Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•562
SONDRE BERGENHUS AMT
2. Finne. Udt. ßnne. — a Finnini BK. 73 a. Finne 1611.
Finde 1695. Finne 1723.
Finnin, se Voss GN. 43.
3—5. Yinje mellem, øvre og nedre. Udt. vinnj’o. GN. 3
kaldes littlatün. — i Viniu DN. V 125, 1342. de Viniu i Uphæimi(!)
DN. I 170, 1329. i Viniu DN. I 238, 1346. i Vinia NRJ. IV 481.
Vinnier 1563. Vennie 1611. 1695. Winnie mellemste thun, Winnie
og Winnie nedre 1723.
Vin f., Dat. Vinju, se Indl. S. 85. Har nu Flertalsforra ligesom
Voss GN. 97.
7. Draugsvold. Udt. drausvådlö, Gen. -vådla. — a Drvsvelli
DN. XIII 3, c. 1300. Drøffuald NRJ. II 590. Draugsuoldt,
Drugs-uoldt 1563. Druguold 1567. Drøgsuold 1611. 1695. Drøgsvold
1723. ,
Vel *Draugsvqllr, sms. med v q 11 r m., Vold. 1ste Led er
sandsynlig d r a u g r m., Dødning, Gjenganger, hvortil vel videre er at henføre
Draugarud RB. 42 i Brunlanes (nu ukjendt), Draurud i Høland (D r o g
u-rud RB. 449, men Draugharud RB. 444), Dranghavn i Lødingen,
Draug-heller, Sæter i Lærdal, og Trausdalen i Hyllestad. Som Anledning til Navnet
kunde man tænke paa formentligt Spøgeri paa Stedet, eller ogsaa forudsætte
et Tilnavn dr au gi (paa Grund af dødninglignende Udseende?). Se Bd. II
S. 184. VI S. 334. Paa Draugsvold skal findes det største Gravfelt i Herredet
(Vibe, S. Bergenhus Amt S. 313). — I üdtalen er g faldt bort ligesom t. Ex.
i Hausbu og Haugsgjerd, GN. 1 og GN. 6 i Valestrand.
8. Øien (Ulvundsøien). Udt. o lvönnsåinæ. — Øen 1695.
1723.
Nær nedre Ende af Myrkedalsvandet. Her er ø y f. brugt om en lav
Strækning ved Vand (Indl. S. 88). Daglignavnet er sms. med flg. GN.
9. Ulvund. Udt. olvönd. — Vlffuen 1611. Vlfuen 1695.
Ulven 1723.
Er vistnok samme Ord som Ulvund i Stangvik (Qlfund), hvor Navnet
maaske opr. er Elvenavn. Qlfund er afledet ved Endelsen -und (jfr.
ovenfor S. 99) af a 1 f r m., som efter O. R. har betydet: Grus, Grusgrund (Indl. S.
41). Se Bd. XIII S. 402. NE. S. 285. Med Hensyn til U- i 1ste Stavelse kan
henvises til Ulven, GN. 53 i Os. Her i Vossestranden kan Ulvund ikke være
opr. Elvenavn. Gaarden, som ved sin Beliggenhed meget minder om en Støl,
ligger paa en liden Flade høit ovenfor Myrkedalsvandet; Jordbunden skal
her bestaa af Muld og Sten.
10. Neseim. Udt. ncésaim. — a Nesheimi BK. 73 a. Neßem
1611. Nesseim 1695. Nesheim 1723.
Nes(h)eimr, efter et Nes i Myrkedalsvandet.
11. Fliseram. Udt. fltsramm. — Flißeram 1611. Flißerarmb
1630. Flisserafn 1695. Flisseraufn 1723.
Vel *Flisarhamarr, sms. med h a m a r r m., Hammer (Indl. S. 53),
her brugt om en Hovde ovenfor Gaarden. 1ste Led kan efter Stedsforholdene
være en stærkt bøiet Sideform (* F11 s, Gen. * F1 i s a r) af Elvenavnet Flisa
(Flisa i Solør, Flisaaen i V. Slidre), der synes at hænge sammen med flis f.,
Flis, Splint, skjønt Betydningsforholdet er usikkert (NE. S. 53).
12. Bygd. Udt. lyggd, Gen. lyggdatf). — Bygdt 1563. 1611.
Bøigd 1695. Bygd 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
