Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. LYSTER
23
*Belgrinn, d. e. best. Form af b e 1 g r m., Dyreskind, som er
af-flaaet helt, uden at opskjæres i Bugen; ogsaa om en af et saadant Skind
dannet Pose. Findes som Gaardnavn ogsaa i Eidsberg og i Vaaler Sml. samt
(tidligere) paa Eker; forøvrigt Navn paa Skjær, Indsøer og Sund, overalt
mindre alm. I de fleste Tilfælde grunder Navnegivelsen sig vistnok paa
Sammenligning med en Bælgs Udseende. I Rakkestad har der været et
Bælgforssen (DN. VIII 390, 1456), og man kunde tænke sig, at en Fos
ogsaa andensteds havde givet Anledning til Navnet. Denne Gaard ligger ved
en Elv; om der er nogen Fos ved Stedet, ved jeg ikke. Da Gaarden ligger
i Engjadalen, som er en ret og trang Dal og efter Kartet øverst ender i en
Botn, kan det være muligt, at det opr. har været Dalen, som har været
betegnet som en «Bælg». Jfr. Bd. I S. 134.
75. Aabyrge. Udt. a’bbriadn (2den Stavelse ubetonet),
[ab’byr-jadn, te ab’byrja}. — i Obyrghi BK. 38 a. i Uppbyrghi BK. 41 b.
Aabyriæ NRJ. III 396. Aabørie 1563. Aabierig ’1603. Aaberg
1666. 1723.
Maa sikkert være samme Navn som Aabyrge i Sogndal (GN. 14). Efter
Udtalen med a-, ad- i lste Stavelse kunde man nærmest tænke sig, at lste Led
var ó(á) f., Aa, Elv, saa meget mere som der ved begge Navne findes en
Form, som begynder med O- Men da denne Forklaring ikke passer ved
Gaarden i Sogndal, hvor der ingen Elv er, maa Uppbyrgi være den rette
gamle Form. 2det Led er byrgi n., Forskansning, Vold, men her maaske
at tage i den paa Island endnu brugelige Betydning: Indelukke, indhegnet
Sted (se Indl. S. 44 f. under borg). Upp- maa sigte til Beliggenhed i
Høiden (jfr. Navne som Uppsalir, Uppdalr); begge Gaarde ligge noksaa
høit og bråt til. I Udtalen maa Upp- være assimileret med det flg. -b til
■óbb- (jfr. klæbbu af Klepp(a)bú, se Indl. S. 22), og derefter en mere aaben
Udtale af Begyndelsesvokalen være indtraadt. Med Hensyn til de her opg.
to forskjellige Udtaleformer tør man vel antage, at den først anførte er den
segle; derfor taler den Omstændighed, at der ogsaa ellers i Sammensætninger
med byrgi findes Omsætning af -r foran Vokalen. Den anden Udtaleform
kan være opslaaet under Paavirkning af den trykte Matrikels Form (ogsaa
Matrikelen af 1838 har Aabyrge).
76. Sandviken. Udt. sannvitø, [-riki}. — i Sanduik BK.
33 b. Sandwig NRJ. III 396. Sanduigenn 1563. Sanndwig 1603.
Sandvig 1666. Sandvigen 1723.
Sandvik; meget alm. Navn.
75, 4. Valle. Udt. vä’dledn, [ivadlad-n].
Jfr. GN. 80.
77. Tandlaa. Udt. ta’nnlaö, [te ta’nnlab}. — Tandeda (I)
NRJ. III 396. Thandla 1563. Thamble 1603. Tandle 1666. 1723.
Ved lste Led kan man tænke paa det Tan dar, Flt., der forekommer
som Gaardnavn i Ringsaker, Lesje, Øier og Opdal, nu Tande, og maaske i
Ent. (Tand) som Navn paa en Sætergrænd i Ringebu, ligeledes som
Gaardnavn i Jemtland Tand og Tanne (i Aspås, i Lockne og i Frösö S.), skr.
i Tand(h), i Tandom, i Tandeim (maaske Feil) paa forskjellige Steder
i DN. Disse Navne ere hidtil uforklarede; de hænge maaske sammen med
tqnn f., Tand. 2det Led er lå f., hvorom se under GN. 55. Jfr. Arkiv f.
nord. filol. VII S. 252. 255. Gaarden ligger paa en Slette, ikke saa langt fra
Elvemunding. — Har alm. været skr. Tandle.
78. Svangstun lille. Udt. svangstil, [te sva’ngsttl}; kaldes
hå’lao. — Lille Svangstu 1666. Lille Svangstue 1723.
Se under GN. 87. — Daglignavnet er best. Form af Hola f., Hulning,
Fordybning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
