Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
NORDRE BERGENHUS AMT
83. Yasvik. Udt. vassvik. — Vatzuigenn 1563. Wadsuiigh
1567. 1610. Vaadtzuig 1620. Wadsvig 1667. VVadsviig 1723.
* V a t s v i k. Iste Led Gen. af v a t n n. (Indl. S. 84). Se GN. 109.
84. Bjorøen. Udt. bjö’røina.
Iste Led er vistnok bj ó r r m., Kile, kileformet Stykke, efter Øens Form,
og ikke b j ó r r m., Bæver. Et af disse Ord danner lste Led i Navnene
Bjorøen i Landvig, Bjørøen i Fjeld og i Flatanger og Bjørøie i Aal. Intet af disse
Navne er dog medtaget af O. R. i hans Fortegnelse over Stedsnavne sms. med
bjórr, Bæver, i R. Collett’s «Bæveren (Castor fiber) i Norge» (Bergens
Museums Aarbog 1897. No. 1) S. 95 ff , og han har udtrykkelig udtalt sig mod
denne Forklaring af Navnet i Fjeld (Bd. XI S. 277). Om de øvrige Navne
se Bd. V 8. 133. VIII S. 127. XV S. 346.
85. Skjerjeliavn. Udt. sjdé’rjehamn. — Scherjehafn 1723
(nævnt som liggende under GN. 83).
•Skerjahqfn, sms. med Gen. Flt. af sker n., Skjær (Indl. S. 76);
der ligger Skjær udenfor Bugten. 2det Led hqfn f., Havn (for Skibe); se
Indl. S. 68. Den tidligere Skrivemaade Skjerge- er feilagtig.
86. Randal. Udt. ranndal. — Rundal NRJ. II 506.
Rom-dall 1563. Ranndaell 1567. Runndall 1610. 1620. Ronndall 1611.
Randal 1667. 1723.
Efter de fleste ældre Former synes lste Stavelse at have havt Vokalen
u (se StK. S. 36). Den ældre Form har mulig været * R u n n d a 1 r, af
r u n n r m., Busk, eller, med den fra Sogn kjendte Sideform Rune, * R u
n-d a 1 r. Overgangen af u til a behøver ikke at skyldes Paavirkning af a i -dal,
da denne Overgang kan paavises andensteds foran -nd, uden at der følger -a
i sidste Led. Opr. S n n d b ú i Vaage (GN. 15—19) og i Nordre Fron (GN. 61
og 182) ndtales nemlig nu sammbú (Bd. IV, 1 S. 71).
87. Midbøen. Udt. middbøn. — Midbøe 1567. Mittbøe 1610.
Mitbøe 1667. 1723.
* M i ð b æ r. Navnet betegner vel neppe her Gaarden som en opr. Part
af en anden; det synes givet efter Beliggenheden midt mellem flere andre
Gaarde.
88. Tunsberg. Udt. tunnsbärje. — Tunsberg 1620. 1630.
1667. 1723.
Navnet er vel ikke nogen Opkaldelse efter, men af samme Oprindelse
som Bynavnet Tunsberg (Tønsberg), af túnn., egentlig «Gjerde»,
dernæst «indgjerdet Sted» osv. (se Indl. S. 82), og berg (Indl. S. 43). Dette
Navn synes ikke at forekomme andensteds. Et nu forsvundet Sted i Vang
Hdm., som skrives Tønsberg i HC., har O. R. forklaret som *Þyrnisberg
(Bd. III S. 101), og Brugsnavnet Tønsberg i Løiten er antagelig
Opkaldelses-navn. Ogsaa Gaarden i Gulen har været skr. Tønsberg.
89. Aanneland. Udt. anneland. — [Hønneland NRJ. II 506],
Andelandt, Ondelandt NRJ. III 432. 433. Onnelandt 1563.
Orne-lannd 1567. Vnneland 1610. Onneland 1630. Vnneland 1667.
Anneland, Undeland 1723.
*Arnaland, af Mandsnavnet Arni, eller maaske *Arnarland, af
Mandsnavnet Q r n. Se PnSt. S. 12, hvor Udtalen er opg. som aline-.
Har alm. været skr. Unneland og Undeland.
90. Kitelsvik. Udt. JçetelsviJça. — Kjettelswig 1667.
Kiettels-vig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
