn til Betydningen
kan sammenlignes Keiseraas i Leksviken (til keisa, svinge, gaa i Buer); jfr.
ogsaa Veiverud i Faaberg. Navnet kan have Hensyn til Aasens rundagtige
Omrids.
182. 183. Aure øvre og nedre. Udt. aurö, Gen. aura. •— i
Aurora BK. 31 a. Øffre 1611. Øfre (2 Gaarde) 1695. Aure, Nedre
Aure 1723.
A u r a r, Dat. Aurum, Flt. af au r r m., Aur, Grus (Indl. S. 42). Det
er uvist, om Navnet har lokal Sammenhæng med det under «Forsvundne
Navne» anførte A u r d a 1 r, der synes at indeholde Elvenavnet * A u r (til
a ur r m., Vædske, Fugtighed?, se NE. S. 7). Efter Stedsforholdene synes
det ikke muligt at forklare Gaardnavnet Au r ar som opr. Elvenavn.
184. Yike. Udt. vVJçe, Gen. vVJgis. — Wigenn NRJ. II 590.
Wege NRJ. II 496. 602. Vickenn NRJ. IV 480. Viickenn 1563.
Vicken DN. IX 817, 1564. Vieke 1611. 1630. Wiehe 1695. 1723.
* Vik in, sms. af vin med vik f., som her maa være brugt om
Indbugtning af Høidedrag (Indl. S. 85).
185. 186. Takle indre og ytre. Udt. td Mia (? 0. R.). —
Tacle NRJ. II 592. [Tackle NRJ. II 594.] Tackle DN. IX 814, 1563.
Thackle 1563. 1611. Indre og Yttre Tachle 1695. 1723.
•Þaklá?, sms. af |)ak n. og lå f.; se om disse Ord under Haus
GN. 79. Hvis ]) a k her betyder «Tagnæver», fortjener det at mærkes, at
Takle er Nabogaard til Bjørke (GN. 158), som dog ligger i en anden Aatting.
Tokle i Hen (Taklo NRJ. II 86, Tockle c. 1550) kommer vel af * Þ a k 1 ó
(Bd. XIII S. 240); den lange Endevokal kan være tidlig bleven forkortet til
-o (u) og derpaa have fremkaldt Omlyd i første Stavelse. Navnene Takle
og Tokle synes at vise, at -lå og -ló allerede i gammel Tid ere blevne
sammenblandede. — Den opgivne Udtale har jeg faaet bekræftet.
187. Kinne. Udt. Tçinne, Gen. lçinnis. — Kyndenn NRJ. II
602. Kynnem 1563. Kinne 1611. Kienden 1620. Kinne 1630.
Kinden 1695. Kinnen 1723.
*Kinnin, sms. af vin med kinn f., Kind, i Navne brugt om en
bråt Hælding af et Fjeld eller (som her) af en Aas (Indl. S. 60).
188. Rene. Udt. rœ’ne, Gen. rcénis. — Rene NRJ. II 587.
Remmenn 1563. Renne 1611. Remme 1630. Rønne 1695. Reene
1723.
•Benin, sms. af vin antagelig med et Forled Ran-. Dette har
man da ogsaa i Raneimr (Ranum, Ranem) i Vaaler Sol. (nu Kimtsmoen),
i N. Aurdal, i Øre, paa Strinden og i Overhallen. Det kan efter O. R. (Bd.
III S. 303) være r a ni m., Snude, Tryne, brugt om noget fremspringende,
f. Ex. en udskydende Fjeldfod eller et Nes.
189. 190. Li øvre og nedre. Udt li. — Lid DN. II 194,
1339. I 224, 1342. Liid DN. VI 186, 1343. BK. 71 b. 74 b. 76 b.
Nedraliid DN. XII 225, 1427. Liidt NRJ. IV 480. 1563. Lii 1611.
Lij 1695 (nedre, andet, øvre og indre Tun). Øfre Lie (yttre og indre
thun), Nedre Lie (2 Tun) 1723.
L i ð (H1 í ð) f., Li.
190. 2. Palmefossen. Udt. pdlmafåssinn.
190,6. Moldelien. Udt. maldaliæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
