- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
571

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44. VOSSESTRANDEN

571

navnet H i o r- paa en eller anden Maade staar i Forbindelse med hj qrð f.,
Hjord, Buskap, ligesom Elvenavnet * H j a r g a mulig forudsætter et af li j o r ð
afledet Adj hjoröugr (NE. S. 103). Der er neppe noget til Hinder for at
antage, at *Hj<jrðudalr (af *Hjarða f.) allerede i gammel Tid kan
være blevet Hjqrdalr ved Bortfald af Stavelsen -ðu- foran den i Lyd
nærstaaende følgende Stavelse -da- (eller -dQ- i Dat. Flt. - d o 1 u m); jfr.
t. Ex. Jondal GN. 45. Hvis Hiordal(i)r har denne Oprindelse, er det
naturligt, at det opr. Elvenavn ikke længere nogensteds er bevaret, men at
man, naar man følte Trang til en Betegnelse for Dalens Elv, dannede
Afledningen *Hjordcela (Jordøl i Lindaas og i øksendalen).

.—- /—\

80. Staleiinsøien. Udt. stalaimsåinæ. — Stalembsøen 1667.
Stalemsøen 1723.

81. Naasen. Udt. nasæ, Dat. nasene. — Naasen 1723.

* N o s f., se Indl. S. 69. Her som alm. egentlig Fjeldnavn.

82. Fyre. Udt. fyre. — Førenn 1563. Ferrenn 1603. Førenn
1611. Førde 1667. 1723.

* F y r i n, se Ævanger GN. 6.

83. Øfsthus. Udt. ø’ppstüs.

85. Moldbakken. Kaldes brannsæt.

Jfr. Moldbrekken, GN. 97 i Sveen. —- Daglignavnet kan være sms. af
Mandsnavnet B r a n d r, som ogsaa har været i Brug i nyere Tid, og s æ t r n.,
Sæter. Iste Led kan dog ogsaa være b r a n d r m., Sted, ryddet ved Brænding.
Se PnSt. S. 49 f., jfr. Bd. XIII S. 345 samt Ullensvang GN. 68.

86. Lien. Kaldes haugstølen, Dat. -støle. — Lien 1723.

87. Seiland. Udt. sulland. — a Sællandi BK. 76 b. Seland
1611. Selleland 1667. 1723.

Seiland er vel snarest sms. med Trænavnet selja f., der som Iste
Led tør formodes at kunne have Formen Sel- (se ovenfor S. 147); jfr.
Seiland (S eij uland), GN. 111 i Granvin.

88. Grindeland. Udt. grindaland. — Grindeland 1611. 1667.
1723.

’Grindaland, af grind f., hvorom se Indl. S. 52; jfr. Etne GN. 75.
Denne Sammensætning forekommer ogsaa i Finsland.

89. Teigen. Udt. tai’jinn, Dat. tcu’je. — Teigen 1667. 1723.

90. 91. Heinre store og lille. Udt. hcemmre. — Henrre 1563.
Hembre 1603. Hembrenn 1611. Store og Lille Hembre 1667. Store
og Lille Himbre 1723.

* H e m r i n, sms. af v i n med h a m a r r m., Berghammer. Navnet findes
paa Vestlandet kun her og i Nærødalen (strax nedenfor Staleim) i Aurland;
desuden i Hegre og i Inderøen, ligesom der nævnes et Hembre 1668 i
Sire-dalen. Se Bd. XV S. 7.

92. Kjønnegaard. Udt. tødnagär, Gen. -gars. — Kiønegaard
1611. 1667. Kiønnegaard 1723.

Iste Led er Tjørn f., Tjern, Vandpyt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free