Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
NORDRE BERGENHUS AMT
79. Præstegaard en. Udt. pree" ssgaren. — Prestegaarden 1563.
Prestegaard 1666. 1723.
80. Yalle. Udt. vadledn, [vadladn, te vadla}. — Walle NRJ.
III 396. Woldt 1563. Volde, Woldt 1603. Walde 1666. 1723.
* V ei lir, Gen. Valla, Flt. af v q 11 r m., Vold, græsbevoxet Slette
(indl. S. 87). I lste Stavelse er Vokalen a fra Gen. Flt. trængt ind i Nom.,
og derpaa bar Navnet i en senere Tid faaet best. Form.
81. Flattun. Udt. flattú, [fláttún]. — i Flatatuni BK. 38 a.
a Flatatuni DN. XII 82. 83, 1371 ’(efter Afskrift fra 1427). Flatatwn
DN. XII 155, 1427. 204, 1463 (efter senere Afskrift). 232, 1490.
Flattethun 1563. Fladetunn 1603. Flatun 1666. 1723.
Flata tún, det flade Tun. Om tún n. se Indl. S. 82. Her som ofte
ellers Bortfald af -n i dette Ord, hvor det staar som 2det Led; den sidst
anførte Udtaleform med -n er vistnok paavirket af Skriftformen.
82. Øvrebø. Udt. ø’vrabø. — i Øfrabø [i Baggatuni] BK. 38 b.
Øffrebøø NRJ. III 396. 397. Øfrebe 1563. 1603. Øffrebø 1666.
Øfrebøe 1723.
* 0 f r i b oe r, den øvre Gaard (om bær m. se Indl. S. 47). Navnet
synes at vise, at Gaarden er den øverst beliggende Del af en ældre Gaard,
som tidlig er bleven delt i to Parter. 0 fr i bær har saa igjen været delt i
Parter (t ú n), hvoraf en, B a g g a t ú n, er nævnt BK. 38 b. Dette Navn
indeholder vistnok Gen. af baggi m., Pakke, Bylt, brugt som Tilnavn (se K.
Rygh S. 3, F. Jonsson S. 292), da en Qgmundr baggi er nævnt smst. i
Forbindelse med denne Gaard.
83. Bulungberg. Udt. búlómmbœrg (&Ó-? 0. R.), [balomberg],
— Bulugaborg NRJ. III 397. Bollingberg 1563. 1603. 1666. 1723.
•Bulungaberg eller *Bolungaberg. Iste Led er vistnok Gen.
Flt. af bulungr, bolungr m., Stabel af sammenlagte Stokke (dannet
af bulr, bolr m., Stammen af et Træ). De gamle Gaardnavne BuluDg
(bolong) i Faaberg (i Bulunghum DN. V 239, 1383) og Bulung i
Spar-buen (a Buln u gi DN. II 55, 1301) samt Bolongen (bo longen) i Vaage er
O. R. tilbøjelig til at forklare som dette Ord (Bd. IV, 1 S. 89). Derimod
mener han, at de sms. Navne Bolungaholt (RB. 47. 50), nu Bonnegolt,
i Hedrum, og Bolonggaæy (DN. III 90, 1310), a Bolungharæyri
(DN. V 92, 1335), nu Balangrud, i Lunner, maaske eie med Fritzner at
forklare af et bolungr m., ung Stud (dannet af bo li m., Oxe); se herom
Bd. IV, 1 S. 89. At et saadant Ord virkelig forekommer, enten i den gamle
Literatur eller i de nyere Dialekter, er imidlertid ikke paavist af Fritzner,
og det er vel da tryggest at forklare ogsaa disse to Navne af bulungr,
bolungr, Stabel af Stokke; se herom Bd. IV, 2 8. 128. VI S. 357. Samme
Forklaring at anvende ogsaa her. I Bylinsøy (AB. 76 o. fl. St.), nu
Bols-øen, i Bolsø i Romsdalen, som ogsaa efter Fritzners Formodning skulde
indeholde et af bol), Oxe, afledet Ord, behøver ikke By lings- at være
Gen. af et Fællesord; efter K. Ryghs Mening er det et æklie usammensat
Navn paa Øen (se Bd. XIII S. 278). — Den for O. R. opg. Udtale Ml- er
vistnok ikke rigtig. O. R. har gjettet paa ból- ; Magnus Olsen har faaet opg.
bal-, som vel er det rette. Foran b er hér ng gaaet over til m, ligesom n
ofte gjør.
84. 86. Drevdal nordre og sondre. Udt. drfvdalen. —
i Drifdal DN. I 199, 1337. i Drifdale DN. I 213, IMO. i Drifdaal
BK. 37 a. i Drifdale BK. 45 b. Dreffzdall 1563. Drøffuedall 1603.
Dreffdall 1666. Drefdahl 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
