Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VIK
165
navne, t. Ex. Hanekamhaugen i Grytten. Der maa overalt være noget ved
Situationen, hvori man har fundet Lighed med Hanens Kam. Hanekammen
er ogsaa et hyppigt Fjeldnavn, som vel betegner et Fjeld med en skarp,
takket Kam. Og endelig har man Ordet som Skjærnavn (Hanekammene i Vikten).
73. Stavedal. Udt. stavedalen (med Hovedtone paa 3die
Stavelse). — Staffuedall 1611. Stafdal 1667. Stavedal 1723.
Stavedal(en), Stavdal findes som Gaardnavn paa forskjellige Steder. Det
har vistnok, ialfald tildels, Sammenhæng med det oftere forekommende
Elve-navn Stavaaen, der vel betegner en Elv med ret Løb. Denne Forklaring
kunde passe her. Isaafald er vel Navnet blot givet Dalen efter Elvens Navn,
uden at det egentlig indeholder dette.
74. Lillesand. Kaldes væ^ttlesand. — Lillesand 1567. 1603.
1611. Lille Sand 1667. Lillesand 1723.
Forledet Lille- (Vetle-) synes at maatte være givet til Adskillelse fra
Sande i Kirkebø (GN. 6), som ligger noget i V. for dette Sted.
75. Aalrek. Udt. aolrek. — Olreck 1567. Allrett 1603.
Allreck 1611. Allrech 1667. 1723.
*Álrek (*Alrek)? Aal- er mulig Sammensætningsformen af all
(svarende til oldn. al- og all r): helt igjennem. Sidste Led synes at være
rek n-, hvad der driver om paa Søen (jfr. h a f r e k). Men hvorledes
Navnet isaafald er at forstaa, er ikke klart Mulig kunde al- her være et kort
Udtryk for det Begreb, som ligger i Subst, almenningr m., ihvad der
ligger til fælles almindelig Benyttelse for dem, der henhøre til et større eller
mindre Samfund», saaledes at Vraggods o. lign., som drev ind ved Stedet,
ikke blev udelukkende Finderens Eiendom. At Navnet skulde være oldn.
alf rek n., egentlig: hvad der jager Al verne bort, fordi de ikke kunne taale
det (om den specielle Brug, hvori dette Ord kun findes brngt, se Fritzner I
S. 62), er vel neppe sandsynligt. Man kunde tænke paa Muligheden af, at
Navnet egentlig er et Fjeldnavn og sammenligne det med Fjeldnavnet
Aal-reken (Ulrikken) ved Bergen. Af dette har O. R. tildels været tilbøielig til
at forklare Gaardnavnet Alreksstaðir (nu Aarstad), da Gaarden ligger
under Fjeldet, hvis Navn isaafald i oldn. Form har været * A1 r e k r, og
P. A. Munch har (NFH. 1,1 S. 299) tænkt sig * Á I r e k r opstaaet af * A1 f r e k r,
«d. e. den Alfe-fordrivende». Men da Navne paa -staðir oftest ere sms.
med Personnavne, og da der findes et Mandsnavn A 1 r e k r (A 1 r e k r), er
der ialfald ikke ringe Sandsynlighed for, at Alreksstaðir er sms. med
dette, og for at Fjeldet er blevet benævnt efter Gaarden (se nærmere hos
Magnus Olsen i Bd. XI S. 292), saa at man ikke i dettes Navn tør søge nogen
Støtte for en Formodning om, at ved Aalrek i Vik Navnet skulde være
overført paa Gaarden fra et Fjeld. Til nogen sikker Forklaring synes det
umuligt at komme ved dette Navn.
KVAMSØ SOGN.
Sognets Navn: Kvamsø. Udt. kva^mmsåi.
Ældre Navneformer : Huamsey Fornm. s. VIII 200.
Hwamsøyar s. DN. XII 77, 1349 (efter Afskrift fra 1427).
Hwamssøyar s. DN. XII 77, 1349 (ligesaa).
Huamsøyiar k. BK. 30 b. Huamsøyar s. BK. 50 a. Huamøyar s.
BK. 50 b. i Huamsøy BK. 51 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
