- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
553

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43. VOSS

553

205. Yæle. Udt. væle. Gen. vælis. — a Vilini BK. 76 b. i
Vilini DN. XII 38, 1313. Vilin DN. XII 162, 1427.. af Vilen DN.
XII 201, 1463. Vilin XII 233, 1490. Wiilin DN. XII 225, 1490.
Velde 1611. Veile 1630. Welle 1695. Wele 1723.

Vilin, sms. med vin; om Iste Led se Ullensvang GN. 6-5.

206. Gjelland. Udt. j&dland. — Getland NRJ. II 599. 603.
Giellenn 1563. Gelland 1611. Gilland 1695. Gielland 1723.

Navnet forekommer i altfor sene Former til, at dets Oprindelse kan
fastslaaes. Det er uvist, om det er det samme som det ligeledes uklare
Gjelland, GN. 84 i Tysnes.

207. 208. Herre ovre og nedre. Udt. liæWre, Gen. hærris.

— Herre, Herrenn 1610. Herrenn 1611. Herre 1630. Øfre og Nedre
Herre 1695. Øfre og Nedre Hærre 1723.

Vistnok ’Hæri-Ré, d. e. den høieste af de to Gaarde * R é, til
Adskillelse fra flg. GN.; jfr. Eidfjord GN. 5 og GN. 25. Ré forekommer ogsaa
i Ramnes (her Navn paa en Bvgd), Meldalen, Stjørdalen, Skogn, Værdalen og
Stod, paa de to sidste Steder som Navn paa nu forsvundne Gaarde. Maaske
har man ogsaa samme Navn i Re i Time. R é er af S. B. sammenlignet med
tydsk Reihe, middelhøitydsk r i h e f., Rad, Linie, og det gammelhøitydske
Verbum ri han, ordne i Rad, trække paa en Snor. Det forekommer mulig
som Elvenavn i Sammensætningen R é d a 1 r, nu Redalen, Navn paa
Stokke-elvens Dalføre i Biri og Gaardnavn i Aal, Krødsherred og Vevring, samt
Redalsvand i Landvig. Af anden Oprindelse er Re i Stange og i Breim; det
første er i MA. skr. a f R e i d e (Bd. III S. 163), det andet a f R e r. Se Bd.
IV, 2 S. 27. V S. 134. VI S. 153 f.

209. Lille-Re. Udt. littleré. — [Litlerenn NRJ. II 596.] Litlere
NRJ. II 602. Lileredt 1563. Lillereidt 1563. Lyrre 1610. Lille
Erenn, Lille Ræhenn 1611. Lillere 1630. Lille Ree 1695. 1723.

* L i 11 i-R é, af Adj. litill, liden. Se frgd. GN.

210. Haug. Udt. haug, Gen. haugs. — i Hanghi BK. 33 b.
a Haughi BK. 76 b. Houg 1611. Houge 1695. 1723.

H a u g r m., Haug.

211. Helland. Udt. hælland. — i Hælgbalande BK. 72 a.
74 b, a Hellgalande DN. I 366, 1386. Helieland NRJ. II 596.
Helgelandt 1563. 1611. Hegland 1610. Helgeland 1695. 1723.

Helgaland, se Kvinnherred GN. 142.

212. Fære. Udt. f ære. — a Færini BK. 76 b. Ferøenn 1563.
Ferren 1610. Feren 1611. Fierre 1630. Ferre 1695. 1723.

F æ r i n, sms. af v i n antagelig med får n., Faar. Navnet bliver da at
sammenligne med G ei tin (Gjeite i Levanger), som kan være sms. med
Dyrenavnet geit; Bd. XV S. 111 opfattes dog Geit- her som opr. Navn
paa en Høide, da vin ellers ikke sikkert kan paavises sms. med
Husdyrnavne. Fære er nemlig flertydigt, idet Iste Led i dette Navn efter Formen
ogsaa kan forklares af far n., Spor, Vei, Overfartssted.

213. 214. Kvitne øvre og nedre. Udt. Jcvzttnd, Gen. Icvittna.

— Quitnom 1563. Quittne 1611. Quitne, N. Quitne 1695. Quitne,
Nere Quitne 1723.

* K v i p n i r, se Ullensvang GN. 39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free