Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44. VOSSESTRANDEN
565
He rei mr (ikke "Hæreimr, sms. med Elvenavnet *Hæra, se
Ævanger GN. 59) synes efter Skrivemaaden i BK. at være Navnets gamle
Form. Kan efter Formen vel neppe være andet end en Sammensætning af
h e i m r med heri m., Hare. — Sukka er udentvivl Folkesprogets Sukka f.,
Hulning, Sænkning.
29,2. Skjelviken. Udt. sjællvik,æ.
Er en liden Vik i Dalens Hovedelv, lidt nedenfor GN. 56. Her er
Skillet mellem GN. 54. 55 og GN. 56.
30. Engeland. Udt. (éngjaland.
* E n g j a 1 a n d, af e n g f., Eng (Indl. S. 49).
31. Gjelbakken. Kaldes pla’sse, Dat. plasse. — Gilbake 1723.
Se Voss GN. 251.
32. Tveite. Udt. tvaitó. — Tuedt 1695. Tvedt 1723.
Se GN. 24.
33. 34. Høn lille og store. Udt. høn, Gen. høns. — i Høne,
Hønne BK. 73 a. Hønn NRJ. II 589. Høenn 1563. 1611. 1620.
Hønn 1630. Lille og Stor Høn 1695. Lille og Store Høen 1723.
H oe n, sms. med vin. Navnet lindes ogsaa i Asker og i Bamle. Iste
Led *Hó- kan efter Formen være enten Adj. hár (hór), høi, eller hå f.,
nu Haa eller Ho, Eftervæxt af Græs. Formodes at være en Sideform til det
sædvanligere H æ n (Bd. I S. 104). Se Bd. II S. 153. Her i Vossestranden
synes det efter Stedsforholdene mindre rimeligt at forklare Navnet af Adj.
hår. Mulig er lste Led det Ord ’ho-, Krumning, Bugt, som man vel har
i Hosaas, GN. 50 i Ævanger. Elven danner en Høi nedenfor Gaarden.
35. Haga. Udt. haga. — i Hagha BK. 73 a. 76 b. Haffue
1611. Hagge 1695. Hage 1723.
Hag i m., Dat. Haga, se Indl. S. 52.
36. Brat-Hole. Udt. brattoló, Gen. -la. — Bratthoule 1563.
Bratt Aall 1611. Brathoudt 1620. Brathoulle 1630. Brathoele 1695.
Brathole 1723.
•BrQttu-Holar, d. e. den bratte Hole-Gaard (jfr. Ullensvang GN. 89);
se GN. 41.
37. Strømsjord. Kaldes straume, Gen. straums. —
Strøms-joerd 1695. Strømsiord 1723.
*Straumr m, Dat. *Straumi, Strøm. Ved den Tverelv, som
kommer ned forbi GN. 47. Om Matrikelformen jfr. Bemærkningerne til GN. 28.
38. Hydningen. Udt. hydningjen, Dat. -ingje. — a Hynningi
BK. 76 b. Hynne 1563. Høning 16Í1. 1630. Hydinge 1695.
Hyn-dingen 1723.
Hyrningr m. Dette Ord bruges i det gamle Sprog om en Person
eller Gjenstand med Horn, henholdsvis Hjørner. Vilde i et Navn passe godt
som Betegnelse for et Fjeldfremspring; men denne Betydning kan Ordet ikke
have her, medmindre man antager, at GN. 39. 40 engang har været Parter af
Hydningen, saaledes at denne Gaards Eiendom opr. har strakt sig næsten
helt ind til Fjeldfremspringet ovenfor GN. 41. Gaardens Jordvei danner en
Halvcirkel, idet den paa 3 Sider i en Bue omgives af GN. 37 og GN. 39 og
paa den 4 de Side begrændses af en Elv med lige Løb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
