Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44. VOSSESTRANDEN
563
* B y g 5 f., Bygd. Findes som Gaardnavn ellers kun i Sortland (se Bd.
XVI S. 395). Det er vel ikke utænkeligt, at Navnet her opr. kan have havt
en lignende Anvendelse som i Valle, hvor «i By’gdinn» eller «Kyrkjebygdi»
er den alm. Benævnelse paa Gaarden og det ældre Kirkested Hovet (Bd. VIII
S. 224 f.). Bygd er omgivet af gamle Gaarde, og en af disse (GN. 16) har et
Navn, som sandsynlig henviser til hedensk Gudsdyrkelse.
13. Armot. Udt. armot. — Armoedt 1695. Aarmod og
Aar-modslien (det Sidste ikke før skyldsat) ’1723.
’Armót er en gammel Sideform til ámót n., Sammenstød af flere
Aaer, hvilken ogsaa forekommer som Navn i Bø Tel. Jfr. Aaremot, GN. 97
i Ullensvang. Foran lang Konsonantforbindelse er á blevet forkortet,
ligesom vistnok i Vaksdal, GN. 25 i Bruvik; jfr. Voss GN. 23.
14. Kvasdalen. Udt. Jcvassdalen. — Wadsdablen 1695.
Qvas-dal 1723 (da under frgd. GN.).
Ligger i en trang, af Stene opfyldt Dal. Adj. hvass forekommer som
Iste Led i flere sms. Navne. Saaledes har man Kvassejord i Vinje og i
Fyresdal og Kvassaaker i Valle. Kvass- kunde vel være brugt omtrent i
samme Betydning som Adj. skarp, om tør, mager Jordbund; Bd. VIII S. 220
tænkes derimod paa en lignende Anvendelse, som Adj. hvatr synes at have
i Navne: hurtig, rask, «drivende» (om Jordsmon); jfr. GN. 76. Ved
Kvas-dalen er der dog, som fremhævet i NE. S. 134, en Mulighed for, at Iste Led
kan være et Elvenavn; jfr. Kvassaaen, Tverelv til Nidelven i Aamli.
15. Bystølen. Udt. by’sstølen. — Byestøel 1695. Bystaal 1723.
Navnet findes foruden her efter Postadressebogen ogsaa i Ølve S. i
Kvinnherred. Det kunde vel her i Vossestranden være sms. med GN. 12,
idet Bystølen mulig opr. har været Støl under Bygd.
16. Helgeland. Udt. hælgaland. — a Hælghalandi BK. 73 b.
Helleland 1695. Helgeland 1723.
Helgaland, se Kvinnherred GN. 142.
17. Myrland. Udt. myrland. — a Myraländi BK. 73 b.
Myerr-land 1611. Myrland 1695. 1723.
M ý r a 1 a n d, af m ý r r f., Myr.
18. Aaeland. Udt. aoeland, [ab’l-]. — i Øfralande BK. 71 b.
73 b. 74 b. i CEfralande DN. V 58, 1315. Øfreland 1695.
Ofver-land 1723.
Øfraland, af Komparativen øfri, øvre, øverst af to. Med Hensyn
til den nuv. Udtale kan jeg til Sammenligning kun anføre, at man i Eidfjord
kalder Befolkningen omkring Eidfjordvandet (flovœtningsvatne)
(Toómvæt-ningar i Modsætning til de nedenfor boende nevætningar. Tanken paa
Ordet «Aa» har vel virket med til at give Gaardnavnet dets nuv. Form.
19. 20. Hyrt lille og store. Udt. hyrt. — i Hirti BK. 73 b.
Hørtt 1611. Hirtt 1630. Lillehirt, Stoerhirt 1695. Lille og Store
Hirt 1723.
* H i r t r f., Gen. * H i r t a r, Dat. Hirti, synes at være et opr.
Elve-navn, afledet af hjort r m., Hjort. Almindeligere er den svage Sideform af
dette Elvenavn * Hirt a f. (NE. S. 115). Ligger ved en Tverelvs Udløb i
Myrkedalens Hovedelv.
21. Mørkve. Udt. mø’r kve. — Morehque 1611. Mørque 1630.
Morque 1695. Mørque 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
