Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
NOKURE BERGENHUS AMT
anførte Betydninger: Tverbjelke, fast Bræt eller Trappetrin, Eladside, smal
Flade (O. R. i Bd. XIV S. 388). Gaarden ligger ved Stranden under en bråt
Høide, og Navnets Betydning er vistnok «smal Flade». Sklinden (skli’tynfl,
Hun-kjønsord), Navn paa en Samling Holmer i Leka, er sikkert kun en Sideform
af dette Navn (Bd. XV S. 372). — «Slinde indre» er Brugs-No. 4. 5. 7. 11. 12.
84,6. Guldskreen. Udt. gullskriao.
Af s k r i ð a f., Skred (Indl. S. 76). Hvorledes Guld- her er at forklare,
ved jeg ikke (jfr. Indl. S. 39).
85. Fimreite. Udt. fi’mmraite. — Fimreiti Fornm. s. VIII 203.
213. Fimræitis (Gen.) BK." 36 b. a Fimræiti, Fimræitis k. BK. 37 a.
capella b. Albani martiris de Fimreit DN. I 261, 1352 (lat.). [Fim]reit
DN. VIII 247, 1373. Ffimreidhæ, af Fimbrette DN. X 205, c. 1475.
[Finbræ], Fimbre NRJ. III 388. Fimbreide 1563. Femrid 1567.
Fimriitt DN. VI 832, 1570. Femmerit 1603. Femmered 1666.
Femmereide, Fimreide 1723.
Fimreiti n. Sidste Led -reiti maa høre sammen med reitr m.:
’) Rids, Fure, 2) afstukken begrænset Strækning, Flade (Fritzner), om
op-spadet og særskilt bearbeidet Jordstykke til Dyrkning af Havevæxter eller
Rodfrugter (NgL. V, 2 S. 612); i Sammensætninger som árreitr, sjóreitr
betyder det: bestemt Strækning, Del (af en Aa, af Søen). Fim- findes som
lste Led ogsaa i Fimmeland i Naustdal (Førde GN. 127), skr. i Fimlondum
BK. 22 b, og i Femanger (* F i m a n g r, sms. med angr, Fjord) ved en Vaag
i Strandvik. I NE. S. 48 forklares de to sidste Navne af et Elvenavn Fim-,
som sammenstilles med Adj. fimr, rask, hurtig i sin Bevægelse, medens
Magnus Olsen antager, at Fim an gr er sms. direkte med dette Adj., og
at Navnet er givet med Hensyn til stærk Strøm i Vaagen (Bd. XI S. 202).
Paa Sammensætning med Elvenavn er der ikke at tænke ved Fimreite, og
dette Navn kan neppe heller være sms. med Adj. fimr, som efter sin
Betydning vanskelig kan tænkes indgaaet i Forbindelse med reitr elleret
deTaf afledet "reiti n. At Fim- skalde være Talordet fim, fem, saaledes
at Fimreiti var et kollektivt Ord med Betydning: Sted, hvor fem dyrkede
Jordstykker (r e i t a r) ligge samlede, vilde være en yderst usikker Formodning,
ligesom Forklaring af Talordet neppe turde anvendes paa Fimlondum i
Naustdal. Imod den taler det ogsaa, at der et Sted i Sogndal skal findes
Støler ved Navn «Fimreitingerne», da det ikke just er sandsynligt, at reitr
paa to Steder skulde forekomme i Forbindelse netop med Talordet f i m.
Magnus Olsen har henledet min Opmærksomhed paa det oldn. Ord fim n.,
som forekommer en enkelt Gang (DN. I 421, 1402) med nvis Betydning (man
kan kun se, at det er noget, som staar i Forbindelse med en Gaard), og
ligeledes paa det svenske Dialektord fim m., Myrjord (anført af Rietz fra
Hal-land), og jydsk fim, Græsdække paa Eng. Mulig kan Fimreiti have
Sammenhæng med disse Ord eller et enkelt af dem; -reiti n. har vel da
gamme Betydning som reitr m. — Se under «Nedlagte Kirker» ndfr.
86. Haug. Udt. haug. — Hough 1563. 1603. Houg 1666.
1723.
*Haugr m.; se Indl. S. 53.
87. Vines. Udt. vi’nes. — a Uidrnesi BK. 35 b. a Viðrnesi
BK. 36 a. Venes 1611. 1666. Wheenes 1723.
Formodentlig *Víðines, hvori lste Led er enten Stammen i v i ð i r m.,
Vidjepil, eller et * v i ð i n., et med Vidjepil bevoxet Sted. For denne
Forklaring kan den Omstændighed tale, at der et Stykke søndenfor Gaarden
findes en Bæk, som paa Kartet kaldes Vidje-Bæk. V í ð i n e s forekommer
som Gaardnavn paa Island (se Finnur Jonsson i Safn til sögu Islands. IV
,s. 492). Det oftere forekommende Gaardnavn Vines kan forøvrigt ogsaa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
