Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
551
191. Bryn. Udt. brrjn, Gen. -na. — a Bryn DN. XIII 2, c.
1300. I 90, c. 1303. Brvnar Aatting, se ved Herredets Slutning.
Brynn NRJ. II 593. 603. 1563. 1611. Bryn 1695. 1723.
Bryn, af *Brú-vin (jfr. GN. 62), oftere forekommende
Sammensætning med b r ú f., Bro. Her har fra ældgammel Tid været Bro over
Raun-dalselven.
192. 193. Hauge indre og ytre. Udt. liaitgö, Gen. hauga. —
a Haugum DN. I 89, c. 1303. 457, 1412. a Høghom DN. VI 619,
1475. Hoger NRJ. II 593. Hougom 1563. Houge 1611. 1630. 1695
(2 Gaarde). Houge indre og yttre thun 1723.
Hau g ar, Dat. Haugum, Flt. af ha ug r m.
194. 195. Nyre ytre og indre. Udt. nxjre, Gen. ny ris. —
a Nydrin DN. II 194, 1339. a Nædrin (I) BK. 76 b. Nørenn 1563.
Nyrre, Nyre 1611. Nyre (2 Gaarde) 1695. Nyre, Nvre indre thun
1723.
Nyörin, af *Niör-vin, sms. med Adv. n i ð r, ned; jfr. U p p i n.
Her har v virket Omlyd af i til y ligesom t. Ex. i GN. 37. Ligger nede ved
Vangsvandet. En forskjellig Forklaring er fremsat Bd. IV, 1 S. 50.
196. Jernes med Vossebakken. Udt. jednes. vå*ssébaJçfçinn,
Dat. -baklca. — i Hiernes DN. VI 530, 1447. Jernes 1563. 1611.
1695. 1723.
*Hj arnes, sms. med bjorr m., Sværd (jfr. Hjarnagli, Sveen
GN. 48). Neset, som dannes ved to Elves Sammenløb, smalner jevnt af i en
Spids og har saaledes kunnet sammenlignes med en Sværdsodd. Ogsaa
s v e r ð n. synes at findes i Navne, se Ullensvang GN. 109.
197. Ronve. Udt. rannve, Gen. rannvis. — Ronguen DN.
IX 817. 818, 1564. Ranguenn NRJ. II 604. Ronguenn 1563. 1611.
Rongenn 1611. Rongue 1630. Ronge 1695. Rongve 1723.
Maaske *Raunvin, se Haus GN. 43; jfr. Skriftformerne fra 16de
Aarh. af flg. GN.
198. Sonve. Udt. sannve, Gen. sannvis. — i Saumminn
DN. II 54, c. 1300. i Sauminn BK. 74 b. Sanguenn NRJ. II 602.
1563. Sambquamb 1610. Solven, Songuen 1611. Sangue 1630.
Songve 1695. 1723.
S a u m (v)i n, sms. af v i n med s a u m r m., Søm, Syning, i Folkesproget
ogsaa: Punkt, hvor to Stykker ere sammensyede, her maaske i samme
Betydning som tydsk Saum, Brem, Kant (jfr. "Waldsaum, Skovbryn).
199. 200. Rokne lille og store. Udt. rakkne, [-é,] Gen. råkks.
— Rokn, a Rokne, mikla Rokn DN. IV 178, 1333. a Rokne DN.
IV 180, 1333. Rokkn DN. XI 29, 1347. Roekne 1563. Rochenne,
Roehnn 1611. Rachne 1620. Rochne 1630. Lille og Stoer Rochne
1695. Lille og Store Rochne 1723.
Rokn m. eller n., Dat. Rokni, synes at være dannet til *hrúka f.,
Folkesprogets Ruka, Dynge, liden Stabel, som Rogn til hräga; se GN. 49.
Navnet er da nær beslægtet med (h)raukr m., kegleformet Stabel eller
Dvnge, *(h)rúkr m , Folkesprogets Ruk, Kornstak, og det vistnok enstydige
*(h)rjúkr m., hvilke Ord alle kunne bruges som Navne paa Høider og
derigjennem som Gaardnavne; jfr. t. Ex. Bd. V S. 102. Væsentlig samme
Betydning synes Rokn (Hrokn) at have havt, idet Gaarden vistnok er
benævnt efter den fritliggende rundagtige Haug Roknshaugen (udt. råkks-).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
