Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
NORDRE BERGENHUS AMT
Rek eid (AB. 95). Det er neppe rimeligt, at der i dette Navn stikker et
ældre, usammensat Fjordnavn F i n n i, som i en senere Tid af MA. er blevet
sms. med f j q r 6 r, skjønt der findes flere Exempler paa saadanne
Sammensætninger (se t. Ex. under Olden S. i Indviken). Finna- er her ganske
vist, som antaget af K. Rygh, Gen. af Folkenavnet F i n n a r. Gaardnavnene
Finnen i N. Land og Finne i Voss, i Vossestranden og i Skogn ere ganske
forskjellige fra Fjordnavnet, nemlig Sammensætninger med vin (skr. a Finnini
paa mange Steder), og her er, som Udtalen paa Voss med nn viser, -nn det
opr. (Bd. XI S. 533).
69. Vollevik. Udt. va’dlavilçi. — Wollurwik BK. 50 b (2
Gange). Volluruiik DN. XII 162, 1427. Vullurwiik DN. XII 233,
c. 1490. Wolldevig 1603. 1611. WoIIeuig 1667. Wollevig 1723.
V o 11 u r - maa være en tidlig Ændring af et Ord, som det tør være
vanskeligt at udfinde (val lar i, Landstryger’?, jfr. Vallareviken i Suldal,
Bd. X S. 373). Munchs Form V o 11 u v i k (Norge i MA. S. 106) støttes ikke
af noget.
70. Kirketeigen. Kaldes tai’jen.
71. Sylvarnes. Udt. syllvarnæs. — a Sunduardarnesi DN.
VII 182, 1340 (efter senere Afskrift), i Sunduardanæsi BK. 34 a.
Sunduordeness DN. XII 233, c. 1490 s. Sunnornes NRJ. III 411.
Sundhornes 1563. Simernes 1567. Sundt Wornes 1603. Sundvornes
1611. Sundwornes 1667. Sølvernes 1723.
Sundvarðarnes. Ordet sundvqrðr findes en enkelt Gang, i
Eddadigtet Helgakv. Hund. I 33, i Betydningen «Sundvogter». I sms
Steds-navne forekommer det foruden her ogsaa i Sundvoredalen i Vikør og i
Su»d-vorvik i Kinn (GN. 69); desuden bruges det usammensat som Stedsnavn:
Sundvor i Bjerkreim, ved Indløbet til en lang og smal Kil af
Birkelands-vandet, og Sundvor i Strandvik, i Indløbet til Lygrefjorden. O. R. har
bemærket til Sundvor i Strandvik, «at man kunde tænke sig Gaarden nævnt
efter et nærliggende Fjeld, der som liggende ved et Snnd havde faaet
Navnet: Sundmanden >; men han indrømmer samtidig, at Beliggenheden i andre
Tilfælde passer mindre godt til en saadan Forklaring, navnlig ved Stederne
i Vikør og i Kinn, og det kan neppe være tvivlsomt, at et saa eiendommeligt
Ord i Stedsnavne maa have én og samme Betydning overalt. Magnus Olsen
gjør opmærksom paa den Mulighed, at Sundvqrðr kan have været brugt
som Mandsnavn i Lighed med Liðvqrðr (Hliðvqrðr), der egentlig er
Fællesordet h 1 i ð v o r ö r, Portvagt. Men et saadant Mandsnavn vilde ialfald
blot kunne forekomme i de ovfr. anførte sms. Navne, og da Fællesordet efter
sin Betydning ligesaa godt kan være brugt i ems. som i usms. Stedsnavne, er
der intet, som kunde tale for, at de sms. skulde indeholde et Mandsnavn
SundvQrðr. Da v q r ð r m. foruden »Vagtmand» ogsaa betyder «Vagthold»,
er vel s n n d v q r ð r i alle Stedsnavne at forstaa som: Sted, hvor et Sund
bevogtes. Ved »Sundet» menes vel her Sognefjorden, som ved Sylvarnes har
en Bredde af ca. 4 Km. Ordet v q r ð r synes desuden at forekomme i et Par
andre Stedsnavne som 2det Led: Folkvaar (Folkor NRJ. II 333), Gaard i
Høiland, vistnok Folkvqrðr, Folk-Vagten, Stedet, hvorfra «Folket»
(Bygden) vogtes, — Folkvaar, et Skjær udfor Sole paa Jæderen, — Haver (Haffuord
1567), Gaard i Ogne, formodentlig "Hafvqrðr, Hav-Vagten, paa en Halvø
nd mod Havet, hvorfra der er god Udsigt. Alle disse Navne angive vel, at
der i farefulde Tider har været holdt Udkig fra Stedet. Se Bd. X S. 58. 94.
175, XI S. 203.
72. Hanekamb. Udt. ha’nekamb. — Hannekam 1611.
Hanekam 1667. 1723.
Hanekam forekommer som Gaardnavn ogsaa i Selje (GN. 38) og i Sand
(i Hanakamb DN. III 112, 1319). Desuden findes det i flere sms. Gaard-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
