Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9.; LEIKANGER
125
[Søstrandt skibr. NRJ. III 385].
Søstrand NRJ. IV 483 (VLJ.
Systranden OE. 147.
Søstranndtt DN. VI 832, 1570.
Da Navnet i norske Kilder stadig skrives Sy-, aldrig Syr-, er vel
Sýstrqnd den rette Form. Med syr, So, (Stamme sú-) kan det da ikke
have noget at gjøre; men forøvrigt maa dets Forklaring siges at være
aldeles uvis.
Gaardenes Navne: 1. Suppeim. Udt. suppaim. — i
Supp-hamme BKY 48 a. b. 49 a. Soupham 1563. Sophammer 1567.
Sup-haraer 1603. Suphammer 1611. 1667. Suphamer 1723.
Alle ældre Skriftformer vise, at Navnet ikke er sms. med h e i m r, men
efter de ældste Kilder at dømme vistnok med h v a m m r m., kort Dal
(Indl. S. 67). Med 2det Leds Form i BK. kan sammenlignes i L a w k a m
e-nom DN. VIII 297, 1419, nu Laukam i Øier, som O. R. har antaget for sms.
med h v a m m r. «Man kunde ogsaa tænke paa Laukhamarr . . . men
isaafald maatte i Brevet af 1419 Feilskrift forudsættes for Lawkhamreno m»
(Bd. IV, 1 S. 176). Da BK her har Supphamme paa 3 Steder, tør man
imidlertid ved dette Navn ikke forudsætte Feilskrift. Ogsaa Haukom i
Kviteseid (i Haukom DN. VI 669, 1452) og Haukom i Laardal (i Haukom
DN. XI 159, 1446. a Haukome DN. XIII 93, 1466) indeholde vel, trods
Skrivemaaden, h v am mr (Bd. VII S. 356. 428). Det kan bemærkes, at i alle
disse Navne, hvor sidste Led synes at være h v a m m r med udfaldet v, findes
der u i lste Led. Supp- haves som lste Led ogsaa i Navnet Supphellen i
Balestrand (GN. 58) og mulig i Supelven (udt. supp) i Balsfjorden.
Betydningen av dette Led er aldeles uvis. Det kan tænkes, at lste Led er det Ord
Suppa f., som Ross anfører fra Hallingdal med samme Betydning som Sukka
f., Hulning, Fordybning. Dette Ord synes jo vistnok ikke at have nogen
større Udbredelse; men det kan mulig være beslægtet med det Ord Sump f.,
som Ross anfører fra Egne øst og vest for Kristianiafjorden med Betydning
«en ganske liden Hulning eller Sænkning i Jorden, i Sne, i Træ, i levende
Krop osv.». Dette Ord ligger jo i Betydning nær Suppa, hvis -pp kan være
opstaaet af -mp, og det kan paa Grund af Betydningen vistnok ikke være et
Laan fra Skriftsprogets «Sump», som selv er et Laaneord fra Tydsk. Ved
Supelven har K. Rygh antaget Sammenhæng med supa, søbe, drikke (Bd.
XVII S. 131), hvad der ikke passer synderlig godt til de to andre Navne.
2. Grinde. Udt. grinde. — i Grind BK. 48a. i Grindi BK.
49 a. i Grindhe DN. X 205, c. 1475. Grinde NRJ. III 386. 387.
Grvndim NRJ. IV 483 (VL.). Grinde 1563. Grinne, Grinde 1603.
Grinde 1611. 1667. 1723.
Grind f., vel i Betydning: Fold af Grinder for Kvæg (se Indl. S. 62).
3. Engesæter. Udt. cengjasæte. — Enngesetter 1603. 1611.
Engesetter 1667. 1723.
*Engj»8etr; se Sogndal GN. 93.
4. Holum. Udt. höledn (ogsaa hørt -edna). — i Holom BK.
49 a. Halle 1563. Hollum 1567. Houlum 1603. Hoelum 1611.
Houlum 1667. Holum, Houglum 1723.
H o 1 u r, Flt. af hola f., Hulning, Fordybning; best. Form i Udtalen, i
Matrikelen Dat. Naar Navnet udtales med lukt o, maa dette skyldes
Indvirkning fra Flertalsendelserne -nr og -u m; jfr. samme Udtale i den østnorske
Ligedannelsesform Holo (Indl. S. 66).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
