Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44. VOSSESTRANDEN
569
at ligge til Grund for dette og for etpar andre Gaardnavne; med størst
Sikkerhed kan det antages om Etterstad i Aker (a Eitilstaðum 1341;
i Æitiulstadum RB. 213); se Bd. II S. 112. PnSt. S. 64. Desuden
kjendes E i t i 11 fra Sagnhistorien som Navn paa en Søn af Atle (Attila).
69. Kvamme. Udt. Jcvamme, Gen. lcvamms. — [Qwanne (!)
NRJ. III 405.] Quam 1563. Quamme 1603. 1611. 1667. Qvamme
1723.
*H varum r m., Dat. * H v a m m i, se Indl. S. 67.
70. Rygg. Udt. rygg. — i Hrygg BK. 34 b. [paa Rige NRJ.
III 405.] Røgh 1563. 1603. 1611. Rygh 1667. Ryg 1723.
(H)ryggr m., Ryg, langstrakt Forhøining (Indl. S. 72).
71. Hauge. Udt. hauji, Gen. haugs. — Huoge NRJ. III 404.
Howge NRJ. IV 481. Hough 1567. Houge 1603. 1611. Hoffue
1667. Houge 1723.
* H a u g r m., Dat. • H a u g i.
72. Giljarhus. Udt. ji’ljarús. — Gillehuß 1603. Gillerhus
1667. Gillerhuus 1723.
•Giljarhns, se Voss GN. 22.
73. Lunde med Ljosne. Udt. lö’ncle. Ijó’ssnö, Gen. Ijó’ssna.
— Lwnde NRJ. III 404. IV 481. Lund 1563. Lunde 1567. 1603.
1611. 1667. 1723.
x) * L u n d r m., Dat. * L u n d i, se Indl. S. 66. — a) * L j ó s n a r Flt.,
Dat. *Ljósnum, til Adj. ljóss, lys, med Hensyn til Afledning at
sammenligne med Ljone, GN. 54 i Ulvik. Efter Stedsforholdene vist egentlig Elvenavn.
74. Hagestadtun. Kaldes tvaVtó. — [Twede, a Twedær DN.
XV 50, 1432. Twette NRJ. III 404.] Tued 1667. Tvedt 1723.
Udentvivl sen Sammensætning med -stad ligesom GN. 63. — Om
Daglignavnet se GN. 24.
75. Slæn. Udt. slæn. — Slæenn NRJ. III 404. Sleenn 1563.
Slenn 1567. 1603. Slheen 1611. Sleen 1667. 1723.
•Slæn, sms. med vin. Iste Led kan efter Formen høre sammen med
slå f., Stang, Slaa, men forklares vel med større Rimelighed af Adj. s 1 æ r,
sljor, sløv (modsat hvass), Folkesprogets sljo ogsaa: mat, svag, kraftløs,
svang, kjerneløs (om Kornsæd, som er standset i Modningen ved ugunstigt
Veir), samme Ord som engelsk slow, langsom. Dette Adj. synes i et Navn
at maatte kunne bruges om Jordsmon i en Betydning modsat den, som
hvatr, hurtig, «drivende», formodes at have; se under GN. 14.
76. Staleim. Udt. stalaim. — Stadelem 1563. Stadelenn
1567. Stallem 1603. Stalem 1611. Stalemb 1667. Stalem 1723.
Vel *Staðaleimr, sms. med heimr. O. R. minder (Bd. III S. 159)
om Navnets Formlighed med *Laðaleimr, Lalm (Bygd i Vaage), der i
MA. er skr. aLadalme, a Ladalom, i 1620 Ladeleim, og formoder, at
Iste Led er en Sideform til s t q ð n 11 m. (Indl. S. 80). Det synes dog
rimeligt med S. B. (Arkiv Bd. XX S. 347 f.) at opfatte Iste Led i »Laðaleimr
som et Adj. *laðall «gjestfri» (egentlig: som gjerne indbyder, til Verbet
laða), hvilket turde lægge den Formodning nær, at ogsaa Iste Led i
’Staðal-eimr er et Adj. *staðall. Dette kunde betyde: som gjerne staar eller
bringer til at staa, standsende. Her vilde det da vel sigte til, at Staleim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
