Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•570
SONDRE BERGENHUS AMT
ligger lige ovenfor den «Bota», hvori Nærødalen ender, og hvorfra man fra
den flade Dalbund maa tage Veien op ad den bratte Staleimsklev. Til den
samme Situation vilde Navnet sigte, om man i lste Led formodede et Subst.
*staðall med Betydningen: Sted, hvor noget staar eller bliver staaende,
Standsning.
76,2. Mulen. Udt. mulen.
77. Brekke. Udt. brekke. — Breche 1667. 1723.
* B r e k k a f., Bakke (Indl. S. 45).
78. Sivle. Udt. sivvlé, Gen. sivvlis.— Sefflenn 1563. Sefflinn
1567. Sofflenn 1603. Søfflenn 1611. Seble 1667. Sæhle 1723.
*Syflin’?, sms. af vin med et ellers ukjendt Elvenavn ®Syfl-, som
kan have tilhørt den Tverelv,-der kommer ned her. Et saadant Elvenavn
vilde vel være afledet af sufl n., Sul. Folkesprogets Suvl (ogsaa brugt om
«Melk til Grød»), i den antagne oprindelige Betydning: Søbemad, Suppe,
Saus (jfr. Falk og Torp, Etymologisk Ordbog II S. 323). En Række
Elvenavne med lignende Betydning ere anførte under Alversund GN. 78. Efter
den her fremsatte temmelig usikre Gjetning er i lste Stavelse i opstaaet af y
ligesom t. Ex. i Himle, Voss GN. 202.
78, 2. Sivlesøien. Udt. sivvlesåinæ.
79. Jordalen. Udt. jordalen. Dat. -dale. — i Hiordolum BK.
73 a. i Hiordølum BK. 72 b. Jordali 1603. 1611. 1667. Jordal
1723.
Hiordal(i)r (eller undertiden det afledede -dæla) forekommer meget
ofte som Gaardnavn i forskjellige Dele af Landet, her i Amtet i Haus, Aasene
(GN. 114), Lindaas (GN. 33 Jordøl) og Ullensvang (GN. 22), fremdeles i Vaage
(Bygdenavn, altid skr. Hiordalr, undtagen i Sammensætningen
Hiardals-vatn DN. I 249. III 636. X 181. 182, hvor Tonen kan have hvilet paa
-vatn), N. Fron, Fyresdal, Bygland, Balestrand, Øksendalen (Jordøl) og
Strømsneset. lste Stavelse har aaben Vokal i Nutidens Udtale i Vaage, i
Fyresdal og i Bygland, men ellers lukt; det maa dog vel overalt være det
samme Navn. Der kan vist ikke være nogen Tvivl om, at lste Led
indeholder et Elvenavn; men dette findes, saavidt vides, ingensteds bevaret nu,
og det er vanskeligt nøiere at bestemme dets opr. Form (se Bd. IV, 1 S. 97).
Bd. IV, 2 S. 234 f. (jfr. NE. S. 103 f.) opfattes Hi or- som H j or-, en mindre
opr. Gen. af et Elvenavn * Hj ó, Gen. *Hjár (af * H é a r, jfr. Hédalr,
Hødalr, Høydalr, Hedalen S. i Vaage), som er bevaret i Sjoa, Navn paa
Elven i Hedalen. Stammen i dette Elvenavn * H j ó er efter S. B. den samme
som i hé- i hégomi m., Forfængelighed, Tant, Fjas (egentlig noget, hvis
sande Væsen ikke svarer til det ydre Skin), oghégeitill m, egentlig: en
geit ill, Knude eller Kjertel i Sten, som ved sit Udseende skiller sig fra
den omgivende Stens Masse; jfr. svensk hy n., Ansigtsfarve. Elvenavnet
maa efter denne Forklaring betegne noget eiendommeligt ved Vandets
Udseende. Om man opfatter H i o r- som Hjór- Gen., bliver dog den aabne
Vokal i flere af de anførte Navne noget paafaldende. Mærkeligt vilde det
ogsaa være, om en mindre opr. Genitivform H j ó r-, som maatte være opstaaet
ved Indflydelse af * Hjó, saaledes skulde være trængt saagodtsom
und-tagelsesløst igjennem over det hele Land. Det synes derfor berettiget at
tvivle paa Rigtigheden af den anførte Forklaring af H i o r-, selv om man
ikke kan erstatte den med en bedre. Navnet Hiordal(i)r forekommer
fortrinsvis i Egne, hvor Levevilkaarene for en væsentlig Del afhænge af
Sæterbrug, derimod aldrig i Fladbygderne paa Østlandet og i det
Trondhjemske. Om flere af Stederne ved Navn Hiordal(i)r, saaledes navnlig
om Jordal her i Vossestranden, er det udtrykkelig fremhævet, at de have
fortrinlige Beitesmarker. Derfor kan det synes naturligt at antage, at Elve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
